Høring af 2025 kvoter for hvid- og narhvaler
Hermed fremsendes offentlig høring vedr. 2025-kvoter på hvid- og narhvaler. Forslag til kvoter for hvidhvaler og narhvaler forbliver uændrede i forhold til 2024.
Kvotefastsættelsen skal ske under hensyntagen til fanger- og brugerviden, internationale aftaler, biologisk rådgivning samt høring af Fangstrådets medlemmer.
Lovhjemmel
Fastsættelsen af kvoter for fangstdyr er hjemlet i Inatsisartutlov nr. 34 af 13. juni 2023 om fangst og jagt. Den relevante bekendtgørelse er Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3 af 27. januar 2017 om beskyttelse og fangst af hvid- og narhvaler (under revision).
Fastsættelse af kvoter
For at kunne bevare fangstressourcerne til de senere generationers brug, indhenter Naalakkersuisut biologisk rådgivning, samt hører fanger- og brugere om de kvoterede arter. Biologisk rådgivning udføres pr. bestand og tager højde for bestandenes størrelser, biologien i de enkelte arter, fangsttrykket og levevilkårene i de områder hvor arterne findes. Ved biologisk rådgivning anslås det hvor stort et fangsttryk, de enkelte bestande vil kunne klare, for at holde fangsten bæredygtig.
Der er et oplæg af fanger- og brugerviden om narhvaler i Østgrønland der kan hentes her: https://nammco.no/wp-content/uploads/2021/03/tunumi-piniartut-saqqummiinerat-kingulleq.pptx.
For hvid- og narhvaler er det den fælles videnskabelige arbejdsgruppe mellem den grønlandsk/canadiske fælleskommission for hvid- og narhvaler, Joint Commission On Conservation and Management of Beluga and Narwhal (JCNB) og North Atlantic Marine Mammal Commission (NAMMCO), der giver rådgivning til forvaltningen om bæredygtig udnyttelse. For Vestgrønland sker rådgivningen via JCNB og for Østgrønland via NAMMCO.
Fordelen ved flerårige kvoteplaner er at bidrage til at:
1. Mindske risikoen for yderligere potentielle import- og eksportbegrænsninger under CITES og i EU;
2. Give fangerne mulighed for at tilpasse deres aktiviteter til den forventede fangst og finde alternative indtægtskilder om nødvendigt,
3. Mindske den administrative byrde i forvaltningen, så ressourcerne kan bruges mere omkostningseffektivt.
Foruden biologisk rådgivning er Naalakkersuisut forpligtiget til at tage hensyn til fanger- og brugerviden, internationale aftaler samt høre Fangstrådets medlemmer og kommuner. Fanger- og brugerviden er udmøntet blandt andet via relevante hovedorganisationer og Fangstrådets medlemmer, samt i undersøgelserne før rådgivningen gives omkring fangstdyr.
Hvidhvaler
Naalakkersuisut foreslår en national kvote på 304 hvidhvaler i 2025. Af den foreslåede kvote på 294, foreslås 265 til Vestgrønland, 29 hvidhvaler til Qaanaaq.
Kvoten for Vestgrønland, som består af Zone 3 til 5, foreslås fritstillet til både til fritids- og erhvervsfangere med gyldigt jagtbevis og licens, ligesom det er tilfældet i 2024.
Det betyder i praksis, at Naalakkersuisut vil give dispensation fra relevante paragraffer i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3 af 27. januar 2017 om beskyttelse og fangst af hvid- og narhvaler for kvotefordeling samt kravene om tildeling af kvoter på op til 10 % til personer med fritidsjagtbevis vedr. hvidhvaler for ”Vestgrønland-hvidhvalbestanden”.
Lempelse af reglerne for hvidhvalfangsten kan give større interesse for hvidhvalfangst. Ulempen ved at åbne op for hvidhvalkvoten for fritidsfangere kan være at erhvervsfangere får mindre indtjeningsmuligheder. Fordelen vil muligvis være, at byer med mindre hvidhvalkvote i foregående år, kan fange flere hvidhvaler og dermed øget selvforsyning af kød m.v.
