Læs op
Replik til ”Naalakkersuisut forhindrede finansiering af Illorsuarmiut” bragt i Sermitsiaq den 10. december 2021 samt pressemeddelelsen ”Naalakkersuisut afviste støtte til Illorsuarmiut” udsendt den 13. december.
Af medlemmer af Naalakkersuisut Naaja H. Nathanielsen og Kalistat Lund
Først og fremmest skal vi understrege, at vi er rigtig glade for, at landets to folketingsmedlemmer igen har skabt gode resultater i forbindelse med de netop afsluttede finanslovsforhandlinger. Som opfølgning på det flotte arbejde har Aki-Matilda Høegh-Dam dog påpeget, at hun ikke opnåede støtte fra den danske regering til Peqatigiiffik Illorsuarmiut fordi Naalakkersuisut har modsat sig en genåbning af Illorsuit. Dette er ikke korrekt. Illorsuit og Nuugaatsiaq er ikke tvangslukkede af myndighederne, og Naalakkersuisut har derfor heller ikke afvist at genåbne bygderne. Naalakkersuisut blander sig heller ikke i den danske regerings forhandlinger om den danske finanslov. Det som Naalakkersuisut har gjort opmærksom på er, at vi ikke kan støtte aktiviteter i Illorsuit. Ene og alene fordi det er farligt at opholde sig der.
Vi glemmer nok aldrig den 17. juni 2017. Vi kan hver især huske, hvor vi befandt os, da vi hørte, hvad der var sket. At vi havde mistet 4 medborgere til naturens kræfter på en uforståelig brutal måde og at alle husstande i flere bygder skulle evakueres. Beredskabskommissionen var selvfølgeligt trådt sammen i forbindelse med katastrofen og fik i de kommende dage, uger og måneder et bedre overblik over situationen.
Beredskabskommissionen er politisk uafhængig og består af repræsentanter for Selvstyret samt fra politiet og forsvaret. Kommissionen indhentede faglig viden fra GEUS, ASIAQ og fra Norges Geologiske Institut (NGU), som grundlag for deres rådgivning til det daværende og nuværende Naalakkersuisut. Kommission vurderede at dele af fjordområdet, hvor bl.a. Nuugaatsiaq og Illorsuit ligger, skal anses som et fareområde. Det skyldes, at alle undersøgelser fastslår, at der fortsat er meget høj risiko for alvorlige fjeldskred, der kan udløse en ny tsunami – en tsunami, der desværre vil være langt større, end det vi oplevede sidst. Dette blev senest bekræftet dette forår, hvor der kom nye resultater fra de norske fjeldskredseksperter og GEUS. Her blev det igen beskrevet at store områder af fjeldet er ustabilt og kan styrte i vandet og udløse en ny tsunami. De nye resultater er tegnet ind på opskylskort, hvor man kan se, hvordan de omkringliggende beboede områder vil blive påvirket af fjeldskreddene.
Illorsuit ligger meget tæt på de farlige fjeldområder. Her vil der kun gå 12-13 minutter før bølgerne rammer. I Qaarsut, Niaqornat, Uummannaq, Saattut, Ukkusissat og Ikerasak vil man også blive påvirket ved et større fjeldskred. Her vil der gå 23-38 minutter før bølgerne rammer og bølgerne vil være lavere. Denne viden blev selvfølgeligt delt med befolkningen og Naalakkersuisut afholdt borgermøder i alle de berørte bosteder hurtigt derefter.
Konsekvensen af dette er at myndighederne fraråder, at man opholder sig i området. Det betyder også, at Naalakkersuisut ikke kan etablere offentlige serviceydelser i området. Det skyldes, at vi som myndighed har en ufravigelig pligt til at sørge for et trygt arbejdsmiljø for vores ansatte. Derudover er Naalakkersuisut forpligtet til at handle, hvis der er fare for børn under 18 år.
Selvom dette er en fastlåst situation, har både det nuværende og det forrige Naalakkersuisut sammen med kommunen gjort meget for at hjælpe borgerne fra Illorsuit. Samlet har der været anvendt omkring 130 mio. kr. for at afhjælpe den ulykkelige situation for beboerne i de ramte bygder. Et tegn på, at situationen prioriteres politisk og har alles bevågenhed.
En af de løsninger der arbejdes på, er etablering af et overvågnings- og varslingssystem. Den store udfordring er, at et sådant system skal udvikles fra bunden, så det passer til de lokale forhold. En anden udfordring er, at selv om et solidt varslingssystem udvikles, så er der meget kort tid fra fjeldskredet sker til tsunamien rammer Illorsuit. 12 minutter er ikke lang tid til at flygte højt op i terrænet, særligt hvis en tsunami udløses om natten eller i dårligt vejr. Der arbejdes videre på et overvågnings- og varslingssystem, og der er afsat 9 millioner over to år til dette i finansloven for 2022.
Det er afgørende, at Naalakkersuisut lytter til den alvorlige beredskabsmæssige rådgivning fra Beredskabskommissionen. Det har både det forrige og nuværende Naalakkersuisut gjort. De fleste kan nok forestille sig den kritik det ville medføre, hvis Naalakkersuisut valgte at ignorere advarslen. Tanken er forfærdelig, da det er menneskeliv, der er på spil.
