Gå til sidens indhold
  1. Del link

0312_Narsarsuaq planer

Sendes af: Departement for Boliger og Infrastruktur
Mariane Paviasen

Som opfølgning på beslutning om ny lufthavn i Qaqortoq, har Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Mariane Paviasen og Borgmester Stine Egede d. 2. december 2021 holdt møde og aftalt det næste skridt i arbejdet med Narsarsuaq fremtid.

Kommissoriet for arbejdsgruppen for Narsarsuaqs fremtid skal fornys og det skal sikres at borgerne og interessenterne i Narsarsuaq bliver inddraget i planlægningen.

Derfor sigtes der mod at afholde borgermøde i Narsarsuaq medio januar, hvor relevante Naalakkersuisut og kommunale politikere deltager.

Borgmester Stine Egede udtaler:

”Jeg er glad for at vi omsider kan genoptage arbejdet med at planlægge Narsarsuaqs fremtid sammen med borgerne. Der ligger allerede meget arbejde fra den tidligere arbejdsgruppe som vi kan tage udgangspunkt i og det er positivt at der til mødet med borgerne vil deltage Naalakkersuisut fra flere ressortområder”.

Naalakkersuisoq Mariane Paviasen udtaler:

”Det er vigtigt for Naalakkersuisut at beslutningen om Narsarsuaqs fremtid bliver truffet på baggrund af reel borgerinddragelse. Nu hvor en enig kommunalbestyrelse i Kujalleq har besluttet sig for at regionens lufthavn og indfaldsport fremover skal ligge ved Qaqortoq, skal vi i fællesskab sikre en god og respektfuld dialog med de berørte borgere i Narsarsuaq.”

For yderligere information kontakt Departementet for Boliger og Infrastruktur på box909@nanoq.gl