Pengene er gået til udsatte børn - til akut hjælp og forebyggelse

Spørgsmål nr. 1: Et af kritikpunkterne går på at langt det meste af hjælpen er gået til opbygning af Socialstyrelsen med 60 - 80 ansatte samt til at betale danske kommuner for at stille op med 4 socialrådgivere til afhjælpning af kommunal sagsbehandling.

Svar til spørgsmål nr. 1:
Hele Inatsisartut blev under forårssamlingen 2019 enige om, at Naalakkersuisut skulle anmode den danske regering om hjælp til at styrke indsatsen for Grønlands udsatte børn og unge. Derfor rakte Naalakkersuisut i sommeren 2019 ud til den danske regering, som gerne ville hjælpe. Den 10. oktober 2019 underskrev daværende Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Justitsområdet, Martha Abelsen, og Social- og Ældreminister, Astrid Krag, et dokument som betød, at et fælles arbejde var sat i gang.

For at finde ud af hvordan indsatsen for Grønlands udsatte børn og unge bedst kunne styrkes, blev der nedsat en styregruppe. I styregruppen sad repræsentanter fra daværende Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet, Social- og Ældreministeriet i Danmark, Justitsministeriet i Danmark og de grønlandske kommuner. Kommunerne var repræsenteret ved kommunaldirektør i Qeqqata Kommunia, Juliane Henningsen Heilmann. Gennem Juliane Henningsen Heilmann var kommunerne inddraget i arbejdet og med til at bestemme, hvilke initiativer der kunne styrke indsatsen for Grønlands udsatte børn og unge.

I august 2020 fremlagde styregruppen 16 anbefalinger til, hvordan der sikres tidlig indsats og forebyggelse, styrket kommunal sagsbehandling, flere tilbud til udsatte børn og unge og styrket retssikkerhed for børn og unge, der har været ofre for seksuelle overgreb. Anbefalingerne kaldes i dag for initiativer.

Et bredt flertal i Folketinget har afsat 80,0 mio. kr. til at føre anbefalingerne på socialområdet ud i livet. Hertil kommer det grønlandske bidrag til medfinansiering. Den danske regering finansierer selv de 5 initiativer på retsområdet.

De 80,0 mio. kr. fra Danmark anvendes således til at udvikle og implementere i alt 11 af de 16 befalinger til at styrke indsatsen for udsatte børn og unge i Grønland i perioden 2020 til 2023. Derudover anvendes de 80,0 mio. kr. også til måling af implementeringen og udsatte børn og unges trvisel. Denne del varetages primært af den danske Socialstyrelse.

Ud over at udvikle de 11 initiativer er midlerne fra Danmark på nuværende tidspunkt konkret anvendt til blandt andet at etablere et værested for børn i hver af landets kommuner, styrke børnerejseholdet, så flere børn og unge i hele landet kan behandles mod seksuelle overgreb, udvikle nyt MANU-materiale til forældreforberedende kurser, etablere et ledernetværk for alle ledere fra alle landets familiecentre, udvikle et nyt fælles sagsbehandlingssystem til børnesager til alle landets kommuner, udvikle og etablere et behandlingscenter til voksne personer med seksuel krænkende adfærd mod børn (tilbuddet åbner ultimo 2021) samt ekstra sagsbehandlere og familiebehandlere til kommunerne til sidemandsoplæring og behandling.

I forhold til sagsbehandlingshjælp samt familiebehandlere til kommunerne har Qeqqata Kommunia, Kommune Kujalleq og Avannaata Kommunia fået understøttelse i 2020 og 2021 fra sagsbehandlere og familiebehandlere ansat i danske kommuner. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på at understøtte Kommune Qeqertalik med hjælp fra sagsbehandlere og familiebehandlere, som er grønlandsk sproget, efter kommunens eget ønske.

I 2020 og 2021 har Qeqqata Kommunia, Kommune Kujalleq og Avannaata Kommunia modtaget følgende antal sagsbehandlere og familiebehandlere:

I Qeqqata Kommunia har sagsbehandlerne været i perioden marts 2020 til og med december 2020. Familiebehandlerne har været i perioden januar 2021 til og med juni 2021.

I Kommune Kujalleq har sagsbehandlerne været i perioden september 2020 til og med april 2021. Familiebehandlerne har været i perioden marts 2021 til og med august 2021.

