Visioner efterlyses. Stop den kedsommelige tale om, at alt handler om penge. Finn Lynge

For to måneder siden noterede lederskribenten, der i det væsentlige beskæftigede sig med Færøerne, at også "Grønland har ambitioner om at omsætte sin nuværende stilling som en i praksis selvstændig nation til formel selvstændighed" Det er ikke rigtigt. Grønland er ikke en i praksis selvstændig nation, og Grønland stiler ikke mod formel selvstændighed. Det er i det hele taget forkert at sidestille Grønland og Færøerne.

Bortset fra de iøjnefaldende klimatiske, geografiske, demografiske, historiske og geopolitiske forskelle mellem de to rigsdele kan der være grund til at pege på den store forskel i uddannelsesniveau. Grønland har brug for at tilkalde ekspertise og arbejdskraft til en række funktioner, som der endnu ikke er kvalificeret grønlandsk personale til at overtage. På Færøerne, derimod, er der kun i begrænset omfang det samme behov, og uddannelsesniveauet er endog meget højt. Færøerne uddanner flere studenter og akademikere per capita end Danmark, hvor Grønland til gengæld har langt igen.

For et halvt års tid siden nedsatte det grønlandske Landsstyre en selvstyrekommission, der skal afrapportere ved udgangen af 2002. Ligesom Grønland ikke er nogen "i praksis selvstændig nation" og f.eks. aldrig har gennemtænkt eller formuleret nogen sikkerhedspolitik, således er der heller ikke, hverken i kommissoriet eller i hvad der til dato er blevet sagt af de enkelte kommissionsmedlemmer, tale om selvstændighed eller løsrivelse fra Danmark. Der drejer sig grundlæggende om, hvad landsstyreformand Jonathan Motzfeldt har omtalt som "et serviceeftersyn af hjemmestyreordningen", hvilket nok kan være påkrævet her 21 år efter, at Grønland fik sin autonomi. Hertil kommer så naturligvis de spørgsmål, der må besvares ud fra dagens og det nye århundredes politiske realiteter: Danmarks stigende integration i det europæiske, hvor vi andre står udenfor, USA der bliver ved at rumstere omkring det åbne sår, der hedder Thule, en stor stigning i antallet af både erhvervsmæssige og private forbindelser direkte mellem Grønland og mange andre lande, det fiskeripolitiske spil med EU, samt naturligvis en ny ungdom, for hvem kolonitidens holdninger er noget fjernt og fremmed fra forrige århundrede.

Endelig er det ved siden af at påstå, som lederskribenten gør det, at forholdet mellem Danmark og Grønland kun drejer sig om penge. I danskernes bevidsthed, siges det, er "de nordatlantiske besiddelser .... bare en udgiftspost på statsbudgettet". Personligt har jeg gennem mere end ti år haft lejlighed til at gennemgå den samlede danske presses Grønlandsdækning hver uge, og her fremgår det med stor tydelighed, at danskernes Grønlandsinteresse sandelig bunder i meget andet end penge alene. Det drejer sig f.eks. også om universiteternes interesse i forskning på "arktisk hjemmebane", cirkumpolart miljøpolitisk samarbejde, dansk sikkerhedspolitik, et støt voksende netværk af mangeårige familiebånd danske og grønlændere imellem, betydelige forretningsforbindelser, og dertil en tilsyneladende uopslidelig fascination af sprog- og mentalitets- og kulturforskelle, parret med naturoplevelser.

Det ville være dejligt, hvis vi en dag kunne slippe for den kedsommelige snak om, at alting bare drejer sig om penge. Der er ikke kun Grønland, der har behov for visioner på det indenrigs-mellemfolkelige plan. Der er også brug for danske tanker om, hvad IA's formand Josef Motzfeldt plejer at kalde et nyt partnerskab mellem Danmark og Grønland, hvor der bygges videre på de mange dimensioner, som er at finde i det eksisterende værdifælleskab. Sådanne tanker efterlyses hermed, også i Weekendavisen.