Landstingsbeslutning om Selvstyrekommissionens betænkning

Betænkning afgivet af Landstingets ad hoc udvalg til behandling af forslag til landstingsbeslutning om Selvstyrekommissionens betænkning.

Afgivet til forslagets 2. behandling

Landstingets Ad hoc udvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsformand Jonathan Motzfeldt, formand (S), Landstingsmedlem Ane Hansen, næstformand (IA), Landstingsmedlem Ruth Heilmann (S), Landstingsmedlem Jensine Berthelsen (A), Landstingsmedlem Per Berthelsen, (D) Kandidatforbundets repræsentant Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold er tilforordnet udvalget.

Selvstyrekommissionen er nedsat af Landsstyret ved årsskiftet 1999 - 2000, og har arbejdet under skiftende Landsstyrers bekræftelse af det oprindelige af Landsstyret meddelte kommissorium. Selvstyrekommissionens betænkning er afgivet til Landsstyret med henblik på at danne grundlag for Landsstyrets videre arbejde for opnåelse af selvstyre for Grønland inden for rigsfællesskabets rammer.

Landstinget kan med rimelighed forvente, at Landsstyret efter behandling af Selvstyrekommissionens betænkning benytter sin initiativret til at fremsætte redegørelser til forhandling i Landstinget eller beslutningsforslag om konkrete eller principielle emner. Beslutningsforslag skal være begrundede og må af hensyn til Landstingets saglige behandling indeholde afgrænsede afstemningstemaer.

For at afgrænse rækkevidden af Landstingets beslutninger på grundlag af Landsstyrets forelæggelsesnotat, har det været nødvendigt for udvalget at underkaste beslutningsforslaget en kritisk analyse. Denne nærmere gennemgang af forslaget har ført til, at udvalget foreslår en trinvis behandling af de mange emner forslaget omfatter. I sin behandling af forslaget har udvalget lagt afgørende vægt på at koncentrere indsatsen omkring de dele af forslaget, der kræver Landstingets umiddelbare beslutning for ikke unødigt at forsinke den igangværende selvstyreproces.

Endvidere er der lagt vægt på, at konsensus beslutninger vil fremme det videre forløb, samt at et stort flertal i Landstinget under alle omstændigheder skal stå bag de beslutninger, der træffes i processen mod selvstyre med selvbestemmelsesret for Grønland.

På grundlag af Landsstyrets forelæggelsesnotat er det anset vigtigt at tage stilling til spørgsmålet om støtte til Landsstyrets overordnede holdninger til selvstyreprocessen.

På grundlag af Landsstyrets overordnede holdninger i spørgsmålet om selvstyreprocessen indstiller udvalget, at Landstinget beslutter, at Landstinget og Landsstyret i sædvanligt parlamentarisk samspil arbejder for:

  • Fuld selvbestemmelsesret for Grønland under selvstyre indenfor rammerne af rigsfællesskabet.
  • En styreform i et selvbestemmende Grønland baseret på et repræsentativt demokrati med almindelige, direkte og hemmelige valg til Landstinget hvert 4. år, hvor alle borgere, der er fyldt 18 år har valgret, samt hvor det er magtfordelingsprincippet, der hersker, således at Landstinget har den lovgivende, Landsstyret den udøvende og domstolene den dømmende myndighed.
  • At dele af eller hele justitsvæsenet i Grønland på sigt overføres til Grønland, således at nærmere bestemmelser om domstolene fastsættes ved Landstingslov, dog således at Rigets Højesteret udøver den højeste domstolsmyndighed i grønlandske sager.
  • At den danske Regering anerkender det grønlandske folk som et folk i henhold til folkeretten. At den danske Regering anerkender det grønlandske folks ejendomsret til alle naturgivne ressourcer, der findes i og omkring Grønland.
  • At den danske Regering anerkender at Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik fastlægges af selvstyrets egne myndigheder, samt at samme myndigheder deltager som ligeværdige partnere, når rigets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik vedrørende Grønland fastlægges.
  • Indgåelse af en partnerskabstraktat om Grønlands selvbestemmelse med den danske Regering, der sikrer, at rigsmyndighedernes regulering vedrørende grønlandske forhold skal forhandles med selvstyret inden endelig vedtagelse, samt at der ydes gensidig bistand i internationale forhold.
  • Til forberedelse af indgåelse af en partnerskabstraktat om Grønlands selvbestemmelse foreslår Landsstyret, at der nedsættes en parlamentarisk fælleskommission, paritetisk sammensat og efter indstillinger fra Landstinget og Folketinget. Denne fælleskommission skal udrede og stille forslag vedrørende et selvbestemmende
  • Grønlands Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske kompetence, grønlandsk deltagelse i suverænitetshævdelse, kompetence og organisation med hensyn til justitsvæsenet samt kompetence til regulering og forvaltning af de naturgivne ressourcer i og omkring Grønland.

