Departementet for Finanser og Skatter
Whistleblowerordning
11/03/2025
FORORD
I Centraladministrationen ønsker vi at opretholde høje standarder for integritet, etisk adfærd og professionel forvaltning. Det er vigtigt for os, at medarbejdere og samarbejdspartnere føler sig trygge ved at påtale fejl, ulovligheder og uregelmæssigheder.
Vi håber, at de fleste forhold håndteres via de daglige, åbne kommunikationsveje, f.eks. dia-log med nærmeste leder eller ASA. Men er der brug for en særlig, fortrolig kanal, står whist-leblowerordningen klar som et supplement.
Denne politik beskriver, hvordan whistleblowerordningen fungerer, hvordan indberetninger behandles, og hvilke rettigheder både whistlebloweren og de berørte personer har. Vi opfor-drer alle til at bruge ordningen, hvis situationen kræver det.
Departementschefgruppen
________________________________________
1. INTRODUKTION
Inatsisartutlov nr. 32 af 4. juni 2024 (Whistleblowerloven) stiller krav om etablering af sikre kanaler for indberetning af kritisable forhold på offentlige arbejdspladser og i visse private virksomheder. Denne politik beskriver, hvordan lovens krav er udmøntet i selvstyret.
Denne politik er relevant for alle ansatte og samarbejdspartnere i organisationen og fungerer som supplement til eksisterende kanaler (ledelse, ASA, tillidsrepræsentant mv.).
Naalakkersuisuts eksterne whistleblowerordning varetages af BDO, og kan findes på https://oqarit.whistleportal.net/#/
Der kan foretages rapporteringer på grønlandsk, dansk og engelsk.
________________________________________
2. FORMÅL
Whistleblowerordningen skal:
- Understøtte en kultur med åbenhed og ytringsfrihed, hvor alvorlige fejl, lovbrud og kritisable forhold kan bringes frem i lyset.
- Beskytte personer, der i god tro indberetter alvorlige forhold, mod negative konsekvenser (repressalier).
- Forebygge og opdage uregelmæssigheder, så vi kan lære af fejl og løbende forbedre vores organisation.
________________________________________
3. HVEM KAN INDGIVE OPLYSNINGER TIL ORDNINGEN
Whistleblowerordningen kan anvendes af:
- Nuværende ansatte i Grønlands Selvstyre eller i den pågældende enhed/institution/virksomhed (inklusive praktikanter, tidsbegrænset ansatte, udstationerede ansatte, studentermedhjælpere osv.).
- Tidligere ansatte og personer, der endnu ikke er ansat, men som indberetter om forhold, de har fået kendskab til via en ansættelsesproces, kontakt til Grønlands Selvstyre eller lignende.
- Samarbejdspartnere, konsulenter og leverandører, hvis de har et formaliseret samarbejde med organisationen og får kendskab til mulige alvorlige forhold.
________________________________________
4. HVILKE OPLYSNINGER KAN DER INDBERETTES OM
Whistleblowerordningen må kun anvendes til indberetning af mistanke om:
- Lovovertrædelser eller væsentlige uregelmæssigheder inden for organisationens opgaver, f.eks.:
Korruption, bestikkelse, underslæb, bedrageri eller tyveri.
Overtrædelser af arbejds-, forvaltnings- og miljølovgivning.
Brud på tavshedspligt eller datasikkerhed - Personrelaterede konflikter, f.eks. seksuel chikane, grove chikanerende handlinger eller grov mobning.
- Overtrædelse af interne retningslinjer, der kan medføre alvorlig skade for organisatio-nen eller samfundet.
Whistleblowerordningen er et supplement til den daglige dialog og eksisterende klage- og an-meldelsesprocedurer. Forhold som fx utilfredshed med løn, personalesager, samarbejdspro-blemer eller mindre konflikter skal normalt løses på arbejdspladsen (typisk nærmeste leder eller organisationens øverste ledelse) eventuel med bistand af tillidsrepræsentanten, gennem ASA eller andre interne kanaler.
________________________________________
5. INDBERETNING
For at indgive en indberetning:
- Brug den digitale whistleblowerportal (https://oqarit.whistleportal.net/#/), hvor du kan vælge at være anonym.
- I portalen findes en række formularer til brug for indberetningen, og efter indberetnin-gen er foretaget, tildeles der en nøglekode, så du anonymt kan følge processen.
