Bilag 9: Generelle udenrigspolitiske spørgsmål

1 Indledning
2 Landsstyreformandens ressort
3 Landsstyreområdet for Økonomi
4 Landsstyreområdet for Erhverv
5 Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
6 Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø
7 Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur
8 Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked
9 Folketinget
10 Landstinget
11 Anbefalinger
Som vedtaget af Arbejdsgruppen vedrørende Udenrigs- og Sikkerhedspoli­tik, november 2001

Dette bilag er identisk med arbejdsgruppens arbejdspapir nr. 1.

Forord

til revideret udgave Den første udgave af nærværende arbejdspapir blev forelagt på Selvstyre­kommissionens møde i Narsaq i februar 2001, hvor der fra mødet blev gi­vet en række forslag til justeringer af teksten. Arbejdspapiret blev herefter sendt i høring hos alle de institutioner og personer, som i første omgang var blevet anmodet om at kommentere Anorakrapporten. Arbejdsgruppen har modtaget en række nye oplysninger og forslag gennem denne proces, og man har efter en drøftelse foretaget en tilpasning af teksten på en række områder. I denne proces har arbejdsgruppen også på nogle punkter foretaget en revurdering af en række af anbefalingerne.
Det reviderede arbejdspapir blev herefter overleveret til Selvstyrekommis­sionen, som behandlede det på mødet i november 2001. Arbejdsgruppen fremlægger herved Arbejdspapir nr. 1 til debat i den grønlandske offentlig­hed.
Finn Lynge
AVUS Formand

 Til toppen

1 Indledning

Det fremgår af Selvstyrekommissionens mandat at "kommissionen skal i sit arbejde lægge Anorakrapporten vedrørende den udenrigspolitiske rolle til grund for sine overvejelser."

(Note: Den dansk-grønlandske arbejdsgruppe til identifikation af de udenrigs- og sikkerheds­politiske sagsområder, hvor Grønland har interesse. Arbejdsgruppens rapport omtales som "Anorakrapporten".)
Denne rapport fremstår således som et vigtigt bidrag til drøftelserne i både arbejdsgruppen og i kommissionen. På denne baggrund har arbejdsgrup­pens formand som indledning til det vi­dere forløb tilskrevet samtlige di­rektorater i hjemmestyret med anmodning om, at man herfra fremkom med eventuelle bemærkninger til denne rap­port, samt afgive synspunkter som man ønskede kommissionen skulle tage med i sine videre overvejelser set i lyset at dets eget kommissorium. End­videre har en række enkeltper­soner med særlig position eller viden på en­kelte områder været adspurgt. Et vigtigt arbejdsredskab for såvel Anorak­rapporten som nærværende ar­bejdspapir har været Udenrigskontorets Udenrigspolitiske Håndbog, hvori der er en oplistning af de forskellige in­ternationale konventioner og aftaler, som omfatter Grønland. Dette ar­bejdspapir har ikke til hensigt at gentage informationerne herfra, men at berøre de problemstillinger som ud fra bl.a. landsstyrets og dets direkto­rats opfattelse kræver behandling set i relation til arbejdsgruppens man­dat, hvilket vil sige, at man har som hovedformål at afdække, hvor "Ano­rakken" strammer.

Nærværende arbejdspapir til kommissionen er en sammenfatning af de modtagne synspunkter, som arbejdsgruppen har gjort til genstand for drøftelse med henblik på anbefalinger til kommissionen.
Medens Anorakrapporten er emneopdelt følger opdelingen i nærværende arbejdspapir administrationens opdeling i landsstyreområder/direktorater.

Et første udkast af arbejdspapiret blev forelagt på Selvstyrekommissionens møde i Narsaq i februar 2001, hvorefter det har været til høring hos de op­rindelige bidragsydere. Denne udgave af arbejdspapiret har arbejdsgrup­pen udarbej­det på baggrund af dels mødet i kommissionen, dels de ind­komne svar ved den nævnte høring. Hertil kommer at der på enkelte om­råder indgår infor­mationer som fremkom på det udenrigsorganisatoriske seminar, som ar­bejdsgruppen afholdt sammen med udenrigskontoret i maj 2002.
1.1 Arbejdsgruppens principielle overvejelser omkring brugen af begrebet Rigsmyndighederne, Danmark og Riget i Anorakrapporten Udgangspunktet for arbejdsgruppens arbejde er den gældende formulering i hjemmestyreloven, som opererer med begreberne "Rigsmyndighederne" og "rigets forhold til udlandet" (§ 11 stk. 1), mens man i kommissoriet til udvalget skriver at "Der er enighed mellem Danmark og Grønland om at afdække ..."
(Note: Arbejdsgruppen som nævnt i note 1.)

Når man i Anorakrapportens afsnit 6.1 om forsvarsanliggender omtaler hvilke myndigheder, der er tale om i forhold til NATO og USA, hedder det: "der er således kun to parter i aftalen: USA og Danmark." Dette skal ses i modsætning til afsnit 6.5, der omtaler FN. Her hedder det under afsnittet om samarbejdets form at: "Det er riget, der er medlem af FN." Denne for­skel kan ikke umiddelbart forklares, da både det danske riges medlemskab af FN og NATO incl. forsvarsaftalen med USA stammer fra samme tid, nemlig før 1953, og man skulle derfor forvente at sprogbrugen ville være den samme i omtalen af disse internationale relationer.

En grundig læsning af Anorakrapportens afsnit om forsvarsaftalen under­støtter den antagelse, at den valgte sprogbrug muligvis ikke er tilfældig. I afsnittet kan man nemlig konstatere, at der er både grønlandske interesser og danske interesser ("fra dansk side"). Dette betyder, at det indirekte er­kendes, at der er en særlig interesse fra den del af Riget, som man i daglig tale kalder Danmark ("Del af det nordlige EU"), og som ikke nødvendigvis er grønlandsk. Det sidste ses der ikke at være taget stilling til i rapporten. Af rapporten fremgår endvidere, at der for NATO og for USA "og dermed også for Danmark [var] et strategisk behov for Thule basen", men det er ikke krystalklart, at det her er Danmark i geografisk forstand der tales om. Omvendt kan man sige, at hvis man fra udvalgets side ikke havde ment dét, ville det have været naturligt at skrive Riget i stedet for Danmark.

Når det gælder spørgsmål om FN er det i øvrigt værd at notere sig, at man i sidste afsnit om samarbejdets form skriver:

"Da der er overensstemmelse mellem hjemmestyrets politik vedrørende oprindelige folk og regeringens strategi for oprindelige folk, er der sjældent interessemodsætninger. Det er således rigsmyndighederne, der repræsen­terer Grønland udadtil."

Man ser således, at udvalget her føler, at det er nødvendigt at den formelle kompetence i dette afsnit understøttes af en indholdsmæssig argumentati­on.

Den anvendte sprogbrug skyldes formodentlig det kommissorium, som den af Udenrigsministeriet ledede arbejdsgruppe havde, men arbejdsgruppen finder, at den manglende konsistens i Anorakrapportens sprogbrug skaber et element af uklarhed m.h.t. det grundlag, hvorudfra spørgsmål om Grønlands udenrigsrelationer bør belyses.

Når der arbejdes med Danmarks Riges udenrigsrelationer må man i højere grad tilstræbe klarhed i brugen af begreber, således at man altid er sikker på, hvorvidt man taler om:

  • Kongeriget Danmark eller Danmarks Rige
    dvs. Danmark, Færøerne og Grønland
  • Danmark på vegne af Færøerne og Grønland
    f.eks. i NAFO-sammenhæng
  • Det geografiske Danmark
    dvs. uden Færøerne og Grønland, f.eks. qua EU-medlem

Arbejdsgruppen finder, at en sådan klarhed i begrebsdannelsen og beskri­velserne er i overensstemmelse med den eksisterende hjemmestyrelovs intentioner, men man bør benytte en fremtidig revision af denne lov til at bidrage til at opnå en yderligere klarhed.
Arbejdsgruppen anbefaler, at man rejser spørgsmålet om præcis hvorle­des rigsenheden præsenteres udadtil med henblik på at opnå en konsistens i betegnelserne. Der er brug for, at betegnelserne i sig selv gør klart hvor­vidt en given delegation repræsenterer det geografiske Danmark, Færøer­ne og/eller Grønland, hver for sig eller sammen, eller det samlede rige.

