Gå til sidens indhold

Mùte: Større samarbejde med EU

Sendes af: Formandens Departement
EU havde i dag officielt åbning af deres kontor i Nuuk.
Åbningen af EU’s nye kontor i Nuuk vil betyde, at samarbejdet mellem Grønland og EU styrkes.
Formanden for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede, formand for EU kommissionen Ursula von der Leyen samt statsminister Mette Frederiksen mødtes fredag formiddag, blandt andet for at indvie EU’s nye kontor.
Formanden for Naalakkersuisut sagde:
Det at EU åbner kontor i Grønland viser, at man ikke kan komme udenom os. Vi har i flere år samarbejdet med EU og åbningen af deres kontor vil betyde endnu tættere samarbejde, selvfølgelig på baggrund af vores love og ønsker. Intet om os uden os.
EU har bevilget 531 millioner kroner til uddannelse i perioden 2024 til 2025.
EU har ligeledes bevilget 167 millioner kroner til vedvarende energi. Midlerne skal bruges til at fremme grøn vækst.
De to aftaler blev underskrevet af Múte Bourup Egede og Ursula von der Leyen.
For yderligere informationer, kontakt formanden for Naalakkersuisuts ministersekretær: Niels Dorph, allatsit@nanoq.gl, 34 50 00.