Naalakkersuisoq om de nyuddannede pædagoger: Det er en betydningsfuld dag for os alle
Sendes af: Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og KirkeGrønland er blevet 18 socialpædagoger rigere. Kulturhuset Katuaq var fyldt med sang, glæde og farverige grønlandske dragter og anorakker i dag den 20. maj 2022, hvor 18 socialpædagog studerende på den decentrale Socialpædagoguddannelse i Nuuk fik deres adgangsbeviser.
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Peter Olsen deltog til den højtidelige dag i Kulturhuset Katuaq i dag:
- Dagen i dag er helt speciel og en begivenhed som I altid vil huske tilbage på. I nåede jeres mål – at blive Socialpædagoger. Det er en betydningsfuld dag for os alle. I har gået her på skolen, lært en masse teori, har taget ny viden med hjem på jeres arbejdspladser og har afprøvet de nye redskaber. Disse nye kompetencer vil hjælpe jer i jeres arbejdsdag og komme vores borgere, børn og unge til gavn, udtaler Peter Olsen og fortsætter:
- Jeg har fået at vide, at I har været et stærkt hold. I har vist stor motivation og engagement. I har været forberedte og klar til at få alt den viden med jer, som I kunne. Derfor vil jeg sige tak for jeres indsats, og stort tillykke med jeres uddannelse som socialpædagoger – I er vigtige for Grønland og jeg ved, at der er et stort behov for netop de kompetencer I nu har opnået ude i institutioner og kommuner, hvor I udfører et vigtigt arbejde med vores børn, unge og borgere - og det glæder mig, at stå her i dag.
Det er den femte hold på den uddannelse, der kan kalde sig selv for socialpædagoger.