 Til toppen

2 Landsstyreformandens ressort

2.1 Sekretariatet

Arbejdsgruppen har ikke modtaget kommentarer fra landsstyreformandens sekretariat til Anorakrapporten. Dette er et udtryk for, at sekretariatet først og fremmest er teknisk udførende i forhold til landsstyreformandens prakti­ske deltagelse i internationalt samarbejde, hvor sagsbehandlingen for stør­stedelens vedkommende finder sted i Udenrigskontoret.
I den forbindelse har arbejdsgruppen noteret sig, at Anorakrapporten ikke beskæftiger sig med grønlandsk repræsentation ved de lejligheder, hvor Kongerigets statsoverhoved aflægger officielt besøg i udlandet og/eller modtager udenlandske statsoverhoveder i Danmark.
Arbejdsgruppen har drøftet dette, og man finder, at det er en sag lands­styret bør rejse overfor relevante Rigsmyndigheder. Det er arbejdsgrup­pens opfattelse at, der kan være tilfælde, hvor Grønlands kulturelle eller økonomiske interesser (eksport) er af en sådan karakter, at en synlig til­stedeværelse ved en sådan lejlighed vil være velbegrundet.

 Til toppen

2.2 Udenrigskontoret

2.2.1 Grønlands aktivitet på området Oprindelige Folk

2.2.1.1 Status for arbejdet

For nærværende foreligger Udenrigskontorets redegørelse for Grønlands deltagelse i de internationale forhandlinger vedrørende oprindelige folk i FN-regi. Vedrørende det indholdsmæssige omkring dette politiske emne henvises til Arbejdspapir 2 vedrørende Oprindelige Folk. Bidrag fra Uden­rigskontoret til dette område forelå ikke ved udarbejdelsen af Anorakrap­porten, men det kan konstateres, at deltagelse i arbejdet af denne del af FN-systemet har fulgt den sædvanlige form, hvor embedsmænd fra hjem­mestyret deltager i Det danske Riges delegation ved forhandlingerne i Ge­nève. I forbindelse med de politiske bidrag til forhandlingerne har disse normalt været afgivet af medlemmer af landsstyret - senest landsstyrefor­manden i 1999 - hvor indlægget blev afgivet på vegne af alle de nordiske lande. Det kan i fortsættelse heraf konstateres, at de mange års arbejde i dette år blev afsluttet med det ønskede resultat, idet ad hoc gruppens for­slag til oprettelse af et permanent forum for oprindelige folk nu er færdig­forhandlet. Forslaget ligger nu til behandling i ECOSOC.

 Til toppen

2.2.1.2 Arbejdsgruppens drøftelser og anbefalinger

Arbejdsgruppen har i et særligt arbejdspapir til Selvstyrekommissionen be­handlet spørgsmålet om Grønland og relationerne til verdens oprindelige folk, hvorfor arbejdsgruppen som ovenfor nævnt skal henvise til dette.

Til toppen 

2.2.2 Nordisk samarbejde

2.2.2.1 Status for samarbejdet

Anorakrapporten konstaterer, at Grønland på linie med Færøerne og Ålandsøerne har fået deltagelsen i det nordiske samarbejde direkte ind­skrevet i den internationale/nordiske aftale - Helsingfors-aftalen - som danner det formelle grundlag for det nordiske samarbejde. Grønland har deltaget i såvel Nordisk Råds arbejde på parlamentarikersiden, som - fra 1984 - i Nordisk Ministerråds arbejde på regeringssiden.
Da det nordiske samarbejde til dato er det eneste, hvor hjemmestyrets deltagelse ikke er underlagt reglerne i hjemmestyreloven om at adgang til deltagelse i udenrigspolitiske forhandlinger kun sker via Udenrigsministeriet eller efter aftale med samme, traf arbejdsgruppen fra starten beslutning om, at der til brug for vurderingen af de indvundne erfaringer på dette område skulle indhentes en række synspunkter fra centrale deltagere i det nordiske samarbejde (grønlandske såvel som nordiske), således at ar­bejdsgruppen havde et opdateret grundlag om de indvundne erfaringer som grundlag for sine vurderinger og anbefalinger. Endvidere indgår også de ønsker, som landsstyreformanden på landsstyrets vegne har fremsat i Nordisk Råds generaldebat i 1999 om, at landsstyret ønsker en revision af den gældende aftale, således at Grønland kan blive fuldt medlem af Nor­disk Råd og Nordisk Ministerråd. Interviewopgaven blev overdraget til re­daktør Ole Oxholm, som har foretaget i alt 6 interviews. Hertil kommer, at grønlandske parlamentarikeres rolle i denne forbindelse er beskrevet i et særligt afsnit om Landstingets udenrigsrelationer. (10. Landstinget).

 Til toppen

2.2.2.2 Erfaringerne fra grønlandsk deltagelse i nordisk samarbejde

Interviewene har efterladt det indtryk, at man både fra grønlandsk side og fra de nordiske interviewpersoner lægger vægt på det nordiske samarbej­de som et område, hvor de selvstyrende områder er i direkte dialog med de øvrige nordiske stater, og hvor man har gode chancer for at komme igen­nem med sine synspunkter, når man satser tid og kræfter på opgaven. Samtidigt lægger flere af interviewene vægt på den fordel, som de selv­styrende områder har med hensyn til at kunne bruge de nationalstater, de indgår i, til at fremme deres internationale synspunkter.

 Til toppen

2.2.2.3 Arbejdsgruppens drøftelser og anbefalinger

Arbejdsgruppen lagde i sine overvejelser særlig vægt på, at Grønlands deltagelse i det nordiske samarbejde videreudvikles. Arbejdsgruppen har ud fra de gennemførte interviews draget den hovedkonklusion, at Grøn­lands deltagelse i det nordiske samarbejde fortsat har udviklet sig i løbet af hjemmestyreperioden, og det i dag for stadig flere landsstyreområder ud­gør en integreret del af deres arbejdsopgaver. Ud fra de forelagte tilkende­givelser har arbejdsgruppen konkluderet, at en øget deltagelse ikke for ho­vedpartens vedkommende støder på formelle hindringer. Det er et spørgs­mål om, hvorvidt de enkelte landsstyreområder har ressourcer til dette ar­bejde.

 Til toppen

2.2.3 Andre sagsområder under Udenrigskontoret

2.2.3.1 Status for samarbejdet

I Udenrigskontorets svar på arbejdsgruppens forespørgsel tager man ud­gangspunkt i, at den rent statsforfatningsretslige mulighed for udvidelse af Grønlands udenrigspolitiske kompetence er begrænset, så længe Grønland ikke har taget skridtet fuldt ud og er blevet en selvstændig stat, dvs. et "folkeretligt subjekt".
På den anden side ser man fra udenrigskontorets side en række mulighe­der for i praksis at udvide det udenrigspolitiske råderum indenfor rigsfæl­lesskabet (jvf. Selvstyrekommissionens kommissorium). Man anbefaler således at:

1) På politisk plan
a) Aftaleindgåelse
Der er nu på nogle områder etableret praksis for, at visse aftaler indgås af Danmarks regering incl. Grønlands lands­styre, og at disse aftaler underskrives af såvel udenrigsmi­nisteren som landsstyreformanden.
Dette har dog mest symbolsk karakter, men er selvsagt ikke uden betydning for understregningen af Grønlands kompetence.
b) Orientering om udenrigs- og sikkerhedspolitiske sa­ger, der vedrører Grønland
I NMD-sagen har man udviklet en procedure for meget hur­tig orientering fra regering til landsstyre og samtidig ori­en­tering af Udenrigspolitisk Nævn og Landstingets Uden­rigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg.
Det kan overvejes at gå videre ad denne vej.
Kleist/Friis-udvalget er et embedsmandsudvalg, der er ned­sat til "drøftelse af alle sikkerheds- og udenrigspolitiske spørgsmål, herunder NATO-spørgsmål, der berører Grøn­land, og som man fra dansk eller grønlandsk side måtte øn­ske at bringe op". Udvalget skal herunder
....
"drøfte nuværende og fremtidige sikkerhedspolitiske spørgsmål for rigsfællesskabet og særligt sådanne emner, der måtte berøre Grønlands strategiske beliggenhed eller faciliteter tilknyttet grønlandsk territorium, med henblik på udveksling af informationer og synspunkter så tidligt som muligt og i øvrigt med henblik på det tættest mulige sam­arbejde, inden afgørelse i sådanne sager træffes i regerin­gen."
Princippet i dette kommissorium kan overføres til politisk niveau i 2 relationer:
I hjemmestyrelovens §13 er fastsat, at traktater, der kræ­ver Folketingets samtykke, og som særligt berører grøn­landske interesser, skal forelægges hjemmestyret til udta­lelse inden de indgås. I §11 er det fastslået, at rigsmyn­dighederne har afgørelsen i spørgsmål, der angår rigets forhold til udlandet.
I §2 i loven om Folketingets udenrigspolitiske nævn, jf. grundlovens §19, stk. 3, er fastsat, at regeringen skal råd­føre sig med Folketingets udenrigspolitiske nævn forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde, idet nævnet i øvrigt har til opgave med regeringen at drøfte sager af betydning for landets udenrigspolitik og at modta­ge oplysninger fra regeringen om udenrigspolitiske forhold.
En bestemmelse af denne karakter kan indbygges i hjem­mestyrelovens §13 eller §11. Dvs. med en bestemmelse om
a) at regeringen skal rådføre sig med landsstyret forud for en­hver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde, der særligt berører grønlandske interesser.
b) at når sager vedrørende Grønland forelægges for Det uden­rigspolitiske Nævn i medfør af §2 i loven om Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, skal de samtidig forelægges for Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg.
Dette vil være en form for "politisk overbygning" på Kleist/Friis-udvalget.
Bestemmelse a) (proceduren i forhold til landsstyret) svarer formentlig til hvad der har været praksis i en årrække, eller hvad man i hvert fald har bestræbt sig på.
Bestemmelse b) (proceduren i forhold til Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg) svarer til den pro­cedure, der blev indledt i NMD-sagen.
Det kan endelig overvejes at nedsætte et "fællesråd" vedr. udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager, jf. Fællesrådet vedr. Råstoffer. Dvs. et paritetisk råd sammensat af medlemmer udpeget af regeringen hhv. landsstyret, som regeringen skal rådføre sig med inden beslutning træffes i sager af større udenrigspolitisk rækkevidde, der vedrører Grønland. Det må imidlertid bemærkes, at dette råd, modsat Fælles­rådet vedr. Råstoffer, ikke kan få beslutningskompetence, idet det følger af Grundlovens §19, at det er regeringen, der har beslutningskompetencen i udenrigspolitiske sager ("Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anlig­gender"). Da der også vil være praktiske problemer mht. at få plads i kalender mv. til møder (der vil indebære rejser til eller fra Grønland), er dette forslag næppe hensigtsmæs­sigt. Forslag a) og b) ovenfor forekommer mere praktisk.
c) Andre præciseringer (udvidelser) i hjemmestyre-lo­ven
Udover det ovenfor anførte forslag til kodificering af for­pligtelsen/praksis vedr. orientering af landsstyret og Lands­tingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg kan hjem­mestyrelovens bestemmelser om udenrigsanliggender fore­slås ajourført, således at de svarer til den udviklede prak­sis:
§10 (Traktatforpligtelser): Ingen ændringer.
§11 (Rigsmyndighederne har afgørelsen i forhold til udlan­det).
Den ovenfor foreslåede bestemmelse om orientering af landsstyre hhv. Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspoliti­ske Udvalg tilføjes.
§13 (Forelæggelse af traktater, som berører grønlandske interesser).
Der bør ske en opstramning af proceduren, således at hjemmestyret inddrages på så tidligt et tidspunkt, at trak­taten kan indgås uden forbehold for Grønland (hvis den i øvrigt bør have virkning for Grønland). Dette er imidlertid et administrativt spørgsmål, der ikke vedrører lovteksten. Det behandles i Statsministeriets bebudede "vejledning" og kan også berøres i bemærkningerne til forslaget til ændring af hjemmestyreloven.
§15 (Varetagelsen af særlige grønlandske interesser i de Europæiske Fællesskaber).
Bestemmelsens stk. 1 forudsætter, at Grønland er medlem af EU og må derfor anses for bortfaldet.
Stk. 2 (Hjemmestyret underrettes om forslag til vedtagelse i De Europæiske Fællesskabers Råd, der særligt vedrører grønlandske interesser).
Bestemmelsen praktiseres formentlig fortsat. Men som drøftet i Anorakrapportens side 28-29 har problemstillingen i nogen grad ændret karakter. Problemet er nu, at en stor del af den danske lovgivning baseres på EU-retsakter. Denne lovgivning får ofte virkning for Grønland. Problemet - behovet for orientering om EU-retsakter på et tidligt tids­punkt mhp. vurdering af deres relevans for Grønland - er søgt løst via hjemmestyrets deltagelse i EU-specialudvalg. En ordning, hvor initiativforpligtelsen ligger hos rigsmyn­dighederne vil dog være at foretrække. Følgende foreslås:
"Hjemmestyret underrettes om forslag til EU-retsakter, der forventes gennemført i dansk lovgivning, der vil blive sat i kraft for Grønland."
§16 (Hjemmestyret kan ansætte medarbejdere ved danske repræsentationer i lande, hvor Grønland har særlige er­hvervsinteresser, og hjemmestyret kan få adgang til at gøre de særlige grønlandske interesser gældende ved internatio­nale forhandlinger af betydning for det grønlandske er­hvervsliv).
Efter ordlyden er de to bestemmelser begrænset til de sær­lig grønlandske erhvervsinteresser. Det er der imidlertid ikke grund til, og bestemmelserne praktiseres noget bre­dere. Bestemmelserne foreslås derfor generaliseret:
"Stk. 1. Hjemmestyret kan kræve, at der ved de danske re­præsentationer i lande eller ved internationale organisatio­ner, hvor Grønland har interesser, ansættes medarbejdere, der særlig skal varetage disse interesser. Rigsmyndighe­derne kan bestemme, at udgifterne herved skal afholdes af hjemmestyret.
Stk. 2. Rigsmyndighederne kan efter forhandling med hjemmestyret give dette adgang til at gøre de grønlandske interesser gældende ved deltagelse i internationale for­handlinger af betydning for det grønlandske samfund.
Stk. 3. Hvor det drejer sig om grønlandske sager, kan rigsmyndighederne, hvis det ikke skønnes uforeneligt med rigets interesser, bemyndige hjemmestyret til direkte at føre forhandlinger med eller uden medvirken af udenrigs­tjenesten."

