Selvbærende økonomi

Denne artikel er den første optaktartikel forud for Selvstyrekommissionens midtvejskonference den 13. og 14. september. Efter aftale med redaktørerne af vore to største aviser bliver den anden artikel om graden af selvstyre bragt i næste uge i Atuagagdliutit/Grønlandsposten

Hvorfor selvbærende økonomi?

Ethvert samfund og ethvert land ønsker så vidt muligt at have det fulde ansvar for sin egen eksistens. Det har noget at gøre med ens selvrespekt eller stolthed. Det er vist de færreste, der kan være uenige i ønskeligheden heraf. Derfor ser Selvstyrekommissionen som en af sine naturlige opgaver at analysere, under hvilke forudsætninger Grønland kan opnå en selvbærende økonomi.

Imidlertid kan forudsætningerne for at etablere et selvbærende økonomi være ret så forskellige. Forudsætningerne har noget at gøre med landets naturgivne ressourcer, geografiske beliggenhed, størrelse, topografi, klima, teknologiske niveau, interne og eksterne kommunikationsforhold, befolkningsunderlag, befolkningens bosætningsmønster, uddannelsesniveau (grund-, mellem- og videregående uddannelser), omstillingsparathed m.v.

Enkelte af de nævnte forhold kan være afhængige af hinanden. Derfor vil nogle af dem i det følgende blive omtalt sammen.

Det er på sin plads at slå fast, at Grønland i øjeblikket langt fra har en selvbærende økonomi. Tal fra landets samhandel viser helt klart, at der er et stort gab mellem import og eksport. I år 2000 beløb værdien af den samlede import sig til godt 2,9 mia. kr. og eksporten til 2,2 mia. kr. Udtrykt anderledes udgjorde handelsunderskuddet knap 32 pct. af den samlede værdi af eksporten.

Klimaet og naturgivne ressourcer

Når man ser på de fornyelige ressourcer i Grønland, er der en klar sammenhæng mellem klimaet og de naturgivne ressourcer. Således spiller landbrug og husdyrhold kun en marginal rolle i landets økonomi. Derimod spiller havets levende ressourcer, og specielt fisk og skaldyr, den helt afgørende rolle i landets økonomi her ved starten af 2000-tallet. Ca. 90 pct. af værdien af landets samlede eksport til udlandet stammer fra fiske- og skaldyrsprodukter. En så énsidig produktionsstruktur gør landets økonomi meget sårbar.

Landets overvejende arktiske klima bevirker, at der kun skal marginale ændringer i havets temperatur til, at det påvirker enkelte fiskearters reproduktionsevne. Torsken er et helt klart eksempel, idet der var enorme forekomster af denne fiskeart i midten af 1900-tallet, mens den kun har forekommet sporadisk i de seneste årtier.

De ikke-fornyelige ressourcer som mineralske forekomster har i perioder spillet en vis - under 2. verdenskrig afgørende - rolle i landets økonomi. Der er i øjeblikket en hel del forundersøgelses- og efterforskningsaktiviteter efter disse, men ingen udnyttelse.

Udnyttelse af en ressource, som Grønland har rigeligt af, nemlig vand og is, er kun i opstartfasen.

Landets størrelse, bosætning, befolkning

Der bor kun godt 56.000 mennesker i et kæmpeland med et spredt bosætningsmønster. At satse på hjemmemarkedet i landets økonomiske udvikling er på forhånd dømt til at mislykkes. For at sætte skub i den økonomiske udvikling skal der således satses på eksport, ligesom der er behov for en dybgående og seriøs politisk debat om bosætningsmønstret.

Uddannelse, omstillingsparathed og infrastruktur

Først omkring ophøret af landets kolonistatus for mindre end 50 år siden begyndte samfundet at satse på en mere systematiseret undervisning i folkeskolen. Landet har således stadigvæk et meget stort uddannelsesmæssigt efterslæb, der afspejler sig i, at der må importeres uddannet arbejdskraft i stor stil. Jeg er overbevist om, at det generelt lave uddannelsesniveau afspejler sig i den forholdsvis lave omstillingsparathed hos befolkningen.

På grund af landets topografi, udstrækning og befolkningens spredte bosætningsmønster er det dyrt at binde landet sammen; men generelt må infrastrukturen siges at være veludbygget. Landet er således elektrificeret. Der er et moderne elektronisk kommunikationssystem. Skibs- og lufttrafikken er effektiv til trods for de til tider ekstreme klimatiske forhold. Klimatiske og geologiske forhold bevirker dog, at byggemodningsomkostningerne er høje.

Den havgående fiskerflåde er generelt tip top moderne og dermed meget effektiv, mens en stor del af den kystnære fiskerflåde er forældet. Det landbaserede produktionsapparat i fiskeindustrien er en blanding af meget moderne og forældet teknologi.

Samhandelens orientering

Selv om Grønland er placeret tættere ved det store nordamerikanske marked end det ekspanderende europæiske marked, stammer landets import af varer og tjenesteydelser i langt overvejende grad fra Danmark. Dette skyldes ganske givet historiske traditioner. En større samhandel med Canada og USA vil helt givet betyde, at vi kan importere nogle varer betydeligt billigere, end vi gør i øjeblikket.

Som tidligere bemærket dækker fisk og skaldyrsprodukter ca. 90 pct. af landets eksport til udlandet, og den er tilpas spredt til forskellige lande.

Den private og offentlige sektor

Grønland er karakteriseret ved at have en meget stor offentlig sektor. Ca. to ud af fem personer i den produktive alder er beskæftiget inden for det offentlige, vel at mærke uden at medregne de offentligt ejede aktieselskaber. En uforholdsmæssig stor den af arbejdsstyrken er med andre ord beskæftiget uden for produktionssektoren.

Forudsætningerne for en selvbærende økonomi
Foran er oplistet nogle af de faktorer, der er med til at forklare den høje omkostningsstruktur i landet, og dermed hvorfor vi ikke har en selvbærende økonomi.

For at skabe forudsætningerne for en selvbærende økonomi er det for det første nødvendigt, at der skabes en anden balance mellem den offentlige og den private sektor, for det andet ved at øge arbejdskraftens kvalifikationer og dermed dennes omstillingsparathed, for det tredje ved at omlægge landets samhandel med udlandet og for det fjerde ved at etablere ny beskæftigelse i nye erhverv.

Opgaven kan ikke klares ved en håndevending og forudsætter en decideret strukturændring, ændringer i nogle mere eller mindre fastgroede forestillinger og tankebaner samt det såkaldte lange, seje træk; men opgaven er absolut ikke umulig.

Man kunne eksempelvis starte med en reduktion af den offentlige sektor ved en regionalisering og effektivisering af denne, samt at man ved overenskomstfornyelser tilskynder arbejdskraften til at forbedre sine faglige kvalifikationer ved løn- og andre incitamenter. De lavest lønnedes levevilkår kan klares på anden vis. Endelig haster det med politiske tiltag til fremme af iværksætterkulturen generelt.

Nuuk, august 2001

Jakob Janussen, formand for Selvstyrekommissionen