Det er udvalgets opfattelse at den foreslåede parlamentariske fælleskommission bør nedsættes med et kommissorium, der omhandler alle spørgsmål, hvor kompetence tænkes overført fra den danske stat til Grønlands selvstyre. Kommissionen skal ikke behandle anliggender, hvor kompetencen allerede er hos Grønlands Hjemmestyre.

Udvalget indstiller, at Landstingets beslutter, at der nedsættes en paritetisk sammensat fælles-kommission for Grønlands selvstyre, bestående af 7 medlemmer udpeget af Landsstyret og 7 medlemmer udpeget af regeringen samt 1 fællesudpeget formand, som mest naturligt er indstillet af Landstinget. Medlemmerne udpeges efter indstilling fra henholdsvis Landstinget og Folketinget.

Udvalget indstiller videre, at den parlamentariske fælleskommissions grønlandske medlemmer indstilles under denne samling og kommissionen nedsættes på grundlag af et af Landstinget under denne samling vedtaget kommissorium. Fælleskommissionen lægger selv sine arbejdsplaner for gennemførelse af opgaverne ifølge kommissorium. Kan opgaverne løses på forsvarlig måde inden for en periode på 2 år, bør dette tilstræbes.

Landsstyret forventes at fremsætte forslag til kommissorium til 2. behandlingen af beslutningsforslaget. Såfremt Landsstyret finder det foreslåede udredningsarbejde af afgørende betydning for selvstyreprocessen, kan udvalget støtte, at det indgår i kommissorium for den parlamentariske fælleskommission, at begivenhedsforløbet og omstændighederne omkring Grundlovsændringen i 1953 nærmere udredes. Det indstilles, at Landstinget tilkendegiver sin tilslutning hertil.

Udvalget indstiller at Landstinget tilkendegiver et ønske om selvstyrets opretholdelse af status quo med hensyn til:

  • At parlamentet vælger Landsstyrets Formand og de øvrige medlemmer af Landsstyret.
  • At det grønlandske sprog er det officielle og dermed nationalsprog i Grønland.
  • At Grønland har eget flag og egen nationalsang.
  • At økonomiske mellemværender mellem Grønland og Danmark fastsættes efter forhandling mellem Landsstyret og den danske Regering.
  • At Landsstyret og Regeringen er underlagt en gensidig forhandlingspligt vedrørende forhold til udlandet, der er af betydning for såvel Grønland som Danmark.
  • Såvel Selvstyrekommissionen som Landsstyret forudser nødvendigheden af meget omfattende samfundsmæssige forandringsprocesser. Det er udvalgets opfattelse at
  • Landsstyret har ret i, at disse forandringsprocesser skal bygge på et solidt grundlag af detaljeret viden om det nuværende grønlandske samfund, dets strukturmæssige afhængigheder og de omstændigheder, der betinger ønskværdige forandringsmål og vejen til deres realisering. Endvidere kan udvalget tilslutte sig, at der lægges betydelig vægt på behovet for klare målsætninger, strategier og planlægning.

Landsstyret ønsker således følgende:

  • At der udarbejdes en økonomisk strategiplan på basis af en forbedret strukturovervågning.
  • At der udarbejdes og igangsættes en handlingsplan for landets samlede erhvervsudvikling.
  • At der udarbejdes og igangsættes en handlingsplan for en betydelig omlægning og reduktion af den offentlige forvaltning.
  • At der udarbejdes og igangsættes en handlingsplan for en markant forøgelse af befolkningens uddannelsesniveau.
  • Landsstyret ønsker at disse strategi- og handlingsplaner skal være færdige før der indledes forhandlinger med staten om en omlægning af de eksisterende samarbejdsaftaler. Udvalget deler denne opfattelse og ser gerne tilsvarende initiativer iværksat på arbejdsmarkedsområdet og det sociale område.

Udvalget har gjort sig overvejelser om den forventede tidshorisont for gennemførelsen af henholdsvis en forbedret strukturovervågning, den nævnte strategiplan og de omfattende handlingsplaner. Det er udvalgets opfattelse at de nævnte initiativer bør iværksættes uden forsinkelse. Udvalget forventer at Landsstyret snarest muligt, men inden for forsvarlige rammer under hensyn til opgavens kompleksitet, fremlægger redegørelser og/eller beslutningsforslag om indhold og realisering af disse planer.

Det er udvalgets forståelse, at de forestående eller igangværende forhandlinger med den danske Regering om bloktilskud må gennemføres i en proces, der er adskilt fra selvstyreprocessen. Udvalget forventer at bloktilskudsforhandlingerne og deres resultat gennemføres og fremlægges for Landstinget på en transparent måde. Udvalget forventer tilsvarende, at bidrag fra den danske Regering til fremme af nye udviklingsinitiativer eller tiltag til fremme af selvstyreprocessen ydes og modtages under fuld transparens i forhold til Landstinget. Udvalget indstiller, at Landstinget tilkendegiver enighed vedrørende udvalgets forståelse og forventning på dette område.

