Selvstyre: Gå-på-mod, Finn Lynge

Færøerne vækker en del opmærksomhed disse tider. Det kan nok give anledning til et par betragtninger. På Færøerne er der procentvis flere studenter end i Danmark. Det betyder, at for færingerne er der stort set kun bloktilskudsproblematikken tilbage at slås med i deres bestræbelser for national suverænitet. De kan selv besætte næsten al-le nøgleposter i deres samfund, der som bekendt er af samme størrelse som vort. Det er ikke mange færøske studerende med relevante uddannelser som bliver i Danmark efter vel bestående eksaminer. De vil hjem og bygge deres land op. Ønsket om selv at overtage alle de væsentligste institutionsposter og offentlige tillidshverv i landet er helt forståeligt. Sådan må det være.

For vort eget vedkommende gælder det, at mange af vore unge bliver i Danmark efter endt uddannelse. Der tales om hele 40%. En del af problemet er, efter hvad man hø-rer, at der er mange som helt naturligt mister noget af deres grønlandske sprogfær-digheder under uddannelse på fremmed jord, og så bliver mobbet af snæversynede mennesker, når de kommer tilbage. Der er ikke sjovt at blive hånet og kaldt en "dårlig grønlænder" når man kommer hjem efter en årrække i det fremmede, og man ellers er fuld af lyst til at slå sig ned her og gøre noget for sit land. Det jager mange dygtige unge mennesker væk, som samfundet ellers har postet store penge i at få uddannet ordentligt.

Samtidig med denne meget uhensigtmæssige adfærd gælder det, at der i disse år er flere og flere grønlandske uddannelsessøgende, som falder fra, inden de overhovedet bliver færdige.

Det er indlysende, at vi her står med en helt uholdbar situation.

I et selvhjulpent og selvformående Grønland er der brug for mange, mange flere højt-uddannede og velkvalificerede grønlændere. Behovet for et højt fagligt niveau kræves på alle niveauer. Vi vil jo ikke have et discountsamfund. Og iøvrigt kan det moderne Grønland slet ikke fungere med nedsatte krav til uddannelse og kvalifikationer. Vores piloter og flymekanikere skal være lige så dygtige som alle andre, for flysikkerheden vil vi ikke give afkald på, og i et selvhjulpent Grønland er der brug for rigtig mange grønlandske piloter og flymekanikere. Lad det iøvrigt være sagt at her er et område hvor det er tydeligt for enhver, at det går den rigtige vej. Vores elværksfolk skal være lige så gode til det hele som i vore nabolande, ellers er der jo slet ingen ting, som fungerer. Vores skolelærere skal være mindste lige så gode som deres kolleger ude omkring for der er flere og flere som gerne ser en to- eller tresproget grønlandsk ung-dom. Børneskolen er grundlaget for det altsammen. Uden en rigtig god folkeskole vil børnene simpethen ikke lære nok til at kunne klare de videregående uddannelser se-nere hen. Og vi skal jo have mange grønlandske ingeniører, arkitekter, læger, tandlæ-ger, sygeplejersker, søofficerer, økonomer, entreprenører, speditører, købmænd, tele- og IT-folk osv. Selvstyre drejer sig om at gøre det unødvendigt at skulle tilkalde alle mulige eksperter udfra. Uagut nammineq!

Det kan alt samme lyde meget uoverkommeligt. Men lad os nu minde os selv om, at det faktiske er gået den rigtige vej i løbet af de 21 års hjemmestyre. Der er uddannel-sessektorer, som fungerer godt. Vi må ikke glemme, at i 1979 var 18% af befolknin-gen i Grønland danskere. Nu ligger det omkring de 12-13%. Det er ikke godt for et folks selvfølelse at skulle se på, at man må kalde på folk udefra til at besætte netop de højere stillinger i samfundet. Derfor drejer selvstyre sig først og fremmest om at lan-dets egne kvalificerer sig til de mange forskellige jobs, der er i et samfund, fremfor at skulle blive ved at importere arbejdskraft udefra.

Det betyder mange flere grønlændere ind i de videregående uddannelser. Det betyder mere gå-på-mod og udholdenhed i gymnasierne. Det drejer sig simpelthen om at være myreflittig. Og det allervigtigste er, at det hele bygger på en virkeligt god folkeskole. Uden en rigtig god folkeskole bliver der ikke rigtig noget gå-på-mod i de mange ud-dannelser, der skal til. Sådan er dét jo.

Det forlyder at lærermangelen er stor, at den grønlandske folkeskole for tiden må operere med en hel masse timelærere, folk, der slet ingen baggrund har, hverken fag-ligt eller pædagogisk. Personligt har jeg stor respekt for folkeskolens timelærere. Det er mennesker, som udmærket kender deres egne begrænsninger, men som alligevel gerne vil give en hånd med for at hjælpe skolen ud af nogle store problemer. Det skal de have tak for. Ikke desto mindre må nogen jo sige, at denne situation selvfølgelig er fuldstændigt uacceptabel. Det kommer til at betyde det visse skibbrud for mange un-ge menneskers videregående uddannelser om en halv snes år, også selvom de er ud-mærket begavede og normalt sagtens ville have kunne klare det. HØR DET! Når den tid kommer, bør den situation ikke komme som nogen overraskelse!

Vi går hårde tider imøde, og visionerne om et selvstyre for Grønland vil kræve en helt ekstraordinær indsats, selvdisciplin og viljestyrke af de unge mennesker.

Dette at styre sig selv er ikke noget man får forærende, fordi man gerne vil have det. Det er noget man gør, når man har kvalificeret sig til det.

Det er nok mange, der ligesom jeg har fulgt vintersportsmesterskaberne i påsken, og som har glædet sig over i sit fjernsyn at kunne følge de unge menneskers kraftan-strengelser, præstationer og herlige humør. Kan vi ikke lede noget af al den festlige energi over i den uddannelse og selvkvalificering, som det grønlandske folk nu venter på?