Rådgivning for hvidhvaler i Vestgrønland er uændret i forhold til kvoten i 2024, men kvotefordelingen har derimod få forvaltningsmæssige ændringer.
Der forelægger ingen biologisk rådgivning om kvoter på hvidhvaler i Østgrønland, og da hvidhvaler forekommer sjældent i området.
Imidlertid har Naalakkersuisut fastsat en teknisk hvidhvalkvote på i alt 30 i perioden december 2022-2027, eller indtil kvoten opfanges. Kommunen har mulighed for at tildele op til 15% af kvoten til fritidsfangere i Østgrønland.
Tabel 1a: Foreslåede kvoter i Vestgrønland for hvidhval 2025.
* = På baggrund af fangstregistreret overfangster på 85 modtaget i 2019, bliver der trukket 8 hvidhvalskvoter til og med året 2028, så kvoten for Qaanaaq i 2025 bliver på 29 og ikke 37, se tabel 1b.
Tabel 1b: Foreslået ordning af kvote i Qaanaaq for hvidhvaler de perioden 2021-2028.
* = Kvoten kan ændres samtidig med en ny biologisk rådgivning om hvidhvaler. Uanset ny biologisk rådgivning, foreslås det, at den store overfangst i 2019 fortsat skal reguleres med 8 frem til 2028.
Tabel 1c: Forslag til kvotefordeling for hvidhvaler til Qaanaaq og bygderne for 2025.
Bemærk at kvoteforslaget til forvaltningsområderne, er forslag til en mere lige kvotefordeling mellem by og bygd. Forvaltningsområdet kan lave et andet forslag eller en anden beslutning i samarbejde med relevante personer og foreninger indenfor den besluttede kvote.
Det anbefales, at andre forvaltningsområder gør det samme, således bygder også får del af kvoten. Liste over endelig fordeling sendes som orientering til departementet.
Østgrønland
Naalakkersuisut fastsatte for første gang en teknisk hvidhvalkvote på 30 i Østgrønland for december 2022-2027. Denne indstilles videreført uændret i 2025, da den fastlagte kvote er gældende indtil 2027.
Der er biologisk rådgivning om ingen fangst af hvidhvaler i Østgrønland, da hvidhvaler forekommer sjældent i området. Der er anbefaling om nul fangst.
Tabel 1d: Hvidhvalkvote i Østgrønland for 2022-2027.
Der er p.t. rapporteret nedlagt 21, så der er 9 tilbage indtil 2027. Kommunen i samråd med lokale KNAPP’er er ansvarlig for eventuel genfordeling af restkvoten.
Naalakkersuisut har truffet beslutning om at kød og mattak fra hvidhvalfangst i Østgrønland ikke må sendes eller medbringes til Vestgrønland eller sendes til Danmark.
Narhvaler
Naalakkersuisut foreslår en samlet kvote på 455 narhvaler i 2025 for Vestgrønland, og en samlet kvote på 41 narhvaler for Østgrønland. I alt en national kvote på 496 narhvaler. Ingen ændringer i forhold til 2024 kvoter.
Fastsættelse af hvid- og narhvalkvoter til Østgrønland fortsætter med grundlag i behovet for forsyning af frisk kød.
Videnskabelig rådgivning
Den seneste videnskabelige rådgivning om bæredygtige kvoter for narhval i Vestgrønland er fra 2022. Der er ikke modtaget ny rådgivning i 2024.
Der henvises til resuméet fra rapporten fra den fælles videnskabelige arbejdsgruppe vedrørende narhvaler og hvidhvaler i NAMMCO og JCNB, samt et notat fra Grønlands Naturinstitut, som sendes sammen med denne høring.
Den videnskabelige rådgivning vurderer at der er nedgang i 5 sommerbestande af narhval i Grønland: Inglefield Bredning (Qaanaaq), Melvillebugten, Sydøstgrønland (Tasiilaq område), Kangerlussuaq og Nordøstgrønland (Ittoqqortoormiit område).
Den videnskabelige rådgivning for bæredygtige kvoter for narhval i Vestgrønland er mellem 117-267, alt efter hvilken model man anvender. Se tabel 2 for fordelingerne.
Tabel 2: Fordelingsmuligheder for bæredygtige kvoter.
