Gå til sidens indhold
  1. Del link

Indførsel af kvartalskvoter

Sendes af: Departement for Fiskeri og Fangst
Hellefisk

Naalakkersuisut har den 10. februar besluttet at indføre kvartalskvoter i det kystnære jollefiskeri efter hellefisk i forvaltningsområde 47; Upernavik, Uummannaq og Diskobugten.

Naalakkersuisut besluttede i december måned at afskaffe månedskvoterne, da de ikke har fungeret i praksis i flere år, hvor man har flyttet kvoter rundt, så man ikke skulle lukke fiskeriet når månedskvoten var opbrugt. Hvilket har krævet store administrative ressourcer og betydet at kvoten alligevel var opbrugt før året var gået, hvilket igen førte til kvoteforhøjelser.

Men denne beslutning har givet stor bekymring i erhvervet. Derfor har Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst været i dialog med Fiskerirådet og på denne baggrund har Naalakkersuisut besluttet af indføre kvartalskvoter per dags dato. Dette vil sikre en fordeling af kvote over hele året, men med større fleksibilitet for fiskerne, fabrikkerne samt for forvaltningen.

I den forbindelse udtaler Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, Aqqaluaq B. Egede: ”Jeg har ønsket at imødekomme fiskernes bekymringer, men også sikre en løsning som vil fungerer i praksis. Derfor er jeg glad for den dialog som jeg har haft med Fiskerirådet og jeg er sikker på at vi sammen har fundet en god løsning”.

Naalakkersuisut besluttede yderligere at fiskeriet lukkes når kvartalskvoten er opfisket og først åbnes igen når det nye kvartal starter. Naalakkersuisut fastholdt yderligere sin beslutning om, at der ikke bliver kvoteforhøjelser i 2022.

Tabel 1: Kvartalskvoter for joller i det kystnære hellefiske fiskeri

Diskobugten Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec.  Sum
 2022 kvartalsmængde (t)  643,61 976,05 1.814,81 818,26 4.252,73

 

 Uummannaq  Jan. Feb. Mar.  Apr. Maj Juni  Juli Aug. Sept.  Okt. Nov. Dec.  Sum
 2022 kvartalsmængde (t)  1.375,30 1.804,48 2.372,09 910,26 6.462,13

 

 Upernavik  Jan. Feb. Mar.  Apr. Maj Juni  Juli Aug. Sept.  Okt. Nov. Dec.  Sum
 2022 kvartalsmængde (t)  1.168,78 1.163,41 2.114,42 711,46 5,158,08

For nærmere information kontakt Departementet for Fiskeri og Fangst, apn@nanoq.gl