Gå til sidens indhold
  1. Del link

e-Boks: Se din post fra offentlige grønlandske myndigheder i indbakken ”Post fra virksomheder”

Sendes af: Formandens Departement
e-boks logo

I forbindelse med at man i Danmark er gået over til en ny offentlig Digital Post løsning, har e-Boks foretaget nogle ændringer i e-Boks med bl.a. en opdeling af post fra virksomheder og post fra det offentlige. Da samme løsning også anvendes i Grønland, betyder det, at:

  • Post fra grønlandske offentlige myndigheder lander i indbakken ”Post fra virksomheder” og
  • Post fra danske offentlige afsendere lander i indbakken ”Post fra det offentlige”

For at tilgå post fra det offentlige Grønland skal du derfor tilgå fanen ”Post fra virksomheder” i e-Boks og ikke fanen ”Post fra det offentlige”, som alene er for danske offentlige myndigheder

 E_boks

Indbakken ’Post fra det offentlige’

Indbakken ’Post fra det offentlige’ viser kun post fra offentlige danske afsendere og er således ikke relevant for borgere og virksomheder med grønlandsk adresse, medmindre du som borger/virksomheder har en relation til de danske myndigheder. 

Hvis du benytter dig af at give andre læseadgange i e-Boks

Det er muligt at give andre læseadgang i e-Boks. Det er en mulighed, særligt mange virksomheder benytter sig af. Ændringen i e-Boks medfører, at mange virksomheder vil skulle genetablere læseadgange de har givet til andre i e-Boks, for at sikre sig, at de forsat kan læse post fra offentlige grønlandske afsendere.

Du kan finde vejledning til, hvordan du giver andre læseadgang her (følg link: https://www.sullissivik.gl/Emner/B_Digital_post/Saadan_bruger_du_eBoks?sc_lang=da-DK).

Genetableringen af læseadgange skal også oprettes for privatpersoner, hvis disse læseadgange er mistet.

Læs mere om Offentlig Digital post her:

Spørgsmål til Offentlig Digital Post i Grønland, kontakt Digitaliseringsstyrelsens styrelseschef, Katrine Hjelholt Nathanielsen, på mail kat@nanoq.gl