Gå til sidens indhold

Færørsk lagmand kommer på officielt besøg

Sendes af: Formandens Departement
Bardur
Bárður á Steig Nielsen er i Grønland i dagene 26. marts til den 31. marts hvor han blandt andet skal holde møde med formanden for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede.

Den færørske lagmand og formanden for Naalakkersuisut skal blandt andet drøfte fiskerisamarbejdet, erfaringerne indenfor lufthavne og turisme samt samarbejdet i udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitisk kontaktudvalg.

Bárður á Steig Nielsen får også mulighed for at besøge Grønlands Maritime Center, Ilisimatusarfik, Greenlandic Greenhouse samt en række andre virksomheder i Nuuk.