Gå til sidens indhold
  1. Del link

Vellykket fiskeriseminar i Tasiilaq - tegner godt for fremtiden

Sendes af: Departement for Fiskeri og Fangst

Departementet for Fiskeri og Fangst har i dagene d. 21.-23. april afholdt et vellykket fiskeriseminar for fiskerne i Østgrønland. Fiskeriseminaret er det første skridt i implementeringen af Udviklingsplan for fiskeriet i Østgrønland 2024-2030. Fiskerne deltog aktivt og bidrog med mange gode forslag til det videre udviklingsarbejde. Fiskerne var meget positive og indikerede at de havde fået meget ud af seminaret.

Der deltog repræsentanter fra KNAPKs lokalafdelinger og fiskere fra Tasiilaq, Kuummiut, Sermiligaaq og Kulusuk. Der var inviteret tre repræsentanter fra alle KNAPKs lokalafdelinger i Østgrønland, desværre aflyste repræsentanter fra et par bosteder, men Departementet vil sikre at alle bosteder får formidlet informationen fra seminaret.

Udover fiskerne deltog der repræsentanter fra Departementet for Fiskeri og Fangst, Grønlands Naturinstitut, Aalborg Universitet, Kommunegarfik Sermersooq og Royal Greenland A/S. Derudover fremlagde Arctic Prime Fisheries ApS, VFMG og KONFIFA online.

Seminaret bestod af en blanding af oplæg, diskussion og kursus i fiskeri og hygiejne for fiskerne. Der var god stemning alle dagene og viden og erfaringer blev udvekslet mellem fiskere, producenter, forvaltere og forskere. Der er store forhåbninger fra alle parter over de mange muligheder for fiskeriet i Østgrønland, særligt ses der frem til at undersøge mulighederne for at udvikle stenbiderfiskeri og hvad det nye indhandlingssted i Tasiilaq kan bidrage med.

Departementet for Fiskeri og Fangst vil i de kommende uger følge op på de mange forslag og sætter så mange initiativer i gang i 2024 som muligt samt lægge en plan for 2025 og frem. Det er allerede aftalt at der afholdes endnu et seminar med kurser i 2025, hvor fiskerne blandt andet foreslog at det skulle vare over flere dage.

Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, Kim Kielsen kunne desværre alligevel ikke deltage pga. andre opgaver, men han håber at besøge Østgrønland senere.

For nærmere information kontakt Departementet for Fiskeri og Fangst, apn@nanoq.gl