Landsstyret indstiller til Landstinget at overveje, om optagelse i partnerskabstraktaten af en bestemmelse om antallet af medlemmer af Grønlands Landsting vil være ønskværdig. Det er udvalgets opfattelse, at en partnerskabstraktat ikke bør opfattes som en form for forfatning for Grønland. Inden for rammerne af Grønlands selvbestemmelsesret under selvstyre bør Grønland selv fastsætte regelgrundlaget for Grønlands indre styrelse. Det rejste spørgsmål er egnet til at medtages i en fremtidig folkeafstemning om en forfatning for Grønland. En sådan forfatning måtte være vedtaget af Grønlands Landsting og opnå sin forfatningskraft ved en efterfølgende folkeafstemning. Det er udvalgets opfattelse, at det hele kompleks af spørgsmål omkring en fremtidig forfatning for Grønland bør belyses nærmere ved høring af Lovudvalget, der er Landstingets udvalg til behandling af forfatningsspørgsmål. Udvalget indstiller, at Landstinget tilkendegiver enighed i dette synspunkt.

Det er udvalgets opfattelse, at afholdelse af en folkeafstemning om Grønlands fremtidige selvstyre må anses som en absolut forudsætning for selvstyrets indførelse. En sådan folkeafstemning må omfatte afstemning om såvel indgåelse eller ratificering af en partnerskabsaftale med den danske Regering som afstemning om en forfatning for Grønland. Både indgåelsen af en partnerskabsaftale og udviklingen af en Grønlandsk forfatning er afhængige af behandling af og beslutninger om den fremtidige organisering og kompetencefordeling vedrørende det grønlandske justitsvæsen. Udvalget har ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at vurdere, hvornår behandling af spørgsmålet kan påbegyndes, ligesom der således heller ikke kan forudses en tidshorisont for arbejdets afslutning.

På det foreliggende grundlag indstiller udvalget, at Landstinget beslutter, at en folkeafstemning skal afholdes som forudsætning for indførelse af grønlandsk selvstyre.

Udvalget er af den opfattelse, at Landstinget som Grønlands folkevalgte parlament på vegne af den grønlandske befolkning kan træffe de i denne betænkning indstillede beslutninger om selvstyreprocessens fortsættelse uden afholdelse af en vejledende folkeafstemning. Dette anses ubetænkeligt i betragtning af den støtte Selvstyrekommissionens betænkning har fået under selvstyrekonferencen og Landstingets debat. Skulle der sidenhen opstå tvivl om den folkelige støtte til den fortsatte selvstyreproces, kan beslutning om en vejledende folkeafstemning træffes i påkommende tilfælde.

Udvalget deler Selvstyrekommissionens og Landsstyrets opfattelse vedrørende gennemførelse af en omfattende informationsformidling til befolkningen om selvstyreprocessens mål og videre forløb. Denne informationsformidling understøttes naturligt af en landsomfattende folkelig debat om selvstyret og selvstyreprocessen. Udvalget indstiller, at Landstinget opfordrer Landsstyret til at udarbejde en plan for disse aktiviteters gennemførelse og igangsætte umiddelbar opfølgning på Landstingets beslutninger uden forsinkelse.

Ad hoc udvalget forudser, at det parlamentariske samspil mellem Landsstyret og Landstinget i den videre selvstyreproces vil kræve et omfattende arbejde i Landstinget. Dette arbejde bør inddrage en række af Landstingets stående udvalg i behandlingen af beslutningsforslag fra Landsstyret på de enkelte udvalgs fagområder. Dette vil helt åbenbart gøre sig gældende for Lovudvalget, Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, Erhvervsudvalget og Finansudvalget, men det må forudses at praktisk taget alle Landstingets udvalg involveres. Til forberedelse og koordination af det forudsete samspil mellem Landsting og Landsstyre indstiller ad hoc udvalget, at Landstinget nedsætter et Selvstyreudvalg efter Forretningsordenens almindelige bestemmelser om Landstingets udvalg. Dette udvalg bør påtage sig rollen som formidler til Landstinget af den information og de spørgsmål, der i selvstyreprocessen opstår i den grønlandsk - dansk parlamentariske fælleskommission og i samspillet med Landsstyret.

Derfor indstilles det videre til Landstinget, at de samme medlemmer af Landstinget indstilles til det foreslåede Selvstyreudvalg og den parlamentariske fælleskommission, der ligeledes indstilles efter forholdstalsvalgmetoden (d´Hondts metode).

Med de i denne betænkning afgivne indstillinger overgiver et enigt udvalg forslaget til Landstingets 2. behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, formand
Ane Hansen, næstformand
Ruth Heilmann
Jensine Berthelsen
Per Berthelsen

Ad hoc Udvalgets betænkning er tiltrådt af udvalgets tilforordnede.
Mads Peter Grønvold