Gå til sidens indhold
  1. Del link

Pressemeddelelse vedrørende Fangstrådets møde d. 22. - 23. september 2022

Sendes af: Departement for Fiskeri og Fangst
Umiatsiat

Fangstrådet (PPS) holdt møde i Nuuk september 22.-23. september 2022 og har følgende udtalelser:

Vedr.: kvoterede fangst arter:

  • Vedr.: Hvid- og Narhvaler:

I forbindelse med høringen vedrørende narhvalkvoteringen fra 2023 til 2026, er der et forslag om at man med tiden reducerer narhvalkvoterne, herunder halvering af kvoterne. PPS er meget uenig i forslaget. PPS kræver at narhvalkvoter ikke reduceres, da brugerne meget tydeligt udtrykker at narhvalerne ikke bliver færre, men tværtimod, bliver flere og flere. Derudover kræver PPS at der indføres mulighed for at KNAPK kan forhandle, efter høringerne.

I forslaget ligges der op til at der fra 2023 stoppes narhvalfangsten fra forvaltningsområde Sisimiut til og med forvaltningsområde Nanortalik.
PPS ønsker at man fortsætter med narhvalfangst i Qeqqata Kommunea, da man observerer flere og flere narhvaler i området. Samtidig er der et ønske fra Kommune Kujalleq, at man skal kunne fange narhvaler som kommer til området i sjældne tilfælde.

Med henblik på kødforsyning i Østgrønland, ønsker PPS at man skal kunne fange hvidhvaler, når de i sjældne tilfælde er i området. Derfor opfordrer PPS Naalakkersuisut om at fastsætte hvidhvalkvote i Østgrønland.

I forhold til Vestkysten er det et ønske fra PPS om at olympisk fangst af hvidhvaler fortsætter som i 2022.

  • Vedrørende hvalrosfangst:

PPS er glad for at sagen om muligheden for fangst af hvalrosser hele året rundt snart er færdig, samt at forvaltningen af disse vil blive lettere, for eksempel at man som i Qaanaaq vil kunne fange en hunhvalros samt hvalrosunger i Østgrønland, når bekendtgørelsen bliver godkendt af Naalakkersuisut.

  • Brugen af og indsamling af fangernes og brugernes viden

PPS er glad for at Naalakkersuisut har igangsat arbejdet med bekendtgørelse om indsamling og brug af fangernes og brugernes viden. Samtidig opfordrer PPS om at man fortsætter og udvider arbejdet fra 2019 om indsamling af fangernes og brugernes viden vedr. hvid- og narhvaler samt andre kvoterede arter, inkl. Vestgrønland.

På denne måde vil beslutningstagerne have en struktureret indsamlet fanger- og brugerviden som grundlag, hvor de ikke alene tager udgangspunkt i videnskabelige undersøgelser, men også tager fanger- og bruger viden i anvendelse i beslutningsprocessen. Man skal her gøre opmærksom på at der hos PPS er stor interesse for samarbejde derom.

Prioritering er nødvendig i forbindelse med restriktioner
Der er fra KNAPK´s delegerede en udmelding om at Naalakkersuisut kun tildeler kvoterede arter til personer med erhvervsjagtbevis. Medlemmer fra kommunerne i PPS præciserer at de tilslutter sig KNAPK´s udmelding, men mener at det er vigtigt at fritidsfangere f.eks. også skal kunne fange hvid- og narhvaler, herunder ved tilstedeværelsen af hvid- og narhvaler der i sjældne tilfælde kommer i områder, ikke mindst af hensyn til kødforsyning samt i respekt for traditionerne.

Ekstra ordinær indsats omkring erhvervsudvikling i Øst- og Sydgrønland

PPS er glad for at Naalakkersuisut i samarbejde med kommuner og andre relevante parter har oprettet en arbejdsgruppe, som skal arbejde for erhvervsudviklingstiltag i Øst- og Syd-grønland.

Vedr. fangst- og jagtloven

Til slut opfordrer PPS at man i Inatsisartut og Naalakkersuisut arbejder for at færdiggøre loven omkring fangst og jagt under efterårssamlingen. Begrundelsen er, at der i forbindelse med vedtagelsen af lovudkastet nødvendigvis skal arbejde med tilpasning af flere bekendtgørelser som retningslinjer for forvaltning af fangst. Hos PPS glæder man sig til færdiggørelsen af arbejdet da man i flere år har arbejdet grundigt med udkastet.

Med venlig hilsen

Formand for Fangstrådet
Henning Dalager