Naalakkersuisut er bekendt med at der blev udført tællinger af narhval i Inglefield Bredning og Melvillebugten i 2023. Rapporterne er dog ikke færdige endnu.
Naalakkersuisut vil afvente resultaterne af undersøgelserne før der laves nye vurderinger af kvotestørrelserne i Vestgrønland.
Tabel 3a: Foreslåede kvoter i Vestgrønland for narhval 2025:
* = Forslag til kvotefordeling til forvaltningsområde Upernavik og bygderne, se tabel 3c.
** = Forslag til kvotefordeling til forvaltningsområde Qaanaaq og bygderne, se tabel 3d.
*** = Kvote til qajaq-fangst.
Kvoten for forvaltningsområde Upernavik blev i 2024 fordelt iht. antallet af erhvervsfangere i byen og bygderne. Dette ønskes bibeholdt til 2025 pga. havisforhold, da dette sikrer kvoter til de nordligste bosteder.
Tabel 3b: Forslag til kvotefordeling til Upernavik og bosteder 2025. Forslaget er baseret på antal personer med erhvervsfangerbevis i byen og de enkelte bosteder året før.
Tabel 3c: Forslag til kvotefordeling for narhvaler til Qaanaaq og bygderne.
Kvoteforslaget er et forslag til en mere balanceret kvotefordeling mellem by og bygd. Kommunen kan lave et andet forslag i samarbejde med relevante personer og foreninger indenfor den givne kvote fra Naalakkersuisut.
Andre forvaltningsområder anbefales at gøre det samme, således bygder også får del af kvoten.
Alle forvaltningsområder skal snarest meddele departementet skriftligt om den endelige kvotefordeling pr. by og bygd.
Østgrønland
Naalakkersuisut har beholdt narhval-fangst for Østgrønland, for at sikre at der er frisk kød til lokalbefolkningen. Forslag til 2025 kvoter indeholder ingen ændringer i forhold til 2024, som indstiller til at den samlede kvote til Østgrønland bliver 41 i 2025.
Videnskabelig rådgivning
I Østgrønland blev der foretaget tællinger i 2022 med deltagelse af lokale fangere, der er i 2024 modtaget en teknisk rapport fra Grønlands Naturinstitut som er vedhæftet denne høring. Der anbefales fortsat nul fangst i hele Østgrønland.
Rapporten konkluderer, at situationen for narhvaler i Østgrønland er blevet så kritisk, at ingen af de tre bestande af narhvaler i Østgrønland kan tåle fangst.
Det vil sige, at ordningen om 70 % chance for at bestanden vokser, afskaffes i rådgivningen, så narhvalbestanden i Østgrønland kunne vokse uforstyrret. Der anbefales derfor fortsat lukning af al narhvalfangst i de tre områder i Østgrønland, dvs. 0 fangst til alle tre bestandsafgrænsninger. Der henvises til bilag 3 til denne høring.
Tabel 4a: Rådgivning om kvoter i Østgrønland for narhval.
Tabel 4b: Foreslåede kvoter i Østgrønland for narhval 2025:
Som i 2024, vil det være et krav at aflevere vævsprøver af alle hvidhval- og narhvalfangster i Østgrønland, samt øjne og kønsorganer til Grønlands Naturinstitut.
Overførsel af ubrugte kvoter
Eventuelle overskridelser af foregående kvoteårs (2024) kvote vil blive fratrukket det relevante forvaltningsområdes kvote efter fordelingen.
”Carry over” for hvid- og narhvaler – fra kvoteåret 2024 kan overføres til næste år (jf. ikke-akkumulerende metode).
Høringsfrist
Høringsfristen er sat til tirsdag den 29. oktober 2024, kl. 12.00.
Høringssvar bedes sendt til apn@nanoq.gl eller fax nr. 34 53 55.
Bilag 1: Notat fra Grønlands Naturinstitut ang. ny rådgivning.
Bilag 2: Executive summary af JCNB-NAMMCO JWG rapport.
Bilag 3: Notat fra Grønlands Naturinstitut ang. narhvaltællinger i Østgrønland
Bilag 4: Teknisk rapport fra Grønlands Naturinstitut ang. narhvaltællinger i Østgrønland.