- Der kan efter behov også indgives oplysninger via en telefonlinje på+45 78 74 07 16/+299 56 02 39 eller fysisk fremmøde på BDO Nuuk, Imaneq 33, 6.-7 etage, post-boks 20, Nuuk 3900, Grønland +299 48 34 11, men den digitale portal foretrækkes, da den muliggør fortsat fortrolig dialog.
________________________________________
6. Ekstern whistleblowerordning
Naalakkersuisut har oprettet den eksterne whistleblowerordning ved BDO, der:
- Er 100 procent ekstern og fortrolig.
- Har en objektiv og saglig tilgang til alle indberetninger.
- Opererer uafhængigt af Naalakkersuisut og den daglige ledelsesstruktur i konkrete sa-ger.
- Kan kontaktes for generelle spørgsmål Nuka Jens Tønnes Skifte, nuski@bdo.dk, +45 78 74 07 16/+299 56 02 39, men selve indberetningen skal ske via portalen.
________________________________________
7. HÅNDTERING OG BEHANDLING AF HENVEN-DELSER
- Bekræftelse af modtagelse
o BDO bekræfter (hvis muligt) modtagelsen inden for syv dage i portalen. - Screening
BDO vurderer, om indberetningen falder inden for whistleblowerordningen (jf. afsnit 4).
Hvis det vurderes, at indberetningen falder uden for ordningens rammer, un-derrettes whistlebloweren, så denne evt. kan henvende sig gennem andre kana-ler. - Undersøgelse
Vurderes indberetningen relevant, igangsætter BDO en nærmere undersøgelse.
Denne kan involvere relevante afdelinger og personer, dog under iagttagelse af fortrolighed. - Feedback til whistlebloweren
Whistleblowerenheden søger at give en status eller konklusion inden for tre måneder fra bekræftelse af modtagelse.
Oplysninger om eventuelle ansættelsesretlige sanktioner eller lignende tiltag gi-ves kun i det omfang, lovgivningen tillader. - Opfølgning og sanktioner
Hvis undersøgelsen afdækker kritisable forhold, kan sagen overdrages til ASA eller relevante myndigheder.
________________________________________
8. ANONYMITET OG TAVSHEDSPLIGT
- Vær opmærksom på, at det kan være vanskeligt at behandle anonyme whistleblo-werindberetninger. Indberetning kan dog ske anonymt.
- Den eksterne whistleblowerordning er underlagt tavshedspligt om whistleblowerens identitet. Enhver uberettiget afsløring kan straffes med bøde.
- Oplysninger om whistlebloweren kan kun videregives, hvis:
1. Whistlebloweren selv samtykker,
2. Der er behov for at imødekomme en efterforskning (fx politi),
3. Det er nødvendigt for at sikre den berørtes ret til forsvar i en retssag.
_______________________________________
9. HVILKE RETTIGHEDER HAR PERSONER, DER INDBERETTES OM
- Personer, der indberettes om, vil typisk blive orienteret om sagen, hvis der iværksættes en undersøgelse.
- Vedkommende får mulighed for at forholde sig til anklagerne, i det omfang det ikke hindrer sagens afdækning.
- De almindelige rettigheder i persondataloven gælder også her (indsigt, berigtigelse osv.). Dog kan adgangen til fuld indsigt udsættes eller begrænses, hvis det kan skade efterforskningen.
________________________________________
10. BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
- Behandling af personoplysninger sker i henhold til gældende lov om persondatabe-skyttelse og Whistleblowerlovens § 21.
- Oplysninger opbevares i overensstemmelse med gældende regler, eller så længe det er nødvendigt af hensyn til sagens behandling.
________________________________________
Kontaktoplysninger
- Whistlebloweransvarlig i Naalakkersuisut:
o Intern revision - asa@nanoq.gl - 345000
o Departementet for Finanser og Skatter – oed@nanoq.gl - 345000
- Ekstern whistleblowerordning:
o BDO – Nuka Jens Tønnes Skifte, nuski@bdo.dk
- Whistleblowerportal:
o Digital indberetning: https://oqarit.whistleportal.net/#/
o Telefonisk indberetning: +45 78 74 07 16 / +299 56 02 39
o Fysisk indberetning: BDO Nuuk, Imaneq 33, 6.-7. etage, postboks 20, Nuuk 3900, Grønland