Høring vedr. 2026-kvoter for isbjørn
Hermed fremsendes høring vedr. 2026-kvoter for isbjørne. Isbjørnekvoter for Vestgrønland forbliver i høringen uændrede i forhold til sidste år, da rådgivningen gælder til og med 2028 for Vestgrønland. Grønlands Naturinstuttet (GN) gav i maj 2025 rådgivning om bæredygtig fangst på isbjørne i Østgrønland. GN præsenterede resultaterne fra flytællinger af antallet af isbjørne i den østgrønlandske bestand, samt en risikovurderingsrapport for fangst af isbjørnebestanden i Østgrønland.
Det foreslås, at kvoten for Østgrønland ændres i forhold til forrige år på baggrund af rapport fra undersøgelser foretaget af Grønlands Naturinstitut. Naturinstituttet har i maj 2025 givet en rådgivning om bæredygtig fangst på isbjørne i Østgrønland.
Derudover foretages der ændringer for Sydgrønland, således kvoten adskilles fra Østgrønland, indtil der foreligger en egentlig biologisk rådgivning for Sydgrønland.
Lovhjemmel
Inatsisartutlov nr. 34 af 13. juni 2023 om fangst og jagt er hovedloven til artsbekendtgørelsen der regulerer fangsten. Bekendtgørelsen er Selvstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 6. marts 2023 om fangst og beskyttelse af isbjørne.
Kvotefastsættelsen sker under hensyntagen til internationale aftaler, biologisk rådgivning, fanger- og brugerviden samt høring af Fangstrådets medlemmer og kommunerne.
Fastsættelse af kvoter og biologisk rådgivning
For at kunne bibeholde fangstressourcerne til de senere generationers brug, indhenter Naalakkersuisut biologisk rådgivning om de kvoterede arter. Rådgivningen afgives pr. bestand og tager højde for bestandenes størrelser, biologien i de enkelte arter, fangsttrykket og levevilkårene i de områder, hvor arterne findes. Ved rådgivningen anslås det, hvor stort et fangsttryk, de enkelte bestande vil kunne klare, for at holde fangsten bæredygtig.
For isbjørne er det den videnskabelige arbejdsgruppe (Scientific Working Group) under Aftalememorandum for de delte isbjørnebestande mellem Canada, Nunavut og Grønland, samt Grønlands Naturinstitut, der giver rådgivning til forvaltningen om bæredygtig udnyttelse.
Når der foreligger en ny biologisk rådgivning, fastsætter Naalakkersuisut en blokkvote kvote for hver bestand. Medens Naalakkersuisoq medlemmet fastsætter hvert år en årskvote, der tager udgangspunkt i den seneste biologiske rådgivning. For Vestgrønland er den sidste fra 2017, gældende for 2018-2028 for Vestgrønland. Der er kommet en ny biologisk rådgivning for Østgrønland fra 2025, der vil gælde de næste 10 år. For Sydgrønland fastsættes kvoten særskilt fra og med 2026 indtil der foreligger en egentlig biologisk rådgivning for Sydgrønland.
Fordelen ved flerårige kvoteplaner er at bidrage til at:
1. Mindske risikoen for potentielle (yderligere) import- og eksportbegrænsninger under CITES og i EU som følge af ikke-bæredygtige kvoter.
2. Give fangerne mulighed for at tilpasse deres aktiviteter til den forventede fangst og finde alternative indtægtskilder om nødvendigt.
3. Mindske den administrative byrde i forvaltningen, så ressourcerne kan bruges mere omkostningseffektivt.
Foruden biologisk rådgivning er Naalakkersuisut forpligtet til at tage hensyn til internationale aftaler, fanger- og brugerviden samt at høre Fangstrådets medlemmer og kommunerne. Brugerviden er udmøntet blandt andet via relevante hovedorganisationer, Fangstrådets medlemmer, borgermøder samt i undersøgelserne før rådgivningen omkring fangstdyr gives.
Grønland er omfattet af CITES (Konventionen om International Handel med Truede Dyrearter) også kendt som ”Washington konventionen”, og er herigennem forpligtet til at overholde CITES regler for eksport af produkter fra truede dyr.
Grønlands Naturinstitut vurderede på baggrund af flere års undersøgelse en Non-Detriment-Finding- (ikke skadelige virkning) erklæring for isbjørne i Grønland, da fangsten ligger under rådgivningen for alle bestande.
Fanger- og brugerviden
I februar 2006 interviewede Naturinstituttet og ICC 72 isbjørnejægere i Qaanaaq (25) og Upernavik (47) kommuner for at indsamle deres viden om isbjørnebiologi, isbjørnefangst, tegn på klimaændringer og disses betydning for isbjørnene og fangsten på dem. Baggrunden var, at der i senere år fra fangstindberetning, satellitobservationer, og nyhedsmedier var meldt om øget fangst af isbjørne i Nordvestgrønland, og om ændringer i vejrforhold, havis og gletsjere etc. pga. af en generel opvarmning.
2006-rapporten fortæller om forholdene fra snart 20 år siden, og kan være interessent at sammenligne forholdene i relation til i dag.
Derudover er der igangsat en interviewundersøgelse i Sydgrønland, som blev startet i 2023 og fortsatte i efteråret 2024, hvor fåreholdere og fangere blev interviewet om deres observationer af isbjørne i området. APNIPN afventer nu rapporten fra Naturinstituttet.
For hver bestandsafgrænsning f.eks. Etah, Baffin Bugt, Disko Bugt er totalt fangsttal inklusive isbjørne aflivet ved nødret. Se tabellerne for hver bestandsafgrænsning.
Ændringer i forhold til 2025
Der er ingen kvotemæssige ændringer i Kane Basin, Baffin Bugt, Davis Strædet, og Sydgrønland i 2026 i forhold til 2025-kvoter. Dog udtages kvoten for Sydgrønland fra Østgrønland, således den samlede østkvote kun fordeles mellem Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. Nødværgeaflivninger af isbjørne er inklusive den samlede kvote pr. bestandsafgrænsning, jf. § 5 i gældende bekendtgørelse.
Høringsfrist
APNIPN har sat høringsfristen til tirsdag den 18. november 2025.
Ingen svar anses som accept af dette fremsendte forslag. Der er ikke mulighed for forlængelse af høringsfristen.
Høringssvar bedes sendt til apn@nanoq.gl eller evt. pr. fax på fax-nummer 34 53 55.