Høring af forslag til bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder
Høringstype:Selvstyrets bekendtgørelse
Offentliggjort:10-05-2023 13:21
Høringsfrist:07-06-2023 00:00
Departement:Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Høringssvar sendes til::ikiin@nanoq.gl
Hermed fremsender Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke vedlagte for-slag til bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder i høring
Forslaget indeholder en række ændringer i forhold til den gældende bekendtgørelse på området i form af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder.
Baggrund:
Den seneste ændring af folkeskoleloven ved Inatsisartutlov nr. 9 af 19. november 2021 om ændring af Inatsisartutlov om folkeskolen (Ændringer af regler om undervisningens indhold, organisering, tilrettelæggelse, elevantal, social kontaktordning om skoleleder-uddannelse) har medført behov for revision af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fag-områder.
Lovændringerne forudsætter, at der udarbejdes fagformål og læringsmål for de nye fag i folkeskolen, som er historie (der bliver et selvstændigt fag) og valgfaget teknologifor-ståelse på ældstetrinnet. Herudover ændres fagområdet ”lokale valg” til ”det praktisk-musiske område”, hvor læringsmålene bliver centralt fastsatte målformuleringer. I dag er det kommunalbestyrelserne, som skal fastsætte lokale mål for undervisningen for dette fagområde.
Gældende trinformål, fagformål og læringsmål
Lovændringen har alene medført behov for mindre ændringer i forhold til trinformålene.
Derimod har lovændringen affødt behov for udarbejdelse af nye fagformål til de nye fag og områder, som lovændringen medførte. Herudover har der været behov for kon-sekvenstilretninger i relation til de gældende fagformål.
For så vidt angår spørgsmålet om læringsmål er der på baggrund af mangeårig dialog og samarbejde med relevante aktører i og omkring folkeskolen blevet konstateret et udbredt ønske om, at læringsmålene for alle fag revideres, forenkles og systematiseres med henblik på at blive mere nutidige, brugervenlige og overskuelige.
Det er i samme forbindelse blevet anført, at gældende læringsmål opleves som ustruk-turerede og sammenblandede i forhold til, om der er tale om kompetence-, videns- eller færdighedsmål. Samtidig er det blevet påpeget, at niveauerne for læringsmålene i nog-le tilfælde ligger enten for lavt eller for højt i forhold til, hvad der kan forventes af ele-verne på de enkelte trin i folkeskolen.
Derudover er der i de gældende læringsmål meget stor forskel på antal og omfang af læringsmål for de enkelte fag, fagområder og trin, de anvendte taksonomier er uensar-tede, og progressionen i læringsmålene er ikke tilstrækkelig tydelig.
Revidering af fagformål og læringsmål
Fagformålene er ikke ændret i forhold til fagenes indhold og placering. Der er foretaget mindre revisioner, så fagformålene følger læringsmålenes opbygning. Herudover er der udarbejdet fagformål for de nye fag og områder, som er beskrevet i afsnittet ”bag-grund”.
De reviderede læringsmål er præciserede og forenklede og reduceret markant i antal. Læringsmålene er udformet som færre og mere overordnede kompetencemål for hvert stofområde i fagene. Disse læringsmål er, ligesom i dag, bindende.
I den reviderede bekendtgørelse arbejdes der alene med kompetencemål som lærings-mål. Dette er forskelligt fra den gældende bekendtgørelse, hvor kompetence-, videns- og færdighedsmål ustruktureret optræder i én sammenblanding. Kompetencebegrebet skal derfor i dette bekendtgørelsesforslag forstås som summen af den viden, færdig-heder og erfaringer, som eleverne forventes at kunne omsætte til konkret handling i og udenfor undervisningen.
I forhold til hvert læringsmål er der opstillet vejledende videns- og færdighedsmål, som underviserne kan anvende i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af under-visningen. Disse vejledende videns- og færdighedsmål skal vise forventet progression i elevernes læring, og er formuleret enkelt og præcist, hvilket vil gøre det mere overskue-ligt og enkelt for læreren at danne overblik og anvende målene.
De vejledende videns- og færdighedsmål vil sammen med læringsmålene blive publice-ret i kommende reviderede læreplaner, som vil blive tilgængelige digitalt på Uddannel-sesstyrelsens hjemmeside iserasuaat.gl.
