Gå til sidens indhold

Offentliggørelse af nye takster for Kangerlussuaq Havn gældende fra 1. juli

Sendes af: Departement for Boliger og Infrastruktur
Naalakkersuisut har vedtaget at implementere nye takster for Kangerlussuaq Havn gældende fra 1. juli.

Der indføres brugerbetaling i Kangerlussuaq Havn med henblik på at skabe bedre forhold for brugere af havnen.

Brugerbetaling i Kangerlussuaq Havn vil ubeskåret gå til at forbedre de lokale havneforhold herunder sikkerhed- og landgangsforhold. Dette vil planmæssigt føre til forbedret adgang gennem sejlrenden, forbedre toilet- og ventefaciliteter samt en generel forhøjelse af havnens serviceniveau.

Den generelle skibstakst er på 1,13 kr. pr. BT op til 4 døgn for fartøjer på mindst 70 BT.

Skibstakst for krydstogt- og passagerskibe er på 2,00 kr. pr. BT op til 4 døgn for fartøjer på mindst 70 BT.

Fartøjer under 70 BT, som eksempelvis mindre fartøjer til fiskeri og fangst, vil være undtaget takster i Kangerlussuaq Havn.

Dertil vil der opkræves et gebyr for opstilling af ISPS-faciliteter på 2.040 kr. for de fartøjer, som har behov herfor.

Der vil endvidere være en PAX-takst for krydstogtpassagerer på 10 kr. pr. passager.

Det samlede takstblad for Kangerlussuaq Havn kan findes hér.

For yderligere information kontakt Departementet for Boliger og Infrastruktur på box909@nanoq.gl