
Departementet for Sundhed er blevet bekendt med, at der er falske ID i form af Coronapas i omløb blandt teenager i Nuuk. Disse ID bruges som legitimation ved køb af alkohol og snus.
Departementet for Sundhed har rettet skriftlig kontakt til butikkerne og opfordret dem til at være ekstra opmærksomme på at sikre sig, at fremvist legitimation er gyldig og korrekt, og at der derfor ikke sker salg af alkohol og tobak til mindreårige.
Endvidere opfordres der til at forældre tager en snak med deres børn om brugen af rusmidler samt forfalskning af ID, da det er en alvorlig sag.
For nærmere information kontakt ministersekretær Frederik Kristiansen e-mail: frek@nanoq.gl eller tlf: + 299 550537