Efter gennemgangen af de politiske og praktiske muligheder for at udvide Grønlands udenrigspolitiske råderum indenfor den gældende Grundlov kon­kluderer Udenrigskontoret at:

"1) De formelle muligheder for at "udvide anorakken" er begrænsede, når det skal ske inden for rammerne af rigs­fællesskabet, hvor Danmark har den folkeretlige handleev­ne.
2) Hjemmestyrets reelle muligheder for at "udvide anorak­ken" er også begrænsede. Hjemmestyret har jo ikke res­sourcer til at opbygge en parallel udenrigstjeneste på alle områder. Den bedste måde, hvorpå man reelt kan udvide anorakken på embedsmandsplan, er efter Udenrigskonto­rets opfattelse at koncentrere ressourcerne på de områder, der prioriteres højt, således som man igennem en årrække har gjort det på fiskeri- og EU-området (og herigennem fået en i praksis vid anorak)."
citat slut.
Når der i det ovenfor citerede fra Udenrigskontoret nævnes spørgsmålet om EU, kan man også pege på at f.eks. Åland som selvstyreområde har sine erfaringer med EU.
Citat:
"Når det gælder det fremtidige samarbejde blev det ved Ålands indgang i EU bestemt at "landskabsstyrelsen skal underrettes - her er der altså tale om information - om til­tag, som forberedes i den europæiske unions institutioner, såfremt sagen falder indenfor beføjelser eller i øvrigt kan have særlig betydning for landskabet" Det tilføjes, at "land­skabsstyrelsen har ret til at deltage, når sådanne anliggen­der ... forberedes i regeringen."

Det fremgår endvidere af interviewet, at det i Ålands selvstyrelselov også hedder at:

"Landskabsstyrelsen formulerer, i det omfang anliggendet falder indenfor landskabets beføjelser, Finlands nationale stillingtagen ved tilpasningen af de europæiske fællesska­bers fælles politik på Åland."

  Til toppen

2.2.3.2 Arbejdsgruppens drøftelser og anbefalinger

Arbejdsgruppen mener, at gennemgangen af Anorakrapporten og de be­mærkninger som Udenrigskontoret er fremkommet med tilsiger, at en ny selvstyrelov bør indeholde en lovfæstning af den aktuelle praksis med hen­syn til hjemmestyrets deltagelse i udenrigspolitiske forhandlinger og be­slutninger. Hertil kommer at der yderligere er behov for at lovfæste at hjemmestyret skal inddrages tidligere i forhandlingsprocessen ved større internationale konventionsforhandlinger, således at man også får lejlighed til at øve indflydelse på mandatet for hele Kongeriget ved forhandlingernes start modsat i dag, hvor man ofte er henvist til at tage stilling til en fær­digforhandlet tekst. Arbejdsgruppen finder, at dette i praksis kan ske ved at de udkast til forhandlingsmandater, som den danske regering indhenter i Folketinget, også forelægges hjemmestyret herunder det relevante udvalg i Landstinget.

Arbejdsgruppen vil anbefale, at en sådan fremgangsmåde tages op af kommissionen, således at det indgår i kommissionens anbefaling til lands­styret.

Vedrørende forslaget om bestemmelser jvf. §15 stk. 2, der skal sikre at danske retsakters overgang til EU-status ikke forhindrer, men tværtimod fremmer at Grønland følger med i denne udvikling og foretager den nød­vendige lovgivningsmæssige opfølgning, skal arbejdsgruppen anbefale, at det konkrete forslag yderligere operationaliseres. Man bør efter arbejds­gruppens opfattelse også i den konkrete udformning se på den ret til delta­gelse, som den ålandske landskabsstyrelse er sikret i det finske system, og som måske også kunne få betydning for Grønland i en situation, hvor Grønland bevæger sig i retning af et nærmere samarbejde med EU, der for fremtiden også skal handle om andet end fisk.

Arbejdsgruppen foreslår således, at man fra grønlandsk side rejser ønske om, at man i danske ministerier fremover udpeger en medarbejder på pas­sende niveau, der har til opgave at sikre rettidig orientering af og/eller for­handling med Grønland, når EU retsakter ændrer retstilstanden i Danmark på områder, hvor opretholdelse af en fælles retstilstand i Riget er ønskelig.

I forbindelse med høringsrunden vedr. nærværende arbejdspapir er det overfor arbejdsgruppen blevet påpeget, at et sådant krav fra grønlandsk side vil afføde yderligere information m.v., der skal bearbejdes i hjemme­styrets egen organisation, hvilket kræver ressourcer, som ikke er tilstede i dag. Arbejdsgruppen skal derfor anbefale, at landsstyret i det videre arbej­de tager højde for dette.

 Til toppen

2.3 Råstofdirektoratet 2.3.1 Status for samarbejdet

Råstofdirektoratet henhører under landsstyreformandens ressort under hensyntagen til at dette direktorat betjener "Fællesrådet for Mineralske Rå­stoffer", hvis funktioner er fastsat i loven om mineralske råstoffer i Grøn­land. Råstofdirektoratet har således dels sit eget lovgrundlag og dels den senest indgåede aftale om Forvaltning af Mineralske Råstoffer, som lands­styret og regeringen indgik i januar 1998 og som trådte i kraft den 1. juli samme år. Råstofdirektoratet har oplyst, at man ikke deltager i forma­lise­ret internationalt samarbejde, mens arbejdet på den anden side i prak­sis i meget høj grad er rettet mod betjeningen af den danske og internatio­nale olie- og mineralindustri, som ønsker at deltage i råstofefterforskning- og udvinding.

Til toppen 

2.3.2 Arbejdsgruppens drøftelser og anbefalinger

Arbejdsgruppen noterede sig det særlige lovgrundlag, som ligger til grund for råstofaktiviteterne i Grønland, og den senest indgåede aftale med den danske regering om Råstofdirektoratets virke. Arbejdsgruppen finder at man ved en fremtidig revision af råstofloven bør være opmærksom på, at der kan være dele af området, hvor en selvstændig grønlandsk stillingta­gen kunne markeres i lovgivningen. Arbejdsgruppen skal konkret pege på, at råstofloven har sin egen miljøregulering, som ikke er underlagt Lands­tingets kompetence. Miljøkrav fastsættes i henhold til reglerne i råstoflo­ven, som en del af den samlede koncession, der fastlægges af fællesrådet og som herefter underskrives af hjemmestyret.

Arbejdsgruppen anbefaler således, at miljøkompetencen løftes ud af rå­stof­loven og overføres til Grønland.
I en række andre lande incl. Danmark er miljømyndighedernes behandling af miljødelen af råstofudvinding ikke en del af råstofmyndighedernes sags­behandling, men varetages parallelt hermed af miljømyndighederne efter de regler, som er fastsat i de pågældende landes miljøbeskyttelseslovgiv­ning. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en overførsel af miljøkompe­tencen til Grønlands Hjemmestyre bør ske ud fra den betragtning, at det er det grønlandske samfund som mærker konsekvenserne af en eventuel miljøpåvirkning. En sådan ændring kan efter arbejdsgruppens opfattelse ske uden at man behøver at sætte det i sammenhæng med andre be­stemmelser i Råstofloven.

I forhold til råstofforvaltningens internationale virke bør en sådan ændring selvsagt ikke medføre, at de ansøgende firmaer får en ringere betjening end tilfældet er under den nuværende ordning. Arbejdsgruppen forudsæt­ter således, at internationale firmaer fortsat kun skal henvende sig et sted i Grønland, selvom behandlingen af ansøgningen er delt op i en råstofdel og en miljødel. Arbejdsgruppen anbefaler endeligt, at en sådan ændring planlægges så betids, at de logistiske funktioner i relation til kontorer, la­boratorier og boliger er sikrede i tilfælde af en yderligere overførsel af op­gaver til Grønland.

 Til toppen

2.4 Tusagassiivik - Informationsafdelingen

2.4.1 Status for arbejdet

Informationsafdelingen er en del af sekretariatet og betjener såvel lands­styre som Landsting i forbindelse med formidling af informationer om of­fentlige myndigheders virke og resultaterne heraf. I forhold til omverdenen er der dels tale om selvstændigt tilrettelagt informationsarbejde og dels om samarbejde med bl.a. Udenrigsministeriet omkring internationalt informati­onsmateriale om hjemmestyreordningen. Hertil kommer at en række andre publikationer om grønlandske forhold er til rådighed på danske repræsen­tationer verden over. Materialet formidles ved hjælp af de forskellige medi­er, der i dag rådes over. Senest har man været inddraget i koordine­ringen af den grønlandske del af den danske udstilling på EXPO 2000 i Hannover. Hertil kommer at også andre virksomheder driver international informati­onsvirksomhed efter aftale med hjemmestyret. Dette gælder f.eks. Green­land Resources A/S med publikationen: This is Greenland 2000 - 2001.

 Til toppen

2.4.2 Arbejdsgruppens drøftelser og anbefalinger

Arbejdsgruppen noterer sig de aktuelle aktiviteter på området, idet man finder at informationsvirksomhed i det moderne sam­fund/verdens-samfun­det er helt nødvendigt, hvis man skal markere Grøn­land på internationalt plan. Information må således efter arbejdsgruppens opfattelse fortsat være et centralt led i den internationale synliggørelse af Grønland.

 Til toppen

3 Landsstyreområdet for Økonomi

3.1 Økonomidirektoratet

Arbejdsgruppen har ikke modtaget bemærkninger til Anorakrapporten.

 Til toppen

3.2 Skattedirektoratet 3.2.1 Status for samarbejdet

Direktoratet har oplyst, at dets internationale aktiviteter primært vedrører indgåelse af dobbeltbeskatningsaftaler o.lign. Direktoratet har herudover ingen bemærkninger til Anorakrapporten.
Arbejdsgruppen har endvidere spurgt, hvorvidt der i grønlandsk lovgivning var mulighed for, at et sekretariat for en international organisation - med kontor i Grønland - kunne opnå skatte- og afgiftsfrihed.
Skattedirektoratet har i sit svar anført, at en sådan fritagelse vil kræve en ændring af landstingslov om indkomstskat og landstingslov om indførsels­afgifter, hvilket ligger indenfor hjemmestyrets kompetence. Direktoratet tilføjer i øvrigt, at der er en række andre elementer i en værtslandsaftale, som kræver Rigsmyndighedernes medvirken.

 Til toppen

3.2.2 Arbejdsgruppens drøftelser og anbefalinger

 

Arbejdsgruppen skal i denne forbindelse anføre, at arbejdet i og med inter­nationale organisationer er en af grundpillerne i al internationalt samarbej­de. Dette betyder, at en værtslandsfunktion for en international organisa­tion også er en markering af Grønlands deltagelse i det internationale ar­bejde. På denne baggrund skal arbejdsgruppen anbefale, at Grønland i det forsatte internationale samarbejde er åben overfor mulighederne for at tilbyde Nuuk som hjemsted for en international organisation på samme vil­kår, som gælder for diplomatiske repræsentationer.

 Til toppen

4 Landsstyreområdet for Erhverv

4.1 Direktoratet for Erhverv

4.1.1 Status for samarbejdet

Direktoratets internationale aktiviteter er i de fleste tilfælde delt i to for­skellige aktivitetsområder: Henholdsvis fisk og havpattedyr. Disse områder er beskrevet i Anorakrapporten i henholdsvis afsnit 6.6. og 6.7.
På fiskeriområdet konstaterer rapporten, at der mellem rigsmyndighederne og hjemmestyret ikke har "været registreret interessemodsætninger", hvil­ket har resulteret i, at den indholdsmæssige side af Grønlands internatio­nale fiskeripolitik varetages af Grønlands Hjemmestyre, og Rigsmyndighe­derne - her især Udenrigsministeriet - varetager støttefunktioner i fornø­dent omfang.
Særlige forhold gør sig gældende m.h.t. Grønlands forhandlinger med EU. Her har Udenrigsministeriets kendskab til og indflydelse på EU stor betyd­ning.
Når det gælder fangst af havpattedyr gælder de samme principper for Grønlands internationale ageren som på fiskeriområdet, bortset fra tilfælde hvor Grønland kun deltager i Rigets delegation i en international organisa­tion. Fordi disse spørgsmål såvel i Grønland som internationalt er gjort til genstand for større opmærksomhed har arbejdsgruppen viet dette område en nærmere undersøgelse. Direktoratet for Erhverv har oplyst, at de be­mærkninger som man afgav i forbindelse med Anorakrapporten fortsat er gældende, og hertil kommer at formanden har rettet henvendelse til Dan­marks hvalfangstkommissær med særlig henblik på at få belyst

"præcist i hvilken udstrækning den eksisterende aftale, der regulerer hvalfangstkommissionens arbejde, rummer mulig­hed for grønlandsk repræsentation, og hvilke konsekvenser det ville få for hvalfangernationerne såfremt man igangsatte et initiativ m.h.p. revision af aftalen."

Hvalfangstkommissæren har i skrivelse af 19. april 2001 oplyst, at man for nogle år siden mellem IWC-landene drøftede, hvorvidt den tilgrundliggen­de kon­vention kunne tillade at medlemsbegrebet også omfattede dele af en nati­on - som f.eks. Grønland - eller sammenslutninger af lande - som f.eks. EU. Konklusionen var, at kun nationalstater kunne være medlem­mer.

Ifølge konventionen (art III) repræsenteres medlemslandene ved en "duly authorized representative". Dette har i Danmarks tilfælde altid været en embedsmand fra ressortministeriet - tidligere Grønlandsministeriet - eller som nu Udenrigsministeriet. Kommissæren kan til kommissionsmøderne være ledsaget af en eller flere eksperter, og det oplyses, at repræsentatio­nen fra Grønland normalt har udgjort over halvdelen af den samlede dansk-færøsk-grønlandske delegation.

I svaret fremhæves endvidere, at en ændring af den tilgrundliggende kon­vention for hvalfangsten vil kræve en til formålet indkaldt diplomatisk konference. Det er hvalkommissærens opfattelse, at dette i givet fald ville bringe en stor mængde spørgsmål på banen, som i dag er hvilende, men som alle ville være i modsætningsforhold til den eksisterende formålspara­graf om "an orderly development of the whaling industry".
Endelig fremhæver den danske hvalfangstkommissær, at der gennem de seneste 10 år er sket en opblødning af fronterne i IWC. Hvor man tidligere havde hvalfangst modstanderne mod hvalfangernationerne, så befinder man sig nu i en situation med fire grupper, med de traditionelle modstan­dere på den ene fløj og hvalfangerne på den anden, medens man ind imellem har lande der accepterer begrænset kysthvalfangst på et bæredyg­tigt grundlag og lande der ønsker at skabe et "arrangement" som gør at IWC kan fungere.

Endvidere foreligger der en vurdering fra en mangeårig grønlandsk delta­ger i forhandlingerne i IWC, som går på, at den nuværende ordning er en fordel for Grønland, idet man ved den nuværende situation sikrer sig Dan­marks samlede positive opbakning til den grønlandske hvalfangst.

Direktoratet for Erhverv har i sit svar på arbejdsgruppens høringsskrivelse henvist til de forslag, man allerede fremsatte i forbindelse med udarbejdel­sen af Anorakrapporten, men som ikke kunne medtages p.g.a. den ænd­ring, der skete i mandatet for dette arbejde. Det skal siges at disse be­mærkninger i sin tid blev fremsat fælles af Direktoratet for Erhverv og Di­rektorat for Miljø og Natur, når det drejer sig om Washington-konventionen om udryddel­sestruede dyr og planter (CITES).

De spørgsmål, som direktoratet fremhæver som særligt problematiske, har relation til CITES og IWC. Når det gælder CITES, er det efter direktorater­nes opfattelse særligt tydeligt, at Danmark her optræder som EU medlems­stat. Fra grønlandsk side har man i flere år forsøgt at få igangsat drøftelsen af det danske riges mandat i god tid før mødet, men det har været fast praksis, at de danske myndigheder har afventet udspillet fra EU-kommissi­onen, hvorefter det danske mandat udarbejdes. Dette betyder, at man ofte arbejder under meget korte tidsfrister, som gør det vanskeligt at opnå en tilfredsstillende sagsbehandling såvel som politisk stillingtagen i Grønland. Tidsfristerne udelukker endvidere i praksis den fremgangsmåde som er­klæring 25 til Maastricht traktaten åbner mulighed for, nemlig en situation som kan ende med at Danmark, som EU land, indtager et særstandpunkt under henvisning til grønlandske interesser.

Når det gælder selve forhandlingsprocessen ved CITES partskonferencerne anfører direktoraterne endvidere, at de grønlandske medlemmer af rigs­de­legationen har fået det indtryk, at de ikke var velkomne under EU-koor­di­neringen, også selvom der var grønlandsrelevante punkter på dagsorde­nen. Direktoratet efterlyser en klar praksis på dette område.

Når det gælder fremtiden er direktoratet af den opfattelse, at man i CITES burde forsøge at opnå samme medlemsordning for Færøerne og Grønland, som disse rigsdele har i NAFO, NEAFC og NASCO, nemlig "Danmark på vegne af Færøerne og Grønland". Dette ville betyde, at Danmark derved bliver helt omfattet af EU's myndighed, medens Færøerne og Grønland får mulighed for at handle på de nordatlantiske rigsdeles egne vegne.

Såfremt dette ikke skulle være en mulighed anfører direktoratet, at Grøn­land bør have fulde rettigheder i delegationen incl. deltagelse i EU-koordi­neringen, ligesom det må være naturligt, at Grønland får lejlighed til at præsentere de fælles rigssynspunkter i plenum, når det vedrører dyr, der hører under hjemmestyrets kompetence i Grønland.

Når det gælder IWC, gengiver direktoratet den eksisterende praksis på området, hvorefter der i rigsdelegationen arbejdes frem til en fælles posi­tion i enighed evt. med det politiske niveau, som de, der afklarer eventu­elle overensstemmelser i sidste ende. Når det gælder konkrete ønsker fremhæver direktoratet - jvf. betragtningerne under 1.1. - at man gerne så at betegnelsen "Danmark" blev ændret, så det bliver mere tydeligt at der i denne sammenhæng er tale om Rigsmyndighederne. Endvidere så man gerne, at Grønland fik lejlighed til selv at svare på spørgsmål, der kommer op undervejs og kun vedrører Grønland.

Når det gælder de mindre hvaler og sæler er situationen en anden, således som det også fremgår af Anorakrapporten, idet det her er Grønland, der fører ordet i de relevante fora, men problemerne er ikke kun noget, der behandles i de organisationer der behandler biologi, bestandsstørrelser og fangst.

 Til toppen

4.1.2 Arbejdsgruppens drøftelser og anbefalinger

Arbejdsgruppen har overordnet noteret sig, at der ikke umiddelbart forelig­ger tilkendegivelser fra landsstyreområdet, der indikerer, at der er behov for ændringer i de formelle strukturer, som omgiver Grønlands forhandlin­ger på dette område, med den mulige undtagelse der ligger i de relationer, hvor EU har kompetencen.

På baggrund af de generelle politiske tilkendegivelser der gennem årene har været omkring hvalfangstspørgsmålet og specielt IWC har Arbejds­gruppen nærmere drøftet de tilkendegivelser der er fremsat fra Udenrigs­ministeriet på baggrund af arbejdsgruppens henvendelse.

Arbejdsgruppen finder, at tiden nu må være moden til at Grønland fast­lægger en langsigtet strategi for at få en person fra Grønland ind i jobbet som hvalfangstkommissær, som repræsentant for Kongeriget Danmark. Konkret vil arbejdsgruppen anbefale, at Grønland aftaler med den danske regering, at der ansættes en assistent i Udenrigsministeriet hos den nu­værende hvalkommissær således at den pågældende kan få passende tid til at lære arbejdet og IWC at kende. På sigt anbefaler arbejdsgruppen, at Danmarks hvalkommissær får sin daglige arbejdsplads i Grønland. For­sla­get skal naturligvis realiseres i respekt for Færøernes interesser i sagen, men arbejdsgruppen har taget sit udgangspunkt i, at Grønland er det ene­ste sted i riget, hvor der fanges hvaler, som er underlagt IWC's kompeten­ce.

De problemer, som er anført ovenfor, kunne løses såfremt Grønland kunne optræde som en selvstændigt kontraherende part i Washington-konventio­nen (CITES). Såfremt dette ikke kan lade sig gøre og modellen med "Dan­mark på vegne af Grønland og Færøerne" heller ikke er juridisk holdbar i forhold til CITES skal arbejdsgruppen anbefale, at man søger at forbedre kommunikationen mellem rigsdelene i forbindelse med forberedelsen og afviklingen af møderne i CITES. Dette kunne f.eks. ske ved etablering af en forhandlingsgruppe, således som det kendes fra IWC forberedelserne. Udenrigsministeriet kunne således også her være formand, når der er hav­pattedyr på dagsordenen.

Endelig skal arbejdsgruppen anbefale, at man benytter lejligheden til overfor de danske myndigheder at få afklaret deltagelsen i EU-koordinati­on, idet arbejdsgruppen har fået oplyst at dette har fungeret upåklageligt i andre internationale forhandlinger, som f.eks. indenfor klimakonventions­området. 

 Til toppen

5 Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

5.1 Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

5.1.1 Status for samarbejdet

På dette område har man i Anorakrapporten noteret sig, at der er indgået en række aftaler med Grønlands nabolande, der har karakter af forvalt­ningsaftaler, og som fungerer indenfor gældende regler for internationalt samarbejde i henhold til hjemmestyreloven.

Det fremgår af direktoratets svar, at disse aftaler dækker alle direktoratets fire virkefelter kultur, uddannelse, forskning og kirke. Direktoratet fremhæ­ver endvidere i sit svar til arbejdsgruppen, at de indgåede aftaler er af for­skellig karakter alt efter hvilke emner og institutioner der indgår i aftaler­ne. Aftalerne kan f.eks. være udvekslingsaftaler vedr. studerende og/eller undervisere, aftaler om undervisnings- og forskningsformidling, samar­bejdsaftaler om kultur og sportsarrangementer m.m. Man kan særligt no­tere sig at direktoratet i de senere år har opbygget mange kontakter og aftaler med partnere i Canada og Alaska.

På idrætsområdet har man fra direktoratet i forbindelse med den nævnte rapport særligt peget på deltagelsen i samarbejdet omkring Arctic Winter Games. Dette multilaterale samarbejde omkring vintersportsaktiviteter for­handles fra Grønlands Hjemmestyres side i samarbejde med idrætsorgani­sationerne. Man kan således anføre, at dette samarbejde befinder sig i et grænseområde mellem offentligt og privat internationalt samarbejde.

Sportsområdet er af særlig interesse, fordi det internationale samarbejde, som her er blevet opbygget, ikke er blevet til på hjemmestyrets initiativ, men udspringer i et miljø, som i alt væsentlighed er både apolitisk og bredt folkeligt. Udviklingen her afspejler med andre ord en bevægelse i det grønlandske samfund hen mod en bredere mellemfolkelig berøringsflade, som - uden at være dikteret af nogen formel målsætning fra den politiske ledelses side - er helt direkte udtryk for det grønlandske folks ønske om at være med, hvor andre folk mødes i fest og idræt.

Det er også folkets ønsker, der kommer til orde, når grønlandske idrætsfolk insisterer på at deltage under grønlandsk flag og ikke blot figurere som en underafdeling af det danske hold.

Grønlands Hjemmestyre slutter selvsagt op omkring denne folkelige bevæ­gelse, f.eks. med støtte til afviklingen af Arctic Winter Games. På andre og væsentlige områder ligger den udfarende kraft hos Grønlands Idrætsfor­bund selv, som f.eks. ved Håndboldunionens deltagelse i Pan-American Games og i den globale organisation Island Games.

På UNESCO området indgår Grønlands Hjemmestyre i dag i Den Danske Nationalkomite. I forbindelse med Anorakrapporten tilkendegav direktora­tet, at man gerne så oprettet en grønlandsk nationalkomite på dette områ­de.

Efter det senest foreliggende er direktoratet snart parat til at præsentere konkrete ønsker til UNESCO-Verdens Arvs områder for de danske samar­bejdspartnere i Nationalkomitéen med henblik på videreformidling til UNESCO.

Vedrørende det internationale samarbejde på kirkeområdet har direktoratet oplyst, at større deltagelse i det internationale kirkelige arbejde er under forberedelse. Den grønlandske biskop har oplyst til arbejdsgruppen, at hun forventer at ansvaret på dette område vil blive overført fra direktoratet til embedet, hvorefter hun vil foretage det videre fornødne. Det oplyses end­videre, at der allerede er kontakt med den Evangelisk-Lutherske Kirke i Nunavut.

 Til toppen

5.1.2 Arbejdsgruppens drøftelser og anbefalinger

Arbejdsgruppen har drøftet de foreliggende oplysninger på dette område set i lyset af sit kommissorium. Arbejdsgruppen har noteret sig, at der ikke i direktoratets bemærkninger er forhold der indikerer, at der er behov for ændringer i de formelle strukturer, som omgiver Grønlands internationale aktiviteter på dette område.
Arbejdsgruppen finder det positivt, at Grønlands internationale idrætsmæs­sige profil er blevet tydeligere i de seneste år, og at dette også er sket som følge af en indsats fra idrættens egne organisationer. 

 Til toppen

6 Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø

6.1 Direktoratet for Sundhed

6.1.1 Status for samarbejdet

Det internationale samarbejde indenfor direktoratets område er ikke speci­fikt nævnt i Anorakrapporten. Dette skal ses på baggrund af, at samar­bejdsaktiviteterne i vidt omfang enten indgår i nordisk og arktisk samar­bejde eller har karakter af forvaltningsaftaler.

Direktoratet fremhæver i sit svar særligt det internationale samarbejde på forskningsområdet. Her er der tale om samarbejde, der foregår i både nor­disk, europæisk og cirkumpolart regi. For en række af de organisationer der er nævnt må svaret formodentligt tolkes således at dette samarbejde sker i samarbejde med Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. I tillæg hertil nævnes en række samarbejdsrelationer på det medi­cinske område som f.eks. en del af programmerne under WHO.
På spørgsmålet om betydningen af Grønlands status i WHO fremfører di­rektoratet den opfattelse at

"der er ingen tvivl om, at de ovenfornævnte samarbejdsrela­ti­oner vil få større gennemslagskraft, hvis Grønland deltog med landestatus, herunder nemmere adgang til fondsmidler og konsulentbistand. Omvendt har en landestatus nogle eks­pli­citte forpligtelser, som kræver tilvejebringelse af såvel men­neskelige som økonomiske ressourcer."

Direktoratet tilføjer, at man ikke i dag råder over de ressourcer der skal til for at udfylde den ovenfor nævnte rolle.

 Til toppen

6.1.2 Arbejdsgruppens drøftelser og anbefalinger

Arbejdsgruppen har noteret sig direktoratets synspunkter, idet man samti­dig må notere sig, at direktoratet ikke i sin skrivelse har fremført konkrete eksempler eller på anden måde sandsynliggjort, at en del af de fordele man mener at kunne se ved "landestatus" ikke kan opnås indenfor de givne rammer. Hertil kommer at direktoratet selv fremfører ressource­spørgsmålet som en væsentlig faktor af betydning, hvilken naturligvis medfører, at direktoratet ikke har været i en situation, hvor man med de ønskede ressourcer har kunnet prøve, om man kunne nå længere med den aktuelle status end tilfældet synes at være.

Arbejdsgruppen har drøftet direktoratets bidrag, og man skal i den forbin­delse fremføre, at man særligt har noteret sig direktoratets bemærkninger vedr. de ressourcemæssige forhold, som er afgørende for om et stærkere udadvendt engagement kan lade sig realisere.

Vedr. WHO-kontoret har arbejdsgruppen ligeledes noteret sig, at direkto­ratet agter at forfølge sagen.

 Til toppen

6.2 Direktoratet for Miljø og Natur 6.2.1 Status for samarbejdet

I Anorakrapporten er anført, hvorledes Grønland på miljøområdet indgår i det internationale miljøsamarbejde, hvor dette relaterer til de internatio­nale konventioner som Danmarks Rige har tiltrådt, men der er ikke foreta­get en gennemgang af de mange forskellige internationale konventioner der er tale om. På arbejdsgruppens første møde blev det fremhævet, at rap­porten ikke tilstrækkeligt tydeligt havde anført de eksempler, hvor Dan­marks delegation ved internationale forhandlinger på politisk niveau har været under ledelse af medlemmer fra landsstyret. Dette har således væ­ret tilfældet ved 2 arktiske miljøministermøder under Den arktiske Miljø­strategi.

Det fremgår endvidere af rapporten, at der er stor forskel på den måde miljøspørgsmål og naturbeskyttelsesspørgsmål behandles på, idet sidst­nævnte ofte giver anledning til divergerende synspunkter mellem de for­skellige rigsdele ligesom det som tidligere anført kan være et problem at der på en række områder optræder EU-kompetence, som Danmark er for­pligtet til at følge.
Direktoratet for Miljø og Natur har i sit svar til arbejdsudvalget som opfølg­ning på Anorakrapporten indikeret 3 problemfelter, som man anmoder om bliver taget op i Selvstyrekommissionen.
Det drejer sig om spørgsmålet vedrørende anvendelse af betegnelsen op­rindelige folk samt mandatgivning og koordination af udenrigspolitiske for­handlinger.

 Til toppen

6.2.2 Arbejdsgruppens drøftelser og overvejelser

Spørgsmålet om anvendelse af begrebet oprindelige folk har arbejdsgrup­pen gjort til genstand for en særlig udredning i Arbejdspapir 2. Herfra kan bl.a. nævnes en af de væsentlige konklusioner, at Grønland, tvunget af omstændighederne i det internationale samfund, er nødt til at lade politik­ken på området være bestemt af situationen. Det er således klart, at Grønlands hvalkvote i IWC er betinget af, at det grønlandske folk betegnes som "op­rindeligt". Når det gælder deltagelse i andre internationale fora er ud­gangspunktet normalt, at landsstyret repræsenterer Grønland som nati­on og ikke ud fra etniske kriterier.

Når det gælder de to øvrige problemstillinger, nemlig spørgsmålet om "grå­zoner" og spørgsmålet om hvem der fører udenrigspolitikken, må arbejds­gruppen indledningsvis konstatere, at spørgsmålene er rejst i relation til den praktiske gennemførelse af hjemmestyrets internationale politik in­denfor de eksisterende juridiske og konstitutionelle rammer, men spørgs­målet bevarer sin aktualitet også for det tilfælde at disse rammer skulle ændres.

Arbejdsgruppen har drøftet spørgsmålet om den politiske styring af man­datgivningsprocessen og den efterfølgende udførelse af embedsmandsap­paratet.

Arbejdsgruppen forudsætter, at ledelsen på alle niveauer i hjemmestyret påtager sig den ledelsesopgave, det er, at udstikke retningslinier og man­dater for de konkrete internationale opgaver, som medarbejdere sættes på. Siden hjemmestyrets start har der, som tidligere påvist, været en ud­vikling, hvor nye afdelinger er kommet på banen undervejs som f.eks. Udenrigskontoret, hvilket naturligt stiller krav til udviklingen af samar­bejdsrelationerne internt i det administrative system.

Hertil kommer at arbejdsgruppen vil anbefale, at hjemmestyret til opbyg­ningen af den fremtidige selvstyreadministration indgår aftaler med danske myndigheder om udstationering af erfarne folk i Grønland til sagsbehand­ling og oplæring af medarbejdere i administrationen på de områder, hvor internationalt samarbejde er en del af arbejdsopgaverne.

