VVM for vejen mellem Sisimiut og Kangerluarsuk Tulleq er godkendt
Sendes af: Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Naalakkersuisut har godkendt VVM-redegørelse for anlæggelse og drift af en vej fra Sisimiut til Kangerluarsuk Tulleq og givet dispensation til, at vejen kan gå gennem vandspærrezonen ved Sisimiut. Godkendelsen og dispensationen gives til Qeqqata Kommunia, som er bygherre på projektet.
VVM-godkendelsen og vandspærrezonedispensationen betyder, at den sidste strækning af vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq nu kan gennemføres.
- Det glæder mig, at den længe ønskede vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq nu kan blive til virkelighed. VVM-godkendelsen og vandspærrezonedispensationen er et godt eksempel på, at erhvervsudvikling og beskyttelse af vores drikkevand og miljø kan gå hånd i hånd, udtaler Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø Kalistat Lund.
Godkendelse og dispensation gives med vilkår
VVM-godkendelsen og vandspærrezonedispensationen indeholder en række vilkår. Vilkårene skal sikre, at anlæggelse og drift af vejen kan ske på en miljømæssig forsvarlig måde, og at drikkevandsressourcen ved Sisimiut ikke forurenes.
VVM-godkendelsen kan læses her
Vandspærrezonedispensationen kan læses her
For yderligere oplysninger kontakt: Afdelingschef Karen Anne Arleth på tlf. 345465 eller på e-mail knar@nanoq.gl
[Faktaboks]
|
Hvad er en VVM-godkendelse? |