Gå til sidens indhold
  1. Del link

Miljøfonden støtter projekter med fokus på affaldshåndtering

Sendes af: Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Kangerlussuaq Kuussuaq

Miljøfonden uddeler 8 millioner kroner til 12 nye projekter, der skal gavne miljøet i dag og i fremtiden.

De støttede projekter handler overordnet om: 

  • Affaldshåndtering og national affaldsløsning
  • Affaldssortering
  • Fiskegarn/fangstpladser
  • Øget ressourcebevidsthed

Der gives blandt andet støtte til affaldshåndtering i Kangerlussuaq og Kommune Qeqertalik, oprydning af fiskegarn/redskaber omkring Sisimiut, analyse af nyt returpantsystem for engangsemballage samt til aktiviteter og events for unge med fokus på klima og cirkulær økonomi.

Jeg er utrolig glad for, at Miljøfonden er med til at støtte en række spændende projekter. Der har været mange interessante ansøgninger, og jeg glæder mig over de mange engagerede projektforslag og den store interesse for fonden. Jeg ser frem til at følge med i udførelsen af de mange projekter, som vil være til gavn for miljøet i mange år fremover", udtaler Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø Kalistat Lund.

Miljøfonden støtter også i 2021 etableringen af den nationale affaldsløsning ESANI A/S, der indebærer opførelse af to moderne nationale forbrændingsanlæg i Sisimiut og Nuuk, som skal modtage affald fra hele landet.

Inatsisartut vedtog på Efterårssamlingen 2018 at etablere Miljøfonden, som skal understøtte arbejdet med at forbedre miljøforholdene i hele landet. Der vil hvert år blive afsat midler til projekter, der gavner miljøet. 

For yderligere information kontakt:
Departementschef i Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, Mette Skarregaard Pedersen, tlf.: +299 346476, e-mail: mesp@nanoq.gl

Se listen over projekter som har fået støtte her.

 Emne  Ansøger  Projekt
 Affaldshåndtering og national affaldsløsning  Kommune Qeqertalik  Etablering af mini modtagerstation i Ikerasaarsuk
 Qeqqata Kommunia  Nedtagning og håndtering af ovne i bygder i Qeqqeta Kommunia
 ESANI A/S  Analyse og plan for nyt returpantsystem for engangsemballage
 Qeqqata Kommunia  Affaldshåndtering i Kangerlussuaq
 Kommune Kujalleq  Balleringsudstyr Qaqortoq
 Affaldssortering  Avannaata Kommunia   4 motorbøre til 4 bygder
 Fiskegarn/fangstpladser  Sisimiut Tømrer & Boat Safari  Oprydning af fiskegarn/redskaber og andet affald omkring Sisimiut
 Birgitta K. Danielsen  Rydde op ved fangstpladser og udflugtssteder omkring Kullorsuaq
 Øget ressourcebevidsthed  Peqtigiifik Nalunnguarfik c/o Karl Lennert  Renholdelse af søen Nalunnguarfik i Sisimiut
 Avannaata Kommunia  Nudginginspireret kampagne for øget affaldssortering
 Maria Motzfeldt  Eqqaavimmut - Smid det i skralderen - Qeqertarsuatsiaat, Arsuk, Paamiut
 Veronika I Homrum  Gør Grønland Grøn igen