I Avannaata Kommunia har sagsbehandlerne været i perioden februar 2021 til og med maj 2021. Familiebehandlerne er i perioden september 2021 til og med december 2021.

I forbindelse med udformningen af anbefalinger var det et stærkt ønske fra samtlige kommuner med undtagelse af Kommune Qeqertalik, at få sagsbehandlingshjælp fra sagsbehandlere fra danske kommuner.

Til udviklingen og implementeringen af de 11 initiativer er der for de 80,0 mio. kr. ansat 15 medarbejdere i Socialstyrelsen. Dette drejer sig blandt andet om børnepsykologer til behandling af udsatte børn og unge, som er ofre for seksuelle overgreb, psykologer til behandling af voksne personer med seksuel krænkende adfærd mod børn samt projektledere mv. Alle de 15 medarbejdere er projektansatte. 1 medarbejder er ansat til midten af 2022, mens 14 medarbejdere er ansat til udgangen af 2023.

Spørgsmål nr. 2: Et andet kritikpunkt går på, at pengene er brugt til at booste Inuuneritta og Paarisa, som ikke er målrettet de mest udsatte børn.

Svar til spørgsmål nr. 2:
Først er jeg i tvivl om, hvad der menes med at booste Inuuneritta og Paarisa, samt hvad der menes med, at Paarisa ikke arbejder med udsatte børn.

Det er grundlæggende bekymrende, at Sermitsiaq.AG ikke opfatter Paarisas forebyggende arbejde i forhold til seksuelle overgreb, forældrekompetencer, alkohol, kost og motion mv. som forebyggelse for udsatte børn.

I det grønlandsk-danske tværgående arbejde er der med initiaitiv nr. 1 vedrørende styrkelse af forældrekompetencer med fokus på særligt udsatte familier og initiativ nr. 2 styrket tværfagligt samarbejde mellem de kommunale sagsbehandlere, sundhedsplejesker og jordemødre sat ekstra ind på forebyggelsesområdet for særligt udsatte børn og deres familier.

Initiativ nr. 1 skal klæde udsatte forældre bedre på til at understøtte børns udvikling og drage omsorg. Det sker ved at udvide MANU-tilbuddet, og oprette et tilbud med intensiv støtte til udsatte familier.

Initiativ 2 skal styrke det lokale, tværfaglige samarbejde mellem kommunale sagsbehandlere og det sundhedsfaglige personale.
Derudover har tankegangen bag en række af de 16 anbefalinger i det grønlandsk-danske tværgående arbejde været at booste allerede igangsatte indsatser for udsatte børn i Grønland. Således skulle der med de 16 anbefalinger ikke findes på helt nye initiativer, men der kunne bygges videre på allerede eksisterende indsatser og viden. Samtidig var sigtet med at booste allerede igangsatte indsatser, at anvende viden om og initiativer, som var tilpasset en grønlandsk kontekst og dermed ikke skulle iværksætte initiativer udefra, som muligvis ikke ville have den samme effekt i det grønlandske samfund.

Spørgsmål nr. 3: Og sidst kritiseres Naalakkersuisut for ikke at inddrage parterne som arbejder med de mest udsatte børn i arbejdet med hvor pengene skal bruges.

Svar på spørgsmål nr. 3
I arbejdet med udformingen af anbefalingerne i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for at styrke indsatsen for udsatte børn og unge har der været bred inddragelse af grønlandske departementer og styrelser, danske ministerier og styrelser, grønlandske kommuner, grønlandske NGO’er og civilsamfundsorganisationer. Dette er sket både ved møder og rejser rundt i Grønland.

Beslutningen om, hvordan de 80,0 mio. kr. skulle udmøntes, blev truffet af styregruppen for det grønlandsk-danske tværgående arbejde. Som tidligere nævnt bestod styrergruppen af følgende medlemmer: repræsentanter fra det daværende Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet, Social- og Ældreministeriet i Danmark, Justitsministeriet i Danmark og de grønlandske kommuner. Kommunerne var repræsenteret ved kommunaldirektør i Qeqqata Kommunia, Juliane Henningsen Heilmann. De grønlandske kommunerne har således været med at afgøre, hvordan de 80,0 mio. kr. skulle anvendes på de forskellige initiativer til udsatte børn og unge.

Med venlig hilsen

Paneeraq Olsen
Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier

For nærmere information kontakt ministersekretær Inûna Davidsen på e-mail: inda@nanoq.gl eller tlf. +299 25 78 54