Gå til sidens indhold
  1. Del link

En god fremtid for udsatte børn starter med sagsbehandling

Sendes af: Departement for Børn, Unge og Familier
Blomster

Der er afsat flere millioner til at hjælpe udsatte børn og unge. Oplever børn og unge problemer, skal deres skæbne ikke ende som et stykke papir i en bunke på skrivebordet, men hjælpes hurtigst muligt. Derfor skal kommunerne hjælpes med behandlingen af børnesager.

Børn skal hjælpes hurtigt, når de har brug for hjælp og er udsat for svigt. Derfor har Naalakkersuisut netop fået godkendt en tillægsbevillingsansøgning på 3,5 mio. kr. i 2021 til at forsætte hjælpen med sagsbehandlingen ude i kommunerne. Der skal tages hånd om problemet med det samme, så det sikres, at børn og unge lider mindst mulig skade, når de på ulykkeligvis ikke oplever den barndom, de burde have.

Hjælpen har to formål: omgående hjælp til at nedbringe antallet af sager og opkvalificering af kommunale sagsbehandler, så de bliver endnu bedre til at behandle sager med udsatte børn. Samtidig er intentionen med hjælpen at sikre, at udsatte børn og unge bliver opdaget tidligere og får hjælp hurtigere, så de stadig har en god fremtid i møde, en lykkelig skolegang og et godt arbejdsliv.

Kommunerne har været glade for hjælpen, men har meldt tilbage, at de har brug for yderligere hjælp til sagsbehandling, så de får oprettet bæredygtige systemer og processer. Det er kommunernes ansvar at løfte opgaven med børnesager, men Departementet for Børn, Unge, Familier og Justitsområdet yder hjælp til at komme i bund med sagsbehandlingen.

Den første del af sagsbehandlingshjælpen var en del af Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge. Dengang blev der indgået et samarbejde med 3 danske kommuner gennem Kommunernes Landsforening i Danmark og der arbejdes på at lave en ny aftale med Kommunernes Landsforening i Danmark

For nærmere information kontakt ministersekretær Julia Lynge Ezekiassen på e-mail: jeze@nanoq.gl eller tlf. + 299 25 78 54