
De øvrige krav for indrejse til Grønland gælder stadig:
- Alle passagerer over 2 år skal have foretaget en PCR-test for Corona højst 72 timer før afrejse. Det skal kunne dokumenteres, at svaret på testen er negativ.
- Kvittering for udfyldt Sumut-blanket skal forevises ved check-in.
- Der skal bæres mundbind ombord på flyet.
- Uvaccinerede skal gå i karantæne ved ankomst og blive testet på 5. dagen. Karantænen ophæves først ved et negativt testresultat. Hvis de uvaccinerede ankomne ikke ønsker at blive testet, skal de i 14 dages karantæne. Hvis der ikke at mulighed for at blive testet på i den by hvor man opholder sig skal man altså blive i karantæne i 14 dage.
- Ikke fastboende skal være færdigvaccinerede for at komme ind i Grønland.
- I denne bekendtgørelse anses du som færdigvaccineret, 14 dage efter du har modtaget dit sidste stik
- Dokumentation for fuldendt vaccination kan både være Coronapas, de lapper papir der udleveres i forbindelse med vaccination, eller en vaccinationsattest fra sundhedsvæsenet.
- En positiv Coronatest, som er mellem 14 dage og 12 uger gammel, godtages også som dokumentation.
- Vaccinekravet gælder ikke for børn i alderen 0-11 år.
- Vaccinekravet gælder ikke personer, som Landslægeembedet vurderer ikke bør vaccineres.
Selvstyrets bekendtgørelser om Maksimalbelægning på luftfartøjer udløber fredag den 30. september. Herefter er der ingen begrænsninger på hvor mange personer der kan rejse ind i landet om ugen.
Du kan læse hele indrejsebekendtgørelsen her:
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 59 af 30. september 2021 om betingelser for rejse til og i Grønland
For spørgsmål vedrørende corona kontaktes corona hotline på tlf. nr. 801100 eller via e-mail corona@nanoq.gl
For pressehenvendelser kontaktes ministersekretær Kirsten Nystrup, kirn@nanoq.gl eller telefon 34 66 90 / 28 66 90 kontaktes.