Fund af højpatogen fugleinfluenza hos mallemuk nær Qaanaaq
Sendes af: Departement for Fiskeri og Fangst
I starten af oktober 2024 blev der indsamlet en død mallemuk ud fra Qaanaaqs kyst. Indsamlingen blev igangsat efter at flere borgere havde observeret syge og selvdøde fugle i dette område.
I et samarbejde mellem Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland, Grønlands Naturinstitut, lokale borgere og Fødevarestyrelsen i Danmark, blev fuglen sendt til Københavns Universitet på vegne af Statens Seruminstitut, for at blive undersøgt for fugleinfluenza.
Undersøgelsen påviste forekomst af højpatogen fugleinfluenza af typen H5N5. Når virussen beskrives som højpatogen, betyder det at sygdommen ofte resulterer i meget høj dødelighed hos fugle. Denne variant af fugleinfluenza er den samme, der er fundet blandt fugle i Island og Nunavut i Canada i samme periode. Begge steder blev denne variant også fundet i pattedyr.
Risikoen for, at mennesker kan blive smittet med fugleinfluenza gennem inficerede fugle, er til stede om end risikoen vurderes meget lille.
VFMG anbefaler at man tager sine forholdsregler ved håndteringen af fugle:
- Vask hænder med sæbe, specielt efter udtagning af indvolde.
- Flå fuglene i stedet for at plukke dem (giver mindre støv).
Influenzavirus dræbes ved gennemstegning/gennemkogning af kødet og æg.
Selvdøde fugle bør kun håndteres efter aftale med myndighederne.
Hvis man finder døde fugle i naturen, kontakt venligst Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland på uumasut@nanoq.gl eller 34 50 00 inden for telefontiden, mandag, tirsdag, torsdag og fredag, kl. 9.00 til 15.00.
Med venlig hilsen
Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland