Gå til sidens indhold

Høring: M-MLSA-504

Offentliggjort:04-11-2025 08:27
Høringsfrist:25-11-2025 16:00
Høringssvar sendes til::mlsa@nanoq.gl

Departement for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling sender hermed høringsanmodning om ansøgning om ny særlig efterforskningstilladelse.

Bemærk venligst:

  • Navnet på det ansøgende selskab offentliggøres kun, hvis en tilladelse meddeles.
  • Hvis tilladelsen meddeles, skal ansøger respektere bestående rettigheder i det ansøgte område. Derfor anmodes høringsparterne om at oplyse, om der er kendskab til særlige forhold i området, der skal tages hensyn til. Fx beskyttede områder eller dyreliv, kulturelle forhold, andre rettigheder, licenser eller lignende.
  • En efterforskningstilladelse omfatter som udgangspunkt ikke havområder
  • Denne høring vedrører kun selve området/arealet. Denne høring vedrører ikke udførelsen af konkrete aktiviteter i området. Hvis tilladelsen meddeles, skal ansøger herefter søge om at udføre aktiviteter, såsom kørsel, større boringer og sprængning i området. Ansøger skal også søge om at udføre prøver til test (eksport). Alle større aktiviteter skal godkendes af Departement for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling og vil blive sendt i høring hos rette myndigheder.

Bemærkninger vedrørende selve området bedes sendt til Departement for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling pr. e-mail til mlsa@nanoq.gl senest 3 uger fra dette brevs datering.

Alle høringssvar sendes til ansøger efter endt høringsperiode.

Område
Åbn link for detaljer og kort. Se området ved at klikke på feltet “Map” via linket.

https://portal.govmin.gl/application/207551

Bilag
1. Generelle vilkår for mineralefterforskning


Bilag 1: Generelle vilkår for mineralefterforskning
I henhold til Ansøgningsprocedurer og Standardvilkår for efterforsknings- og forundersøgelsestilladelser for mineralske råstoffer (excl. kulbrinter) i Grønland, Afsnit C, Punkt 8, gælder følgende for særlige efterforskningstilladelser for store områder i Nord- og Østgrønland:

I Nord- og Østgrønland - i denne sammenhæng defineret som områder i Vestgrønland nord for 78ºN samt alle områder i Østgrønland øst for 44ºW - kan der meddeles særlige
efterforskningstilladelser (med eneret) for store områder på følgende vilkår:

a. Tilladelsesområdet skal i hele perioden udgøre et sammenhængende område på mindst 1.000 km2.
b. Tilladelsesperioden er 3 år.
c. Den samlede efterforskningsforpligtelse er kr. 500 pr. km2 pr. år (indeksreguleres).
d. Inden for tilladelsesperioden har rettighedshaveren ret til efter ansøgning at blive meddelt en efterforskningstilladelse på almindelige vilkår for tilladelsesområdet, helt eller delvist, begyndende med år 1 for en sådan tilladelse.
e. Såfremt de afholdte efterforskningsudgifter ved tilladelsens ophør overstiger efterforskningsforpligtelsen for tilladelsesperioden, kan forskelsbeløbet medregnes til opfyldelse af efterforskningsforpligtelserne i henhold til en eller flere nye efterforskningstilladelser (på almindelige vilkår) efter samme regler som for forundersøgelsestilladelser som angivet i standardvilkårenes punkt 613 (bilag 3), jf. også punkt C.4.3.
f. Standardvilkårene (bilag 3) gælder med de ovennævnte ændringer.

Typer af feltaktiviteter
Følgende aktiviteter kan udføres uden godkendelse fra Departement for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling:
• Geologiske og geokemiske undersøgelser samt prøvetagning ved hjælp af håndholdt udstyr med henblik på laboratorieundersøgelser, forudsat prøver fra en enkeltlokalitet ikke overstiger 3 tons for efterforskningstilladelser og forudsat prøvernes samlede vægt ikke overstiger 10 tons pr. år for efterforskningstilladelser
• Boringer med håndholdt udstyr
• Geofysiske undersøgelser uden eksplosive materialer (sprængstoffer og tændmidler).

Alle andre aktiviteter skal godkendes af Departement for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, blandt andet:
• Anvendelse af eksplosive stoffer
• Boringer bortset fra boringer med håndholdt udstyr
• Prøvetagning, der er større end mængderne angivet ovenfor
• Anvendelse af undersøgelsesudstyr med radioaktive kilder
• Anvendelse af køretøjer, entreprenørmateriel o.lign.
• Terrænregulering (f.eks. landingsbaner, midlertidige arbejdsveje) samt etablering af faste anlæg, installationer, bygninger o.lign.
• Etablering af skakter, stoller, ramper m.m.

Liste ovenfor er ikke udtømmende og heller ikke prioriteret.
Som en del af grundlaget for godkendelser kan Råstofmyndigheden stille krav om, at rettighedshaveren skal udarbejde en miljømæssig konsekvensvurdering af de planlagte aktiviteter. Denne miljømæssige konsekvensvurdering vil være en del af godkendelsen. Denne bestemmelse gælder for aktiviteter, der i særlig grad kan have miljømæssige konsekvenser, f.eks. på grund af deres karakter, omfang, lokalisering og udførelsestidspunkt.

Departement for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestillings godkendelser, fritager ikke rettighedshaveren fra at indhente godkendelser eller tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning end råstofloven.

Regler for feltarbejde
Det gælder som en almindelig regel, at feltarbejdet skal udføres med hensyn til følgende interesser:
• Arbejdet skal foretages sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under hensyntagen til de konkrete forhold
• Dyrelivet må ikke unødigt forstyrres
• Overflade og vegetation må ikke unødigt beskadiges. Ved prøvetagning i vegetationsdækkede områder skal tørven således afgraves fra prøvetagningsstedet, og umiddelbart efter prøvetagningen lægges tilbage i det tilbagefyldte hul
• Risikoen for forurening og anden skadelig indvirkning på miljøet skal begrænses mest muligt
• Arbejdet må ikke frembyde fare for andre personer eller anden mands ejendom
andres jagt, fangst, fiskeri eller anden virksomhed må ikke hindres eller vanskeliggøres unødigt
• Fortidsminder, opmålingsfikspunkter samt målestationer og andre anlæg må ikke beskadiges

Feltreglerne sætter krav om følgende emner:
• Flyvning, kørsel og sejlads
• Fortidsminder, arkæologiske genstande m.v.
• Telekommunikation
• Brændstoffer, brændstofbeholdere i felten
• Lejr i felten
• Håndtering af affald
• Oprydning
• Beredskab
• Vigtige områder for dyrelivet
• Fredede områder
• Kerneboring og andet borearbejde
• Kørsel med motorkøretøjer
• Indførsel, transport, opbevaring og brug af eksplosive stoffer
• Rapportering til Departement for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling