Gå til sidens indhold

Vedrørende: Høring af forslag til Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om efterskoler og tilskud til udvekslingsophold med henblik på forelæggelse på EM 2025

Høringstype:Inatsisartutlov
Offentliggjort:02-06-2025 15:51
Høringsfrist:30-06-2025 16:00
Departement:Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Høringssvar sendes til::ikin@nanoq.gl
Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke fremsender hermed vedlagte for-slag til Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov nr. 13 af 5. december 2008 om ef-terskoler, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 17 af 3. december 2012, i høring.

Den gældende efterskolelov er fra 2008. Den er blevet ændret i 2012, hvor muligheden for at få tilskud til udvekslingsophold er blevet indarbejdet. Ved samme lejlighed blev lovens titel ændret, så den også omfatter tilskud til udvekslingsophold.

Der har været drøftelser om, at efterskoleloven skal revideres. På baggrund heraf, har daværende Naalakkersuisoq for Uddannelse afholdt en efterskoleworkshop, som blev afholdt den 13. og 14. november 2024. I forlængelse af drøftelserne på efterskolework-shoppen blev det besluttet, at revideringen af efterskoleloven skal foregå i to tempi.

Første del af revisionen har til formål at etablere hjemmel til at kunne yde tilskud til ef-terskoleophold på Færøerne og til ophold på frie fagskoler. Anden del af revisionen vil være en mere generel revision af efterskoleloven, hvor der blandt andet vil være fokus på efterskolernes institutionelle rammer. Ved at opdele lovrevisionen i to dele vil det kunne sikres, at muligheden for at yde tilskud til efterskoleophold på Færøerne og på frie fagskoler i Danmark hurtigere kan effektueres, da den generelle revision af loven forventes først at kunne udmøntes i et lovforslag i løbet af 2027.

Om den nærmere baggrund for forslaget, dets formål og indhold henvises til medsend-te bemærkninger til forslaget.

Eventuelle bemærkninger bedes være Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke i hænde senest den 30. juni 2025. Bemærkninger bedes fremsendt til departemen-tets officielle e-mailadresse på: ikin@nanoq.gl