Gå til sidens indhold

Høring – TAC for kystnær torsk og hellefisk 2025

Høringstype:Andet
Offentliggjort:11-11-2024 13:43
Høringsfrist:02-12-2024 16:00
Høringssvar sendes til::apn@nanoq.gl

Herved foreligger høringsbrev vedrørende fastsættelse af Total Allowable Catch (TAC) for kystnær torsk og kystnær hellefisk.

Deadline for høringssvar på dansk og grønlandsk er d. 02-12-2024 til apn@nanoq.gl.

Intet svar anses som accept af fremsendte forslag. Der er ikke mulighed for forlængelse af høringsfristen.

Torsk

Denne høring omfatter TAC for det kystnære fiskeri efter torsk i 2025 i Grønland.
For nærmere uddybning omkring rådgivningen for torsk i hele Grønland henvises til Høringsbrev vedr. TAC for visse havgående arter. Forslag til fastsættelse af TAC for det kystnære fiskeri efter torsk i Grønland tager udgangspunkt i Forslag til forvaltningsplan for torsk i Grønland, som har været i høring og afventer vedtagelse af Naalakkersuisut.

Vestgrønland
ICES anbefaler, at den totale fangstmængde for den indenskærs gydende bestand i 2025 ikke overstiger 4.455 tons, hvilket er en stigning på 1.360 tons fra 2024. Rådgivningen anbefaler, at de 4.455 tons skal fordeles mellem to områder hhv. nord for Nuuk (2.151 tons) og syd for Nuuk (2.304 tons).

I arbejdsgruppen for forvaltningsplan for torsk er TAC for det indenskærs område blevet diskuteret. Der er opbakning til, at TAC skal sænkes over tid for at sikre det indenskærs fiskeri i fremtiden. Arbejdsgruppen besluttede at arbejde videre med en model, som er bygget op omkring de genetiske andele af bestandene, fangsttal og rådgivning. Formålet med modellen er til dels at tage højde for at fiskeriet foregår på forskellige gydebestande og til dels på sigt at tilnærme sig rådgivningen under hensyntagen til socioøkonomiske forhold. Forslag til fastsættelse af TAC for det kystnære fiskeri i Vestgrønland er baseret på denne model.

Se bilag 1 for en oversigt over udviklingen i rådgivningen, TAC og kvoteoptaget.

Tabel 1. Kvoteforslag for det kystnære fiskeri efter torsk Grønland (tons)

Østgrønland
Der findes ingen rådgivning for den kystnære torsk i Østgrønland og der findes meget lidt data fra fiskeriet. Derfor foreslås det at det kystnære fiskeri i Østgrønland skal være frit indtil der er indsamlet mere data som kan give indblik i den kystnære bestand.

Hellefisk NAFO 1B – 1F og Østgrønland
Denne høring omfatter TAC for det kystnære fiskeri efter hellefisk i 2025.

Forslag til fastsættelse af TAC for det kystnære fiskeri efter hellefisk i Grønland tager udgangspunkt i forslag til forvaltningsplan for kystnær hellefisk i Grønland, som er i offentlig høring nu, og afventer vedtagelse af Naalakkersuisut.

Forvaltningsplanen er baseret på en målsætning om at sikre, at samfundet for det størst mulige langsigtede økonomiske udnytte af fiskeriet, hvor der lægges vægt på, at hellefisken udnyttes bæredygtigt, og at bestandene opretholdes på et niveau der giver det maksimalt langsigtede bæredygtige udbytte. Derfor er hensigten med TAC-fastsættelsen at den totale tilladte fangstmængde på sigt harmoneres med den videnskabelige rådgivning i alle forvaltningsområder.

Den videnskabelige rådgivning for hellefisk i forvaltningsområderne 1B (Sisimiut), 1C (Maniitsoq), 1D (Nuuk), 1E (Paamiut) og 1F (Qaqortoq) er 2-årig og gælder for 2025-2026. Rådgivningen er uændret fra forrige år.

I to forvaltningsområder; Qaanaaq og Østgrønland, er datagrundlaget ikke tilstrækkeligt til at underbygge en videnskabelig rådgivning. Indtil datagrundlaget er tilstrækkeligt til at underbygge en videnskabelig rådgivning vil TAC i disse områder blive fastsat ud fra et forsigtighedsprincip.

For Qaanaaq fastsættes en fast TAC i forvaltningsplanens gyldighedsperiode (2025-2029) som i udgangspunktet fastsættes efter den TAC, der var gældende i 2024. Fiskeriets udvikling følges årligt og fastsættelsen af TAC kan evalueres på baggrund heraf.

I henhold til forslag til forvaltningsplanen for kystnær hellefisk i Østgrønland, fastsættes en fast TAC i forvaltningsplanens gyldighedsperiode (2025-2029). Den tager udgangspunkt i den TAC, der var gældende i 2024. Fiskeriets udvikling evalueres hvert andet år og fastsættelsen af TAC kan tilpasses på baggrund heraf.
For de andre forvaltningsområder fastsættes TAC i henhold til en videnskabelige rådgivning, men TAC kan maksimalt variere med 10% fra år til år.
Se tabel 3 for et overblik over udvikling i rådgivningen, TAC og kvoteoptaget.


Hellefisk Diskobugten, Uummannaq og Upernavik (Område 47)
Den videnskabelige rådgivning for hellefisk i forvaltningsområderne Upernavik, Uummannaq og Diskobugt er 2-årig og gælder for 2025-2026. I forhold til perioden 2023-2024 er der ændringer i rådgivningen, hvor rådgivningen for Diskobugten er steget med 20%, for Upernavik er den faldet med 4,43% og i Uummannaq er den faldet med 9,3%. I 2025 fastsættes TAC med udgangspunkt i TAC’en for 2024. Forskellen mellem TAC og den videnskabelige rådgivning er markant. Med forslag til forvaltningsplan for kystnær hellefisk vil TAC’en blive fastsat med et mål om at tilpasse TAC’en med minimum 5% hvert år, så TAC og rådgivning på sigt harmoniseres. Dog kan TAC maksimalt variere med 10% fra år til år for at sikre stabilitet.

For Diskobugten foreslås en kvote på 10.600 tons.
For Uummannaq foreslås en kvote på 9.650 tons.
For Upernavik foreslås en kvote på 9.300 tons.


Se tabel 5-7 for et overblik over udvikling i rådgivningen, TAC og kvoteoptaget.