Ændringerne i forslaget:
Ændringerne er ensbetydende med, at historie er reguleret som et selvstændigt fag un-der fagområdet kultur og samfund i bekendtgørelsesforslagets kapitel 7 med henblik på at styrke historiefaget i overensstemmelse med det i Inatsisartutloven fastsatte her-om.
Som konsekvens af ændringen fremstår historie, samfundsfag, religion og filosofi som mindre særskilte fag i bekendtgørelsen. Konkret har dette medført ændringer i be-kendtgørelsen i form af kapitel 7 om historie, kapitel 8 vedrørende samfundsfag og kapitel 11 om religion og filosofi.
Desuden medførte lovændringen en præcisering af, at teknologiforståelse, digital dan-nelse og digital færden er en del af IT. Dette er ensbetydende med, at eleverne skal lære at benytte IT, herunder teknologiforståelse, digital dannelse og digital færden, som et redskab i undervisningen i alle fag.
I forlængelse heraf er det i kapitel 12 om fagformål for personlig udvikling tilføjet, at eleverne skal opnå et grundlæggende kendskab til sikkerhed bl.a. i forhold til digitale platforme. I den forbindelse er teknologiforståelse, omfattende arbejde med digitale produkter, angivet som et valgfag i kapitel 13.
Lovændringen fra efteråret 2021 omfattede som nævnt i indledningen også en ændring af fagområdet lokale valg. Ændringen har medført, at fagområdet er blevet inddelt i færre og adskilte fag ud fra centralt fastsatte mål, og fagene bliver obligatoriske. Æn-dringen har samtidig betydet, at det praktisk-musiske fagområde kommer til at bestå af fagene hjemkundskab, idræt, herunder udeliv, musik, herunder sang, bevægelse og drama, kunst, herunder arkitektur, håndværk og design, herunder sløjd og håndarbejde. Det overordnede formål med ændringen er at styrke de praktisk-musiske fag.
Konkret har dette været ensbetydende med tilføjelse af de nye bestemmelser, der fremgår af forslagets kapitel 14 om idræt og udeliv, kapitel 15 om musik, sang, bevæ-gelse og drama, kapitel 16 om kunst og arkitektur, kapitel 17 om håndværk, design, sløjd og håndarbejde og kapitel 18 vedrørende hjemkundskab.
Økonomiske og administrative ændringer:
Forslaget antages ikke i sig selv at medføre økonomiske eller administrative konse-kvenser for det offentlige.
Får så vidt angår de faglige ændringer vedrørende historiefaget og fagområdet lokale valg har opgaven i det hele omhandlet Uddannelsesstyrelsens arbejde med at ændre gældende administrative forskrifter, læreplaner samt udarbejde nyt undervisningsmate-riale, hvilket er sket inden for den eksisterende økonomiske ramme. Det skal samtidig bemærkes, at udskillelsen af historie til et selvstændigt fag ikke er ensbetydende med, at der i den forbindelse skal afvikles prøver i faget, hvorfor dette ikke vil medføre øge-de udgifter til prøver, censur m.m. Tilsvarende gælder i forhold til tilføjelsen af teknolo-giforståelse som valgfag i forslagets kapitel 13 og inddragelse af digital dannelse mv. i alle fag, hvor det er naturligt.
Ikrafttrædelse
Ikrafttrædelsestidspunktet for bekendtgørelsen vil være 1. august 2023. Samtidig vil den gældende bekendtgørelse blive ophævet i forhold til de elever, der påbegynder 1.-7. klassetrin i skoleåret 2023-2024.
Der er er indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter elever, der påbegynder 8. eller højere klassetrin i skoleåret 2023-2024, fortsat vil modtage undervisning i henhold til reglerne i den gældende bekendtgørelse. Dette er ensbetydende med, at en ny be-kendtgørelse alene vil gælde for elever, der påbegynder 1.-7. klassetrin i skoleåret 2023-2024.
Den omhandlede overgangsbestemmelse skal ses på baggrund af det forhold, at ele-ver på ældstetrinnet befinder sig forholdsvis tæt på de afsluttende evalueringer og i den forbindelse f.eks. ikke er blevet forberedt på evaluering i henhold til læreplaner ef-ter de nye regler, herunder eksempelvis i forhold til historie som et selvstændigt fag.
