
Det mangeårige medlem af Inatsisartut og tidligere medlem af Naalakkersuisut, Mikael Petersen, er afgået ved døden tirsdag den 25. november 2025 efter kort tids sygdom. Han blev 69 år gammel.
Mikael Petersen var Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder fra 1997 til 1999. Senere, fra 2002 til 2004, var han Naalakkersuisoq for Boliger, Råstoffer og Miljø.
Efter denne periode deltog Mikael Petersen fortsat i det politiske arbejde i landet som generalsekretær i Siumut og senere som partisekretær i Partii Naleraq. Derfor vil han blive husket som én med stor erfaring i landets politiske udvikling.
Vores tanker går til Mikael Petersens hustru, børn og børnebørn, som vi dybtfølt føler med i sorgen. Æret være mindet Mikael Petersen.
Jens-Frederik Nielsen
Formanden for Naalakkersuisut