Nyt ustabilt fjeldområde fundet i Uummannaqs fjordsystem
Sendes af: Departement for Børn, Unge og FamilierGEUS har fundet et nyt ustabilt fjeldområde i Kangerluarsuk fjorden i ved Uummannaqs fjordsystem. Geologerne vurderer, at der er meget høj sandsynlighed for et fjeldskred, som vil kunne have alvorlige konsekvenser for Ukkusissat, Niaqornat samt Qaarsut.
”Det er selvfølgelig bekymrende, at der nu er fundet endnu et nyt ustabilt fjeldområde ved Uummannaq. Vi følger situationen på tæt hold og vi er stadig i højeste beredskab. Vi kan ikke styre naturens kræfter, men vi har prioriteret midler til et overvågnings- og varslingssystem, og vi håber, det på sigt kan gøre det mere sikkert at bo i de berørte områder”, udtaler Naalakkersuisoq for beredskab Kalistat Lund.
Volumen af det ustabile fjeldområde er beregnet til ca. 28 millioner m3 og er således større end både Karrat 1 og 2, men betydelig mindre end Karrat 3.
Den foreløbige vurdering fra GEUS er, at især bygderne Niaqornat, Qaarsut og Ukkusissat vil være udsatte ved et fjeldskred fra det nye ustabile fjeldområde. Geologerne vurderer, at der er betydelig større sandsynlighed for et fjeldskred fra det nye fjeldområde (som de kalder ”Kigarsima”) end fra Karrat 3.
GEUS har baseret på en meget simpel tsunamimodel lavet et foreløbigt estimat af opskylshøjder. De foreløbige resultater viser følgende:
Tabel 1: Estimeret opskylshøjde forårsaget af et potentielt fjeldskred på 28 millioner m3 ved Kigarsima ifølge SPLASH formlen (Oppikofer et al. 2018). Til sammenligning er der også angivet opskylshøjder forårsaget ved potentielle fjeldskred fra Karrat 1, 2 og 3 ifølge tsunamimodellering af NGI.
|
Kigarsima (28 x 106 m3) |
Karrat 1 (13 x 106 m3) |
Karrat 2 (11 x 106 m3) |
Karrat 3 (524 x 106 m3) |
|
|
Afstand (km) |
Opskylshøjde (m) |
Opskylshøjde (m) |
Opskylshøjde (m) |
Opskylshøjde (m) |
Illorsuit |
63 |
2,5 |
3,7 m |
3,9 m |
20 – 43 m |
Qaarsut |
58 |
6 |
- |
- |
11 – 23 m |
Niaqornat |
73 |
5 |
- |
- |
11 – 17 m |
Uummannaq |
72 |
2,5 |
- |
- |
6 – 14 m |
Saattut |
70 |
3,5 |
- |
- |
5 – 10,5 m |
Ukkusissat |
29 |
7 |
- |
- |
5,5 – 7,5 m |
Ikerasak |
110 |
1,5 |
- |
- |
4,5 – 11 m |
Tabellen viser, at et fjeldskred fra det nye område forventes at have en lavere opskylshøjde end en tsunami for Karrat 3.
Norges Geotekniske Institut er i gang med at se på de nye oplysninger. De prioriterer opgaven højt og forventer at have en mere præcis tsunamimodellering klar i slutninger af maj 2022.
De nye oplysninger har være forelagt for Grønlands Beredskabskommission.
Beredskabskommission anbefaler følgende:
- At de nye informationer deles med offentligheden
- At det kontrolleres, at sirenerne i de berørte områder fungerer
- At Avannaata Kommunia, Sundhedsvæsnet, Nukissiorfiit, Tusass med flere skal sikre, at deres beredskabsplan tager højde for tsunamirisikoen
- At borgerne mindes om de typiske tegn på, at en tsunami kan være på vej
- Det anbefales, at Avannaata Kommunia forsat sikrer, at der er en vagtordning på de berørte lokaliteter.
- At den nye lokalitet medtages i de forundersøgelser, der er igangsat i forhold til at etablere et overvågnings- og varslingssystemsystem i Karratfjorden, og at arbejdet fremskyndes mest muligt.
Naalakkersuisut har besluttet at følge beredskabskommissionens anbefalinger.
Geologernes undersøgelser viser, at det nye ustabile fjeldparti har haft en meget hurtig og accelererende udvikling igennem de seneste 10 år. Oplysningerne om det nye fjeldområder er baseret på analyser af satellitdata, skråfotos samt feltundersøgelser.
Læs mere om typiske tegn på en tsunami her
Læs nærmere om GEUS undersøgelser af det nye fjeldområde her
Kontaktinformation
For yderligere informationer kontakt Departementschef i Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø og Formand for Beredskabskommissionen Mette Skarregaard, tlf. 529844, e-mail pan@nanoq.gl.
For informationer omkring overvågning- og varslingssystem, kontakt Departementschef Jørgen T. Hammeken Holm i Departementet for Råstoffer, tlf. 346846, e-mail: joeh@nanoq.gl.
For informationer omkring de nye oplysninger fra GEUS, kontakt Departementschef Mette Skarregaard i Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø tlf. 529844, mesp@nanoq.gl, pan@nanoq.gl. eller statsgeolog ved GEUS Nina Skaarup 0045-22221676, nsk@geus.dk
For informationer omkring muligheden for psykologhjælp, kontakt Departementet for Børn, Unge og Familier, konstitueret Departementschef Kirsten Olesen tlf. 553253, e-mail: iian@nanoq.gl, kiol@nanoq.gl.
For informationer omkring ønskeflytning for de berørte borgere, kontakt Departementet for Boliger og Infrastruktur, Departementschef Ruth Lindhardt tlf. 482866.
For informationer omkring kommunale ansvarsområder, herunder lokale beredskabsmæssige tiltag, kontakt Borgmester Palle Jerimiassen tlf. 387601.