Eventuelle bemærkninger bedes fremsendt til Departementet senest den 7. juni 2023.
Forslaget indeholder en række ændringer i forhold til den gældende bekendtgørelse på området i form af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder.
Baggrund:
Den seneste ændring af folkeskoleloven ved Inatsisartutlov nr. 9 af 19. november 2021 om ændring af Inatsisartutlov om folkeskolen (Ændringer af regler om undervisningens indhold, organisering, tilrettelæggelse, elevantal, social kontaktordning om skoleleder-uddannelse) har medført behov for revision af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fag-områder.
Lovændringerne forudsætter, at der udarbejdes fagformål og læringsmål for de nye fag i folkeskolen, som er historie (der bliver et selvstændigt fag) og valgfaget teknologifor-ståelse på ældstetrinnet. Herudover ændres fagområdet ”lokale valg” til ”det praktisk-musiske område”, hvor læringsmålene bliver centralt fastsatte målformuleringer. I dag er det kommunalbestyrelserne, som skal fastsætte lokale mål for undervisningen for dette fagområde.
Gældende trinformål, fagformål og læringsmål
Lovændringen har alene medført behov for mindre ændringer i forhold til trinformålene.
Derimod har lovændringen affødt behov for udarbejdelse af nye fagformål til de nye fag og områder, som lovændringen medførte. Herudover har der været behov for kon-sekvenstilretninger i relation til de gældende fagformål.
For så vidt angår spørgsmålet om læringsmål er der på baggrund af mangeårig dialog og samarbejde med relevante aktører i og omkring folkeskolen blevet konstateret et udbredt ønske om, at læringsmålene for alle fag revideres, forenkles og systematiseres med henblik på at blive mere nutidige, brugervenlige og overskuelige.
Det er i samme forbindelse blevet anført, at gældende læringsmål opleves som ustruk-turerede og sammenblandede i forhold til, om der er tale om kompetence-, videns- eller færdighedsmål. Samtidig er det blevet påpeget, at niveauerne for læringsmålene i nog-le tilfælde ligger enten for lavt eller for højt i forhold til, hvad der kan forventes af ele-verne på de enkelte trin i folkeskolen.
Derudover er der i de gældende læringsmål meget stor forskel på antal og omfang af læringsmål for de enkelte fag, fagområder og trin, de anvendte taksonomier er uensar-tede, og progressionen i læringsmålene er ikke tilstrækkelig tydelig.
Revidering af fagformål og læringsmål
Fagformålene er ikke ændret i forhold til fagenes indhold og placering. Der er foretaget mindre revisioner, så fagformålene følger læringsmålenes opbygning. Herudover er der udarbejdet fagformål for de nye fag og områder, som er beskrevet i afsnittet ”bag-grund”.
De reviderede læringsmål er præciserede og forenklede og reduceret markant i antal. Læringsmålene er udformet som færre og mere overordnede kompetencemål for hvert stofområde i fagene. Disse læringsmål er, ligesom i dag, bindende.
I den reviderede bekendtgørelse arbejdes der alene med kompetencemål som lærings-mål. Dette er forskelligt fra den gældende bekendtgørelse, hvor kompetence-, videns- og færdighedsmål ustruktureret optræder i én sammenblanding. Kompetencebegrebet skal derfor i dette bekendtgørelsesforslag forstås som summen af den viden, færdig-heder og erfaringer, som eleverne forventes at kunne omsætte til konkret handling i og udenfor undervisningen.
I forhold til hvert læringsmål er der opstillet vejledende videns- og færdighedsmål, som underviserne kan anvende i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af under-visningen. Disse vejledende videns- og færdighedsmål skal vise forventet progression i elevernes læring, og er formuleret enkelt og præcist, hvilket vil gøre det mere overskue-ligt og enkelt for læreren at danne overblik og anvende målene.
De vejledende videns- og færdighedsmål vil sammen med læringsmålene blive publice-ret i kommende reviderede læreplaner, som vil blive tilgængelige digitalt på Uddannel-sesstyrelsens hjemmeside iserasuaat.gl.
