Arctic Arts Summit 2022: Grønland er talstærkt repræsenteret
Sendes af: Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og KirkeGrønland bliver repræsenteret med 15 deltagere i Arctic Arts Summit 2022. Mødet bliver afholdt i dagene 27. – 29- juni 2022 i Whitehorse, Canada.
Sprog, klima, selvbestemmelse og kulturel arv er blot nogle af de temaer, der bliver drøftet på Arctic Arts Summit 2022.
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Peter P. Olsen er en af de 15 deltagere til Arctic Arts Summit 2022 og han mener det er vigtigt at Grønland bliver hørt til topmødet:
- Naalakkersuisut arbejder for at forbedre forholdene for kulturudøvere og kunstnere, da de i høj grad er med til at styrke os åndeligt og menneskeligt. Det er i Naalakkersuisuts interesse at betragte kunsten som et erhverv, og Arctic Arts Summit er et godt forum at drøfte denne udvikling, siger Peter P. Olsen.
Stort fremmøde fra Grønland
Den grønlandske delegation til dette års Arctic Arts Summit udgøres af Katuaq, Nordens Institut i Grønland, NAPA, Ilisimatusarfik, Nationalteatret, Kunstmuseet, foreningen for udøvende kunstnere EPI og dermed også grønlandske kunstnere.
- Jeg er meget glad for at der er så mange deltagere fra Grønland. Summitten vil give rig mulighed for at drøfte fælles interesser og udfordringer ift. kultursamarbejde mellem de arktiske lande. Og jeg håber, at det vil være et startskud til noget mere konkret samarbejde mellem Canada og Grønland på kunst og kulturområdet, siger Peter Olsen.
Arctic Arts Summit bliver i år holdt for tredje gang, det første topmøde blev afholdt i Norge i 2017.
Kontakt: Ministersekretær Paninnguaq Steenholdt, pslt@nanoq.gl