TAC for kystnært fiskeri efter stenbiderhunner 2024
Herved foreligger høringsbrev om fastsættelse af Total Allowable Catch (TAC) for stenbider med bemærkninger. Overblik over baggrund og forslag til TAC og fordeling er vedlagt i bilag 1 og 2. Deadline for høringssvar på dansk og grønlandsk er d. 3. november-2023 til apn@nanoq.gl Intet svar anses som accept af fremsendte forslag.
Den videnskabelige rådgivning for stenbider fra Grønlands Naturinstitut (GN) gives samlet for hele Vestgrønland for 1 år ad gangen.
Fangstraterne i 2023 steg med 19 % i forhold til i 2022, og er nu på højeste niveau for perioden 2010-2023. Fiskeriet er altså langt mere effektivt sammenlignet med tidligere år. Kvoteoptaget i 2023 var på 1.407 tons, kun 4,6 % under rådgivningen og TAC. Kvoten blev således tilnærmelsesvist udnyttet optimalt. Rådgivningen er vedhæftet nærværende høringsbrev.
På baggrund af den videnskabelige rådgivning fra GN foreslås det at TAC for stenbider i 2024 sættes til 1.475,3 tons. Se tabel 1.
Tabel 1. Rådgivning, kvote og kvotetræk for 2023, samt rådgivning og foreslået TAC i 2024 for stenbider i Vestgrønland (tons)
2023 | 2024 | |
Rådgivning | 1.475,3 | 1.475,3 |
TAC | 1.475,3 | 1.475,3 |
Kvotetræk | 1.407 | - |
Forvaltningsplanen fastsætter en fordelingsnøgle for fordelingen af TAC på forvaltningsområderne i fiskeriet efter stenbider. Fordelingsnøglen er baseret på, at TAC’en hvert år fordeles i henhold til de tre foregående års fiskeri. Hvert underområde tildeles herefter en kvote, hvoraf 80 % tildeles i henhold til fordelingsnøglen og de sidste 20 % fordeles ligeligt mellem NAFO underområderne.
På baggrund af fordelingsnøglen i Forvaltningsplan for stenbiderhunner i Vestgrønland, samt kvoteallokeringstabellen på nærværende bilag 2, foreslås det at TAC 2024 fordeles i henhold til tabel 2.
Tabel 2. Kvoteallokering per NAFO-underområde for stenbider for 2024 (tons)
Kvoteallokering 2024 | |
NAFO 1A | 182,0 |
NAFO 1Ba | 178,8 |
NAFO 1Bb | 93,0 |
NAFO 1C | 354,7 |
NAFO 1D | 324,6 |
NAFO 1E | 210,0 |
NAFO 1F | 132,1 |
Total | 1.475,3 |