Ændringerne i forslaget:
Ændringerne er ensbetydende med, at historie er reguleret som et selvstændigt fag un-der fagområdet kultur og samfund i bekendtgørelsesforslagets kapitel 7 med henblik på at styrke historiefaget i overensstemmelse med det i Inatsisartutloven fastsatte her-om.
Som konsekvens af ændringen fremstår historie, samfundsfag, religion og filosofi som mindre særskilte fag i bekendtgørelsen. Konkret har dette medført ændringer i be-kendtgørelsen i form af kapitel 7 om historie, kapitel 8 vedrørende samfundsfag og kapitel 11 om religion og filosofi.
Desuden medførte lovændringen en præcisering af, at teknologiforståelse, digital dan-nelse og digital færden er en del af IT. Dette er ensbetydende med, at eleverne skal lære at benytte IT, herunder teknologiforståelse, digital dannelse og digital færden, som et redskab i undervisningen i alle fag.
I forlængelse heraf er det i kapitel 12 om fagformål for personlig udvikling tilføjet, at eleverne skal opnå et grundlæggende kendskab til sikkerhed bl.a. i forhold til digitale platforme. I den forbindelse er teknologiforståelse, omfattende arbejde med digitale produkter, angivet som et valgfag i kapitel 13.
Lovændringen fra efteråret 2021 omfattede som nævnt i indledningen også en ændring af fagområdet lokale valg. Ændringen har medført, at fagområdet er blevet inddelt i færre og adskilte fag ud fra centralt fastsatte mål, og fagene bliver obligatoriske. Æn-dringen har samtidig betydet, at det praktisk-musiske fagområde kommer til at bestå af fagene hjemkundskab, idræt, herunder udeliv, musik, herunder sang, bevægelse og drama, kunst, herunder arkitektur, håndværk og design, herunder sløjd og håndarbejde. Det overordnede formål med ændringen er at styrke de praktisk-musiske fag.
Konkret har dette været ensbetydende med tilføjelse af de nye bestemmelser, der fremgår af forslagets kapitel 14 om idræt og udeliv, kapitel 15 om musik, sang, bevæ-gelse og drama, kapitel 16 om kunst og arkitektur, kapitel 17 om håndværk, design, sløjd og håndarbejde og kapitel 18 vedrørende hjemkundskab.
Økonomiske og administrative ændringer:
Forslaget antages ikke i sig selv at medføre økonomiske eller administrative konse-kvenser for det offentlige.
Får så vidt angår de faglige ændringer vedrørende historiefaget og fagområdet lokale valg har opgaven i det hele omhandlet Uddannelsesstyrelsens arbejde med at ændre gældende administrative forskrifter, læreplaner samt udarbejde nyt undervisningsmate-riale, hvilket er sket inden for den eksisterende økonomiske ramme. Det skal samtidig bemærkes, at udskillelsen af historie til et selvstændigt fag ikke er ensbetydende med, at der i den forbindelse skal afvikles prøver i faget, hvorfor dette ikke vil medføre øge-de udgifter til prøver, censur m.m. Tilsvarende gælder i forhold til tilføjelsen af teknolo-giforståelse som valgfag i forslagets kapitel 13 og inddragelse af digital dannelse mv. i alle fag, hvor det er naturligt.
Ikrafttrædelse
Ikrafttrædelsestidspunktet for bekendtgørelsen vil være 1. august 2023. Samtidig vil den gældende bekendtgørelse blive ophævet i forhold til de elever, der påbegynder 1.-7. klassetrin i skoleåret 2023-2024.
Der er er indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter elever, der påbegynder 8. eller højere klassetrin i skoleåret 2023-2024, fortsat vil modtage undervisning i henhold til reglerne i den gældende bekendtgørelse. Dette er ensbetydende med, at en ny be-kendtgørelse alene vil gælde for elever, der påbegynder 1.-7. klassetrin i skoleåret 2023-2024.
Den omhandlede overgangsbestemmelse skal ses på baggrund af det forhold, at ele-ver på ældstetrinnet befinder sig forholdsvis tæt på de afsluttende evalueringer og i den forbindelse f.eks. ikke er blevet forberedt på evaluering i henhold til læreplaner ef-ter de nye regler, herunder eksempelvis i forhold til historie som et selvstændigt fag.
Eventuelle bemærkninger bedes fremsendt til Departementet senest den 7. juni 2023.