World Migratory Bird Day og lomviens situation i Grønland

Lørdag d. 8. maj 2021 fejres World Migratory Bird Day 2021 over hele verden. Dagen fejres to gange årligt, d. 8. maj og d. 9. oktober. Fejringen er en oplysningskampagne, der understreger behovet for beskyttelse af trækfugle og deres levesteder. Idet dagen fejres internationalt, er det et effektivt værktøj til at øge den globale bevidsthed om de trusler som trækfugle står overfor, deres økologiske betydning samt behovet for internationalt samarbejde i arbejdet for at bevare dem.

Lomviens situation i Grønland
Lomvien er en af de vigtige trækfugle i Grønland, som der også er fangst på og som er en yndet spise. Lomvien yngler meget langsomt og derfor er opdateret biologisk rådgivning og regulering vigtig, i forhold til at sikre rammerne for at fangsten er så bæredygtig som muligt.

På trods af en strengere regulering siden 2009, forværres lomviens situation dog fortsat i Grønland. Der konstateres fortsat alvorlige tilbagegange i antallet af ynglende lomvier i store dele af de tilbageværende kolonier. Alt tyder på, at klimaet har en stor betydning for den tilbagegang man har kunnet konstatere, men et stort fangsttryk er også en af årsagerne hertil.

Størrelsen af den grønlandske ynglebestand af lomvier overvåges løbende af biologer fra Grønlands Naturinstitut. I alt findes der i dag 20 ynglekolonier af lomvie i hele Grønland. Størstedelen af dem (18) findes langs den grønlandske vestkyst fra Kitsissut Avalliit (Ydre Kitsissut) syd for Arsuk, til Apparsuit (Hakluyt Ø) lidt nord for Qaanaaq. På østkysten findes der kun to kolonier, den største ved Kangikajik (Kap Brewster) ved mundingen af Scoresbysund og lidt nordligere ved Appalik (Raffles Ø). Yngleområderne i Qaanaaq-området og i det nordlige Upernavik rummer i dag langt størstedelen af Grønlands ynglebestand og er ligeledes de mest stabile bestande.

Grønlands Naturinstitut gjorde det dog klart i en statusskrivelse om lomvien i 2016, at lomvien gennem de sidste 50 år eller mere, har været i tilbagegang i Grønland og at bestandene visse steder på lokalt plan er udryddelsestruet. Samlet set er ynglebestanden af lomvier i hele Grønland stagneret med 15 % siden ca. 1990. Hvis den stabile bestand i Qaanaaq-området holdes ude af regnestykket, er den samlede stagnation for Grønland på 35-40 %. De største tilbagegange ses i de mindre bestande ved det sydlige Upernavik, Disko Bugt, Sydgrønland og ved Ittoqqortoormiit, hvor bestandene siden ca. 1990 er reduceret med 62-74 %.

Ovenstående figur fra Grønlands Naturinstitut viser placeringen de eksisterende 20 lomviekolonier i Grønland samt den nuværende bestandsstørrelse (2017, optalte individer) opgjort i forskellige delområder. Bestandsændringer (%) i perioden 1990 – 2017 er opgivet for de samme delområder.

Fangsttrykket er faldet, men det er stadig for højt
Som nævnt er det store fangsttryk en af årsagerne til den tilbagegang, der observeres ved næsten alle bestandene af lomvier i Grønland. Det er dog hertil værd at bemærke, at fangstrykket er mere end halveret adskillige steder i perioden 2008 – 2018, hvilket fremgår af de nedenstående kommunesorterede fangsttal på lomvier i ovennævnte periode.

Kommuneqarfik Sermersooq

Kommune Kujalleq

Kommune Qeqertalik

Qeqqata Kommunia

Avannaata Kommunia

Den seneste biologiske rådgivning
Vi kan ikke som samfund regulere klimaet, men vi kan regulere fangsten. I den seneste rådgivning om lomvier fra Grønlands Naturinstitut fra 2013, blev det anbefalet at lomvien bør totalfredes i 10 år. Baggrunden herfor er ifølge Grønlands Naturinstitut at: ”En midlertidig totalfredning af lomvien i Grønland vil sikre størst mulig gavnlig effekt på grønlandske såvel som udenlandske bestande og vil være i tråd med forsigtighedsprincippet”, samt at en ”[…] totalfredning vil kunne afhjælpe problemet med ulovlig fangst om foråret og i yngleperioden (ægsamling og jagt). GN mener, at dette forhold bør veje tungt, idet ulovlig fangst vurderes som en yderst kritisk faktor i nogle af de grønlandske kolonier”, og slutteligt ”Lomviens forholdsvis lange generationstid gør, at man tidligst kan håbe at se en begyndende effekt efter ca. fem år, men mere realistisk er nok snarere 10 år. GN vil derfor anbefale, at en totalfredning i første omgang sættes til 10 år, hvorefter effekten og de fremtidige behov skal evalueres”.

Som bekendt valgte daværende Naalakkersuisut at stramme op, således at der i stedet for 10 års fredning, indførtes dagskvoter, kortere jagttid, begrænsning af salgsmulighed og flere fredninger af fuglekolonier. De seneste ændringer hertil skete i 2019. Argumentet herfor er vigtigheden af kødforsyning. For at minimere den nedadgående tendens vil det være nødvendigt med endnu større tiltag i den kommende tid. Derfor er Departementet gået i gang med revision af fuglebekendtgørelsens afsnit om lomvier i håb om at afhjælpe den negative situation.

Mulighed for internationalt samarbejde om bevaring af lomviebestande
Nordatlantiske lande som Grønland deler bestande af lomvier med, har samme store bekymring som Naalakkersuisut udtrykker. Derfor støttede Departementet et initiativ til et møde med nabolandene, som har set på muligheden for indgåelse af en aftale om fællesforvaltning af de delte bestande af lomvier. Initiativet vil vurdere om der er grundlag for nærmere forvaltningsaftale.

I anledning af World Migratory Bird Day 2021 og lomviens nuværende situation i Grønland henledes der til, at vi i fællesskab tager ansvar og passer på lomvien, ved f.eks. at udvise forsigtighed i forhold til udnyttelsen og dermed sikre bevarelsen af den.

Edderfuglen er en succeshistorie – en rolle model for bevaring
Daværende Naalakkersuisut besluttede i 2009 om at indføre strengere regler i forhold til fangst af edderfugle, bl.a. med kortere jagttid og dagskvoter. Ægindsamling blev allerede forbudt i 2001 og kun til privat forbrug, ingen salg. De forskellige stramningsinitiativer har ført til, at de fleste edderfuglekolonier efterfølgende begyndte at udvise positiv udvikling, og i dag betegnes bestandene som stabile. Denne succeshistorie forventes på sigt også at kunne overføres til lomvien, men det kræver at vi i fælleskab tager ansvar. Hvis vi ikke i samlet flok tager ansvar, er jeg som Naalakkersuisoq bekymret for, at situationen for lomvier vil blive endnu mere forværret i den kommende tid.

Jeg ønsker det bedste for initiativerne i anledning af World Migratory Bird Day 2021

Aqqaluaq B. Egede

Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst

For nærmere information kontakt afdelingschef Amalie Jessen, tlf.: 34 53 04, e-mail: amalie@nanoq.gl