”Lad os tage debatten om hvad vi kalder os”

For det første skal jeg understrege, at jeg ikke kunne drømme om at pålægge andre mine holdninger til begrebet ”rigsfællesskab” og dets anvendelse, som skriverier i pressen antyder. Vi har ytringsfrihed i Grønland – og den går i øvrigt begge veje.

Min egen modstand imod betegnelsen, ”rigsfællesskab”, kommer sig af, at det ikke er et juridisk fast begreb, som vi fagligt benytter os af, når vi officielt går ud og repræsenterer Grønland udadtil. Baggrunden for det er, at når Grønland går ud på den internationale arena sammen med Danmark og Færøerne, kaldes gruppen ”Kingdom of Denmark” – Kongeriget Danmark. De tre lande sammen kaldes ikke ”rigsfællesskabet” eller commonwealth (på engelsk), eller det der ligner. Det er "Kongeriget Danmark”, der benyttes, og der er i den sammenhæng ingen tvivl om, at det er Danmark, der bestemmer. End ikke en betegnelse som ”Kongeriget Danmark, Færøerne og Grønland” går an. ”Fællesskabet” og ”ligheden” er således ikke til stede i betegnelsen, som Danmark insisterer på at benytte.

Når Naalakkersuisut, Grønlands regering, skal underskrive aftaler med tredjelande, insisterer Danmark på, at der i teksten står, at det sker på vegne af Kingdom of Denmark – ikke på vegne af ”rigsfællesskabet”. Og det selvom, at Danmark ikke er del af aftalen. Dette begrundes i Grundloven, som det grønlandske folk aldrig har deltaget i en folkeafstemning omkring.

Når blot vi ønsker at kalde os et ”land”, er der problemer. For selvom vi helt bevidst ikke kalder os en ”stat”, er det for stærk kost for Danmark med ”land”. Danmark vil snarere kalde os et territorium eller blot en del af Kongeriget, og derved undlade at anerkende vort land.

Det er klart, at Grønland i dag er del af Kongeriget Danmark. Det er en kendsgerning. Men hvis vi ikke kan anerkendes i hvad vi kalder os og hvis vi skal have ordentlig lighed og fællesskab i ”det såkaldte rigsfællesskab”, som færøske Høgni Hoydal i Færøerne ofte har kaldt det, så lad os få det reelt. Indtil da, vil jeg benytte mig af min ret til ytringsfrihed, og kalde Kongeriget det som Danmark juridisk kalder riget – Kongeriget Danmark. Hvad andre vil kalde det, er helt op til dem selv. Det skal der ikke herske tvivl om.

En artikel i Berlingske Tidende søndag den 19. september 2021, og senere refereret i andre medier, har gjort det nødvendigt at komme med præciserende udtalelser vedrørende min holdning til betegnelsen ”Rigsfællesskabet”.

Med venlig hilsen

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv, Handel og Klima
Pele Broberg

Kontakt: Ministersekretær Juno Berthelsen +299 267372