Gå til sidens indhold
  1. Del link

Forhøjelser af krabbekvoter i tre forvaltningsområder

Sendes af: Departement for Fiskeri og Fangst
Krabber

Naalakkersuisut besluttede i dag, den 17. november 2021, at kvoterne i forvaltningsområderne Nuuk-Paamiut, Sisimiut kystnært og Diskobugten-Uummannaq for 2021 skal forhøjes.

Følgende kvoter i forvaltningsområder forhøjes:

Nuuk-Paamiut, kystnært: 100 tons
Nuuk-Paamiut, havgående: 100 tons
Diskobugten – Uummannaq: 100 tons
Sisimiut, kystnært: 150 tons

Forvaltningsområderne Disko-Uummannaq og Sisimiut Kystnært har været lukket, da kvoten er opfisket. Forvaltningsområdet Nuuk-Paamiut kystnær har kvoterest på 51 tons per 9. november, og havgående kvote er opfisket, så forvaltningsområdet er lukket.

For nærmere information kontakt Departementet for Fiskeri og Fangst. E-mail: apn@nanoq.gl