Grundlæggende ønsker Naalakkersuisut ikke at politisere en dybt ulykkelig situation, der er opstået på grund af en naturkatastrofe.
Af medlemmer af Naalakkersuisut Naaja H. Nathanielsen og Kalistat Lund
Først og fremmest skal vi understrege, at vi er rigtig glade for, at landets to folketingsmedlemmer igen har skabt gode resultater i forbindelse med de netop afsluttede finanslovsforhandlinger. Som opfølgning på det flotte arbejde har Aki-Matilda Høegh-Dam dog påpeget, at hun ikke opnåede støtte fra den danske regering til Peqatigiiffik Illorsuarmiut fordi Naalakkersuisut har modsat sig en genåbning af Illorsuit. Dette er ikke korrekt. Illorsuit og Nuugaatsiaq er ikke tvangslukkede af myndighederne, og Naalakkersuisut har derfor heller ikke afvist at genåbne bygderne. Naalakkersuisut blander sig heller ikke i den danske regerings forhandlinger om den danske finanslov. Det som Naalakkersuisut har gjort opmærksom på er, at vi ikke kan støtte aktiviteter i Illorsuit. Ene og alene fordi det er farligt at opholde sig der.
Vi glemmer nok aldrig den 17. juni 2017. Vi kan hver især huske, hvor vi befandt os, da vi hørte, hvad der var sket. At vi havde mistet 4 medborgere til naturens kræfter på en uforståelig brutal måde og at alle husstande i flere bygder skulle evakueres. Beredskabskommissionen var selvfølgeligt trådt sammen i forbindelse med katastrofen og fik i de kommende dage, uger og måneder et bedre overblik over situationen.
Beredskabskommissionen er politisk uafhængig og består af repræsentanter for Selvstyret samt fra politiet og forsvaret. Kommissionen indhentede faglig viden fra GEUS, ASIAQ og fra Norges Geologiske Institut (NGU), som grundlag for deres rådgivning til det daværende og nuværende Naalakkersuisut. Kommission vurderede at dele af fjordområdet, hvor bl.a. Nuugaatsiaq og Illorsuit ligger, skal anses som et fareområde. Det skyldes, at alle undersøgelser fastslår, at der fortsat er meget høj risiko for alvorlige fjeldskred, der kan udløse en ny tsunami – en tsunami, der desværre vil være langt større, end det vi oplevede sidst. Dette blev senest bekræftet dette forår, hvor der kom nye resultater fra de norske fjeldskredseksperter og GEUS. Her blev det igen beskrevet at store områder af fjeldet er ustabilt og kan styrte i vandet og udløse en ny tsunami. De nye resultater er tegnet ind på opskylskort, hvor man kan se, hvordan de omkringliggende beboede områder vil blive påvirket af fjeldskreddene.
Illorsuit ligger meget tæt på de farlige fjeldområder. Her vil der kun gå 12-13 minutter før bølgerne rammer. I Qaarsut, Niaqornat, Uummannaq, Saattut, Ukkusissat og Ikerasak vil man også blive påvirket ved et større fjeldskred. Her vil der gå 23-38 minutter før bølgerne rammer og bølgerne vil være lavere. Denne viden blev selvfølgeligt delt med befolkningen og Naalakkersuisut afholdt borgermøder i alle de berørte bosteder hurtigt derefter.
Konsekvensen af dette er at myndighederne fraråder, at man opholder sig i området. Det betyder også, at Naalakkersuisut ikke kan etablere offentlige serviceydelser i området. Det skyldes, at vi som myndighed har en ufravigelig pligt til at sørge for et trygt arbejdsmiljø for vores ansatte. Derudover er Naalakkersuisut forpligtet til at handle, hvis der er fare for børn under 18 år.
Selvom dette er en fastlåst situation, har både det nuværende og det forrige Naalakkersuisut sammen med kommunen gjort meget for at hjælpe borgerne fra Illorsuit. Samlet har der været anvendt omkring 130 mio. kr. for at afhjælpe den ulykkelige situation for beboerne i de ramte bygder. Et tegn på, at situationen prioriteres politisk og har alles bevågenhed.
En af de løsninger der arbejdes på, er etablering af et overvågnings- og varslingssystem. Den store udfordring er, at et sådant system skal udvikles fra bunden, så det passer til de lokale forhold. En anden udfordring er, at selv om et solidt varslingssystem udvikles, så er der meget kort tid fra fjeldskredet sker til tsunamien rammer Illorsuit. 12 minutter er ikke lang tid til at flygte højt op i terrænet, særligt hvis en tsunami udløses om natten eller i dårligt vejr. Der arbejdes videre på et overvågnings- og varslingssystem, og der er afsat 9 millioner over to år til dette i finansloven for 2022.
Det er afgørende, at Naalakkersuisut lytter til den alvorlige beredskabsmæssige rådgivning fra Beredskabskommissionen. Det har både det forrige og nuværende Naalakkersuisut gjort. De fleste kan nok forestille sig den kritik det ville medføre, hvis Naalakkersuisut valgte at ignorere advarslen. Tanken er forfærdelig, da det er menneskeliv, der er på spil.
Grundlæggende ønsker Naalakkersuisut ikke at politisere en dybt ulykkelig situation, der er opstået på grund af en naturkatastrofe.