Gå til sidens indhold
  1. Del link

Mange podninger og mange analyser giver længere svartid

Sendes af: Departement for Sundhed
Covid-19 laboratorium

Sundhedsvæsenet arbejder på højtryk for at få testsvar ud til de borgere, som er blevet podet, hurtigst muligt, lige så snart at resultatet af analysen foreligger - både positive og negative testresultater. Testresultaterne kommunikeres videre via sms til det oplyste telefonnummer., derfor er det vigtigt, at oplyse korrekt telefonnummer. til sundhedsvæsenet, når du podes.

Analyser tager tid
Analysekapaciteten udenfor Nuuk er begrænset, derfor sendes en del podninger til Nuuk for at blive analyseret. Det betyder, at der kan gå flere dage, fra man bliver podet til analyseresultatet foreligger. Hvis du får symptomer, bør du gå i karantæne indtil du får svar.

Nogle personer får ikke et opkald
På grund af det rekordhøje antal af smittede, så vil nogle borgere opleve at de ikke bliver ringet op. Testaktiviteten i landet er stadig enorm høj og der arbejdes på højtryk for at pode, analysere og give besked. Alle borgere skulle som minimum gerne modtage resultatet på SMS. vis du ikke har fået en SMS med svar på din test senest 72 timer efter podningstidspunktet kan der være tale om enkeltstående tekniske fejl. Men så kan du ringe på tlf nr 34 40 20 i tidsrummet kl.9.00 til 14.00 på hverdage og 12.00 til 13.00 i weekenden og få resultatet af din test.

Hvis du har Corona
Hvis du testes positiv på selvtest eller PCR-test, skal du gå i isolation. Hvis du udvikler alvorlige symptomer, skal du kontakte dit lokale sundhedsvæsen.

Hvornår kan du raskmeldes?
Coronapositiv – med symptomer:
Du kan ophæve isolationen:

  • Hvis du i 48 timer har været uden symptomer (uden temperatursænkende medicin – eks. paracetamol), og nu har det betydeligt bedre.
  • 10 dage efter symptomstart, hvis du har haft to feberfrie dage (uden temperatursænkende medicin).

Det er acceptabelt at ophæve isolationen med milde restsymptomer som let hoste, tab af smags- og lugtesans, hovedpine eller træthed.
Coronapositiv – uden symptomer:
Du kan ophæve isolationen 7 dage efter testen blev taget.
Du kan finde mange flere informationer på corona.nun.gl