World Migratory Bird Day og lomviens situation i Grønland

appat

Lørdag d. 8. maj 2021 fejres World Migratory Bird Day 2021 over hele verden. Dagen fejres to gange årligt, d. 8. maj og d. 9. oktober. Fejringen er en oplysningskampagne, der understreger behovet for beskyttelse af trækfugle og deres levesteder. Idet dagen fejres internationalt, er det et effektivt værktøj til at øge den globale bevidsthed om de trusler som trækfugle står overfor, deres økologiske betydning samt behovet for internationalt samarbejde i arbejdet for at bevare dem.

Lomviens situation i Grønland
Lomvien er en af de vigtige trækfugle i Grønland, som der også er fangst på og som er en yndet spise. Lomvien yngler meget langsomt og derfor er opdateret biologisk rådgivning og regulering vigtig, i forhold til at sikre rammerne for at fangsten er så bæredygtig som muligt.

På trods af en strengere regulering siden 2009, forværres lomviens situation dog fortsat i Grønland. Der konstateres fortsat alvorlige tilbagegange i antallet af ynglende lomvier i store dele af de tilbageværende kolonier. Alt tyder på, at klimaet har en stor betydning for den tilbagegang man har kunnet konstatere, men et stort fangsttryk er også en af årsagerne hertil.

Størrelsen af den grønlandske ynglebestand af lomvier overvåges løbende af biologer fra Grønlands Naturinstitut. I alt findes der i dag 20 ynglekolonier af lomvie i hele Grønland. Størstedelen af dem (18) findes langs den grønlandske vestkyst fra Kitsissut Avalliit (Ydre Kitsissut) syd for Arsuk, til Apparsuit (Hakluyt Ø) lidt nord for Qaanaaq. På østkysten findes der kun to kolonier, den største ved Kangikajik (Kap Brewster) ved mundingen af Scoresbysund og lidt nordligere ved Appalik (Raffles Ø). Yngleområderne i Qaanaaq-området og i det nordlige Upernavik rummer i dag langt størstedelen af Grønlands ynglebestand og er ligeledes de mest stabile bestande.

Grønlands Naturinstitut gjorde det dog klart i en statusskrivelse om lomvien i 2016, at lomvien gennem de sidste 50 år eller mere, har været i tilbagegang i Grønland og at bestandene visse steder på lokalt plan er udryddelsestruet. Samlet set er ynglebestanden af lomvier i hele Grønland stagneret med 15 % siden ca. 1990. Hvis den stabile bestand i Qaanaaq-området holdes ude af regnestykket, er den samlede stagnation for Grønland på 35-40 %. De største tilbagegange ses i de mindre bestande ved det sydlige Upernavik, Disko Bugt, Sydgrønland og ved Ittoqqortoormiit, hvor bestandene siden ca. 1990 er reduceret med 62-74 %.

Ovenstående figur fra Grønlands Naturinstitut viser placeringen de eksisterende 20 lomviekolonier i Grønland samt den nuværende bestandsstørrelse (2017, optalte individer) opgjort i forskellige delområder. Bestandsændringer (%) i perioden 1990 – 2017 er opgivet for de samme delområder.

Fangsttrykket er faldet, men det er stadig for højt
Som nævnt er det store fangsttryk en af årsagerne til den tilbagegang, der observeres ved næsten alle bestandene af lomvier i Grønland. Det er dog hertil værd at bemærke, at fangstrykket er mere end halveret adskillige steder i perioden 2008 – 2018, hvilket fremgår af de nedenstående kommunesorterede fangsttal på lomvier i ovennævnte periode.

Kommuneqarfik Sermersooq

Lomvie

Sum af ANTAL

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Hovedtotal

Ittoqqortoormiit

33

126

105

74

62

73

96

51

33

11

24

59

747

Ivittuut

32

10

10

8

60

Nuuk

14705

17464

15614

15452

13836

16770

12613

14060

11467

7936

3843

3913

147673

Paamiut

4220

4358

4272

4139

4204

4535

3458

2744

3387

2647

1906

2658

42528

Tasiilaq

342

78

253

381

276

445

252

232

326

617

327

318

3847

Hovedtotal

19332

22026

20254

20056

18386

21823

16419

17087

15213

11211

6100

6948

194855

Kommune Kujalleq

Lomvie

Sum af ANTAL

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Hovedtotal

Nanortalik

8310

6172

7527

7985

8224

6947

6195

6689

5426

4613

4343

3984

76415

Narsaq

4443

3298

4083

3339

5001

5437

3557

2397

1960

1570

1347

1044

37476

Qaqortoq

6377

5728

6359

7379

5923

4992

6225

6022

7229

3317

3244

3366

66161

Hovedtotal

19130

15198

17969

18703

19148

17376

15977

15108

14615

9500

8934

8394

180052

Kommune Qeqertalik

Lomvie

Sum af ANTAL

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Hovedtotal

Kangaatsiaq

2982

2804

3269

4083

3001

3863

2495

1351

752

1485

804

539

27428

Qasigiannguit

655

403

301

370

778

756

409

244

185

74

89

44

4308

Qeqertarsuaq

711

550

345

853

608

859

597

336

166

141

100

121

5387

Aasiaat

2818

3253

2099

2112

2453

1315

935

782

235

146

192

100

16440

Hovedtotal

7166

7010

6014

7418

6840

6793

4436

2713

1338

1846

1185

804

53563

Qeqqata Kommunia

Lomvie

Sum af ANTAL

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Hovedtotal

Maniitsoq

7340

7455

8003

7892

7518

6623

5888

4535

4623

4417

4102

3859

72255

Sisimiut

8568

8475

8053

8737

8286

6574

5775

2483

1906

2012

1422

931

63222

Hovedtotal

15908

15930

16056

16629

15804

13197

11663

7018

6529

6429

5524

4790

135477

Avannaata Kommunia

Lomvie

Sum af ANTAL

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Hovedtotal

Base Pituffik

10

15

25

Ilulissat

681

365

564

553

804

891

519

209

279

38

20

51

4974

Qaanaaq

756

459

500

776

649

1323

416

494

2580

420

378

431

9182

Upernavik

1222

1422

2927

3943

4398

5669

4056

2868

1247

1423

926

867

30968

Uummannaq

456

427

169

198

197

452

355

217

83

64

330

54

3002

Hovedtotal

3115

2683

4175

5470

6048

8335

5346

3788

4189

1945

1654

1403

48151

Den seneste biologiske rådgivning
Vi kan ikke som samfund regulere klimaet, men vi kan regulere fangsten. I den seneste rådgivning om lomvier fra Grønlands Naturinstitut fra 2013, blev det anbefalet at lomvien bør totalfredes i 10 år. Baggrunden herfor er ifølge Grønlands Naturinstitut at: ”En midlertidig totalfredning af lomvien i Grønland vil sikre størst mulig gavnlig effekt på grønlandske såvel som udenlandske bestande og vil være i tråd med forsigtighedsprincippet”, samt at en ”[…] totalfredning vil kunne afhjælpe problemet med ulovlig fangst om foråret og i yngleperioden (ægsamling og jagt). GN mener, at dette forhold bør veje tungt, idet ulovlig fangst vurderes som en yderst kritisk faktor i nogle af de grønlandske kolonier”, og slutteligt ”Lomviens forholdsvis lange generationstid gør, at man tidligst kan håbe at se en begyndende effekt efter ca. fem år, men mere realistisk er nok snarere 10 år. GN vil derfor anbefale, at en totalfredning i første omgang sættes til 10 år, hvorefter effekten og de fremtidige behov skal evalueres”.

Som bekendt valgte daværende Naalakkersuisut at stramme op, således at der i stedet for 10 års fredning, indførtes dagskvoter, kortere jagttid, begrænsning af salgsmulighed og flere fredninger af fuglekolonier. De seneste ændringer hertil skete i 2019. Argumentet herfor er vigtigheden af kødforsyning. For at minimere den nedadgående tendens vil det være nødvendigt med endnu større tiltag i den kommende tid. Derfor er Departementet gået i gang med revision af fuglebekendtgørelsens afsnit om lomvier i håb om at afhjælpe den negative situation.

Mulighed for internationalt samarbejde om bevaring af lomviebestande
Nordatlantiske lande som Grønland deler bestande af lomvier med, har samme store bekymring som Naalakkersuisut udtrykker. Derfor støttede Departementet et initiativ til et møde med nabolandene, som har set på muligheden for indgåelse af en aftale om fællesforvaltning af de delte bestande af lomvier. Initiativet vil vurdere om der er grundlag for nærmere forvaltningsaftale.

I anledning af World Migratory Bird Day 2021 og lomviens nuværende situation i Grønland henledes der til, at vi i fællesskab tager ansvar og passer på lomvien, ved f.eks. at udvise forsigtighed i forhold til udnyttelsen og dermed sikre bevarelsen af den.

Edderfuglen er en succeshistorie – en rolle model for bevaring
Daværende Naalakkersuisut besluttede i 2009 om at indføre strengere regler i forhold til fangst af edderfugle, bl.a. med kortere jagttid og dagskvoter. Ægindsamling blev allerede forbudt i 2001 og kun til privat forbrug, ingen salg. De forskellige stramningsinitiativer har ført til, at de fleste edderfuglekolonier efterfølgende begyndte at udvise positiv udvikling, og i dag betegnes bestandene som stabile. Denne succeshistorie forventes på sigt også at kunne overføres til lomvien, men det kræver at vi i fælleskab tager ansvar. Hvis vi ikke i samlet flok tager ansvar, er jeg som Naalakkersuisoq bekymret for, at situationen for lomvier vil blive endnu mere forværret i den kommende tid.

Jeg ønsker det bedste for initiativerne i anledning af World Migratory Bird Day 2021

Aqqaluaq B. Egede

Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst

For nærmere information kontakt afdelingschef Amalie Jessen, tlf.: 34 53 04, e-mail: amalie@nanoq.gl