Gå til sidens indhold
  1. Del link

Ræve tæt på mennesker i Nuuk-fjorden

Sendes af: Departement for Fiskeri og Fangst
Kangerluk fjord
Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG) har fået informationer om unaturlig adfærd hos ræve i bunden af Nuuk-fjorden.

Ræve i Grønland har ofte rabies, så møder du en ræv, skal du gå ud fra at den er smittet. Ræve med rabies er ofte ikke bange, er aggressive, savler og kan angribe dyr og mennesker. Du bør altid undgå kontakt til ræve og ræveunger.
Når du er i naturen, kan du opbevare madvarer og madaffald et andet sted end hvor du selv opholder dig, for at undgå at tiltrække ræve til dig.

Er du blevet bidt af en ræv, skal du omgående kontakte sundhedsvæsnet, da rabies hos mennesker medfører døden, hvis det ikke behandles. Hvis din hund eller andre dyr bliver bidt af en ræv, skal du straks kontakte VFMG, så de rette foranstaltninger kan iværksættes.

VFMG understreger vigtigheden af, at din hund og kat er vaccineret mod rabies. Vaccinationen giver effektiv beskyttelse mod sygdommen, hvis vaccinationen foretages efter reglerne. Er du i tvivl om din hund eller kat er gyldigt vaccineret, skal du kontakte kommunen.

For yderligere information kontakt Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland på e-mail: uumasut@nanoq.gl