Gå til sidens indhold
  1. Del link

Tak til alle som hjalp til under strømafbrydelsen i Nuuk

Sendes af: Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Naalakkersuisut takker alle der deltog i den store indsats, som blev ydet i forbindelse med den langvarige strømafbrydelse i Nuuk i sidste uge. Der skal lyde en særlig stor tak for det fine samarbejde imellem aktørerne og til de mange medarbejdere, som har ydet en ekstra indsats for at håndtere situation. Jeres store indsats har været uvurderlig.

Stor tak til:

- Nukissiorfiit,

- Grønlands Politi,

- Arktisk Kommando,

- Det kommunale beredskab,

- Tusass,

- Sundhedsvæsnet,

- Butikkerne og byens erhvervsdrivende – herunder entreprenører og byggeselskaber,

- Grønland Beredskabs Stab og Grønlands Beredskabskommission.

Stor ros til borgerne

Der skal også lyde en særlig tak til borgerne, som har vist sammenhold og samfundssind. Det betyder meget i en krise, at alle følger myndighedernes anbefalinger.

Nu er strømmen endelig tilbage, det glædes vi over. Den næste tid skal bruges til at evaluere hændelsen, og lære af de erfaringer de forskellige aktører, har fået. Det er vigtigt, at vi nu gør, hvad vi kan for at forebygge lignende situationer. Naalakkersuisut vil blandt andet se på, hvorledes vi kan skabe de nødvendige økonomiske og tekniske rammer for Nukissiorfiit, så de kan imødegå lignende situationer fremover.

For yderligere oplysninger kontakt departementschef i Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø Mette Skarregaard Pedersen på tlf.: 346476/529844 eller e-mail: mesp@nanoq.gl eller pan@nanoq.gl