Naalakkersuisut styrker Sundhedsvæsenet med 35 mio. kr. ekstra i 2024

Naalakkersuisut har nu sikret et mærkbart løft af en række højt prioriterede områder i Sundhedsvæsenet. Et bredt flertal i Inatsisartut indgik i november 2023 et sundhedsforlig som sætter de overordnede rammer for sundhedsvæsenets udvikling. I finanslov 2024 er der afsat en pulje på 35 mio. kr., til finansiering af de højst prioriterede projekter.

”Jeg er glad for, at vi nu kan præsentere en række konkrete forbedringer i Sundhedsvæsenet. Det har længe været et ønske at udvikle og forbedre kræftbehandlingen, styrke den landsdækkende fødselsbetjening og forbedre adgangen til betjeningen på de lokale sygehuse, og det er lykkedes med udmøntningen af sundhedspuljen”, udtaler Naalakkersuisoq for Sundhed Agathe Fontain

Tiltagene, der præsenteres i dag, tager udgangspunkt i de temaer og initiativer, der fremgår af Sundhedsforligsaftalen fra november 2023. Disse forbedringer er således første led i implementeringen af den politiske rammeaftale for arbejdet med en styrkelse af sundhedsområdet.

Forbedret udredning og behandling af kræft
Målsætningen med den øgede kræftindsats er at sikre, at borgere diagnosticeres, udredes og behandles hurtigst muligt uden forsinkelse. Der iværksættes tre initiativer inden for kræftområdet i 2024, hvor området tilføres i alt 4,7 mio. kr.

• Udvikling af grønlandske kræftpakker, der skal sikre patientforløb af høj kvalitet med hurtigere diagnosticering og behandling.
• Ordningen med udvidet kræftbehandling i Danmark gøres permanent. Dermed sikres det, at kræftpatienter fra Grønland tilbydes samme typer af behandling på Rigshospitalet, som hospitalet tilbyder patienter bosiddende i Danmark. Det indebærer blandt andet en række eksperimentelle kræftbehandlinger.
• Forløbskoordineringen på kræftområdet styrkes, således at patienter med kræft får et fast kontaktpunkt gennem deres behandlingsforløb. Dette vil sikre glatte og smidige forløb uden unødige forsinkelser og øge sikkerheden omkring overholdelse af tidsfrister for både udredning, behandling og kontrol.

Styrket landsdækkende graviditets- og fødselsbetjening
Den landsdækkende graviditets- og fødselsbetjening styrkes med tre nye initiativer i 2024, hvor området tilføres i alt 9,0 mio. kr. Initiativerne er med til at sikre, at de nuværende fødesteder opretholdes, og at der stiles mod at øge medarbejderstaben som led i en langsigtet plan for området.

• Kapaciteten på fødestuen på Dronning Ingrids Hospital (DIH) udvides, således at det øgede antal fødsler i Nuuk kan varetages på en fagligt tilfredsstillende måde.
• Svangreomsorgen i sundhedsregionerne på kysten styrkes via en opnormering, der sikrer yderligere tre jordemødre og tre sundhedsplejersker.
• Sundhedsvæsenet indfører kostpenge til gravide, der skal rejse for at føde, således at det bliver muligt at købe og tilberede egen mad på patienthotellet. Det forventes, at dette initiativ vil forbedre ernæringsstatus og livskvalitet for den gravide under opholdet.

Forbedret adgang til- og bedre sundhedsbetjening i Sundhedsvæsenet
Adgangen til bedre sundhedsbetjeningen på de lokale sygehuse og i sundhedscentrene søges forbedret med fem nye initiativer i 2024, hvortil der er afsat i alt 16,5 mio. kr.

• Tilgængeligheden til Dronning Ingrids Sundhedscenter forbedres permanent ved at øge personaleressourcerne, således at der ikke i samme grad er hindringer for at komme i kontakt med sundhedspersonale.
• Borgerne på kysten skal sikres en bedre almen medicinsk behandling ved at etablere et team til telemedicinsk lægedækning af mindre bosteder, hvilket skal styrke lægebetjeningen på de lokale sygehuse dog uden at erstatte det lokale sundhedspersonale. Sundhedsvæsenet bliver dermed bedre til at varetage dagligdagens sygdomme, der ikke betragtes som akut behandlingskrævende. Det kan f.eks. være diabetes, forhøjet blodtryk, seksuelt overførte sygdomme, tandsygdomme samt børnevaccinationsprogrammet.
• Normeringen på kirurgisk afdeling på DIH styrkes og herudover videreføres arbejdet med nedbringelse af ventelisten på knæ- og hofteoperationer.
• For at øge patientsikkerheden for de kirurgiske patienter, etableres et observationsafsnit – således at de kirurgiske patientgrupper, som har et større observationsbehov i en akut fase, vil få den tilhørende kompetente sygepleje af personale med de rette kompetencer. Det vil være et kvalitetsløft for den kirurgiske kritisk syge patient, og det vil sikre at fastholdelsen af sygeplejefagligt personale i afdelingerne bedre kan opretholdes.
• Øget normering af speciallæger inden for det medicinske og kirurgiske område på DIH. Bemandingen af speciallæger på DIH er for nuværende i mange tilfælde for lav til at håndtere både akutte og planlagte behandlinger. Dette medfører ofte aflysninger af planlagte behandlinger, da akutte tilfælde prioriteres. Aflysninger er både til stor gene for den enkelte patient, samfundet som helhed samt for sundhedsvæsenet.

Øvrige indsatser
Der skal endvidere anvendes 4,8 mio. kr. til genopretning af et IT-efterslæb i Sundhedsvæsenet, etablering og drift af et uafhængigt sundhedsråd og udarbejdelse af en samlet anlægssektorplan for Sundhedsvæsenet.

For nærmere information kontakt ministersekretær Birgithe Heinrich på e-mail: bihe@nanoq.gl eller tlf: +299 34 66 17.