Grønlands filmbranche hædres med Sær Bodil prisen 2026
Sendes af: Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Den grønlandske filmbranche er blevet tildelt den prestigefyldte Sær Bodil pris 2026, en anerkendelse der hylder den markante kunstneriske udvikling, det stigende internationale engagement og den stærke kulturelle stemme, som grønlandske filmskabere i disse år bringer ud i verden.
Sær Bodil prisen gives af foreningen Danske Filmkritikere til særlige indsatser og bemærkelsesværdige bidrag til filmkunsten. At prisen i år tildeles Grønlands samlede filmbranche, understreger den voksende betydning af grønlandsk film som både kunstform og kulturformidler.
Den store anerkendelse kommer samtidig med en historisk milepæl: Etableringen af et grønlandsk filminstitut, som skal styrke rammerne for udviklingen af filmkunst, talentudvikling og internationalt samarbejde.
“Denne hæder viser, hvor langt den grønlandske filmbranche er nået på kort tid. Filmskaberne formår at kombinere stærke fortællinger, teknisk kvalitet og kulturel forankring på en måde, der vækker genklang langt ud over landets grænser. Med etableringen af vores nye filminstitut får branchen nu endnu bedre muligheder for at fortsætte denne positive udvikling. Jeg vil gerne ønske et stort tillykke med den velfortjente anerkendelse, og ser frem til at følge filmkunstens videre udvikling i Grønland. ” udtaler Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt, Kirke, Børn, Unge, Familier og Indenrigsanliggender Nivi Olsen.
Tildelingen af prisen markerer et væsentligt skridt for en branche i rivende udvikling. Flere nye produktioner, internationale partnerskaber og nye talenter er allerede på vej, og optimismen er stor for de kommende år.
Vi ønsker hele den grønlandske filmbranche et kæmpe tillykke med Sær Bodil prisen 2026, og ser frem til at følge en fortsat stærk og inspirerende udvikling, som styrker kulturen, og som skaber nye muligheder og giver Grønland en endnu tydeligere stemme på den internationale filmscene.
For nærmere information kontakt ministersekretær Kresten Lennert på
E-mail: krlt@nanoq.gl eller tlf: +299 34 56 75