 Til toppen

7 Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur

7.1 Direktoratet for Boliger og Infrastruktur

7.1.1 Status for samarbejdet

Direktoratet havde i forbindelse med arbejdet med Anorakrapporten oplyst at man indenfor sit område indgik i internationalt samarbejde indenfor luftfart og telekommunikation, herunder INTELSAT. Om dette sidste har direktoratet efterfølgende oplyst, at der arbejdes for, at Danmark i forbin­delse med sit medlemskab af og indflydelse i de internationale satellitor­ga­nisationer fortsat sikrer det fornødne grundlag for anvendelsen af satel­lit­kommunikation i Grønland. På det praktiske plan foregik der i 1994 di­rekte forretningsmæssige forhandlinger mellem TELE Greenland A/S og ejerne af INTELSAT-satelitterne. Direktoratet forventer, at dette fører til at det dan­ske engagement f.s.v.a. Grønland udfases.

Når det gælder samarbejdet med danske myndigheder om den meteorolo­giske betjening af Grønland har arbejdsgruppen modtaget en supplerende redegørelse fra TELE Greenland A/S på vegne af NUNASILA. Redegørelsen gen­nemgår i korte træk resultaterne af den fælles rapport som blev udar­bejdet mellem Grønlands Hjemmestyre og Trafikministeriet som ressort­mæssig ansvarlig for Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. Rapporten førte på den grønlandske side til dannelsen af NUNASILA-samarbejdet som har til formål at sælge vejrobservationsdata til DMI. Disse vejrobservatio­ner har siden 1925 været en opgave for det grønlandsk televæsen, men de foregår i dag også ved lufthavne og ved automatiske stationer opstillet af Asiaq. Samtidig blev der i rapporten foretaget en præcisering af hvilke vejrmeldin­ger m.v. som DMI er forpligtet til at forsyne det grønlandsk samfund med.

I rapporten blev der også fra grønlandsk side rejst spørgsmålet om hjem­mestyreindflydelse på DMI, som betjener alle i hele rigsfællesskabet. Dette blev ikke taget positivt op på daværende tidspunkt, men aftalen blev, at sagen skulle tages op igen i forbindelse med Trafikministeriets planer om, at der skulle udarbejdes et særligt lovgrundlag for DMI's virke. I dag er si­tuationen den, at lovgrundlaget for DMI's virke udgøres af de årlige finans­love. Ifølge det oplyste har sagen om en særlig lov for DMI ikke nydt fremme, og Grønlands Hjemmestyre er så vidt det foreligger oplyst ikke blevet inviteret til at deltage i det lovforberedende arbejde.
Det anføres i TELE-Greenland A/S's skrivelse, at

"Set fra et grønlandsk synspunkt vil en lovgivning, der regulerer DMI's virksomhed indenfor Riget, være det mest naturlige, idet man herved får lejlighed til at tildele Grønland den repræsenta­tion i institutionens ledende organer, der afspejler Grønlands geografiske betydning for institutionens daglige virke. Det hidti­dige forløb giver anledning til den antagelse, at en aktiv indsats fra grønlandsk side for at nå dette mål er nødvendig"

Arbejdsgruppen blev under sit besøg i Grønnedal orienteret om status in­denfor bl.a. sikkerhed til søs.
(Note: AVUS. Rapport nr. 3.)
Det fremgik heraf, at man fra Grønlands Kommando's (GLK) side var be­kymret for at den manglen­de meldepligt for udenlandske skibe i grønlandsk farvand - herunder sær­ligt krydstogtskibe - idet man fandt, at dette kunne besværliggøre eventu­elle redningsaktioner. Hertil kom, at man fra GLK's side påpegede at der ikke var lodspligt, hvilket udgjorde en sær­lig risiko, da mange områder i grønlandsk farvand ikke er opmålt. Som et eksempel på hvorledes en så­dan lodspligt kunne lade sig gøre, blev der henvist til bestemmelserne om sejlads i norsk farvand indenfor 3 sømil.
Arbejdsgruppen har ved forespørgsel til direktoratet fået oplyst, at spørgs­målet om lodspligt er forelagt de danske myndigheder under hvem dette henhører.

 Til toppen

7.1.2 Arbejdsgruppens drøftelser og anbefalinger

Arbejdsgruppen noterer sig med tilfredshed udviklingen indenfor sattelit­kommunikationsområdet, som efter det anførte vil føre til en højere grad af direkte grønlandsk styring af kommunikationen i samt til og fra Grønland.
Arbejdsgruppen drøftede situationen i forbindelse med opfølgningen af rap­porten fra 1994 om indsamling af vejrdata mv. i Grønland, og man kon­staterede, at de tanker, der var fremme om at lade DMI's aktiviteter regu­lere gennem en folketingslov, endnu ikke havde nydt fremme. Hertil an­førte arbejdsgruppen, at man vil anbefale, at hjemmestyret rejser krav om, at DMI's aktiviteter reguleres ved lov, og at Grønland får den plads i den overordnede ledelse af DMI, som Grønlands betydning på DMI's sam­lede aktiviteter indenfor Det danske Rige berettiger til.

Arbejdsgruppen har endvidere drøftet det ovenfor rejste spørgsmål om lodspligt, og man finder at lodspligt indenfor 3 sømil er et naturligt krav at stille til den internationale søfart. Arbejdsgruppen har særligt lagt vægt på, at en katastrofe med et krydstogtskib kan få uoverskuelige konsekvenser - ikke blot for de implicerede, men også for det turisterhverv, som er under udvikling i Grønland. Med hensyn til den praktiske gennemførelse er det arbejdsgruppens opfattelse, at en sådan lodstjeneste vil kunne håndteres af GLK, som er døgnbemandet og som har den kommunikationsmæssige infrastruktur på plads.

(Note: Lodser/kendtmænd forudsættes at være bosat på kysten i relevante byer. Valget af GLK til planlægningsopgaven bygger på en antagelse om at dette vil være det billigste. Men der er principielt ikke noget i vejen for, at opgaven gives til et privat firma.)

Såfremt det til en begyndelse skulle vise sig vanske­ligt at få etableret en egentlig lodstjeneste f.eks. p.g.a. mangel på kvalifi­ceret personale, skal arbejdsgruppen pege på, at man kan starte opbygningen af systemet med at vi­dereudvikle det system med kendtmænd, som efter hvad der forelig­ger oplyst, allerede praktiseres af nogle skibe.

Arbejdsgruppen anbefaler, at hjemmestyret rejser krav overfor rigsmyn­dighederne om, at der iværksættes meldepligt indenfor grønlandsk fiskeri­territorium og lodspligt indenfor 3 sømil for udenlandske fartøjer over en nærmere angivet størrelse.

(Note: Grønland har ikke etableret økonomisk zone endnu, men fiskeriterritoriet dækker det samme område, nemlig farvandet indenfor 200 sømil.)

 Til toppen

8 Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked

8.1 Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked

8.1.1 Status for samarbejdet

Direktoratets område har ikke sin egen overskrift i Anorakrapporten, men direktoratets opgaver i relation til ILO falder ind under beskrivelsen af ar­bejdet i FN-regi. Direktoratet har i sit høringssvar af 13. juli 2001 opdelt det udenrigspolitiske samarbejde i 3 områder, nemlig samarbejde med danske myndigheder, det nordiske samarbejde og arbejdet i relation til ILO.

Samarbejde med de danske myndigheder er dels struktureret gennem di­rektoratets kontaktudvalg med det danske socialministerium og dels gen­nem samarbejdsaftalen med Vestsjællands Amtsråd.

Kontaktudvalget har dels til formål at styrke samarbejdet generelt, men også at være rammen om konkret opfølgning vedr. lovinitiativer på områ­der, hvor der er behov for et samvirke mellem de enkelte rigsdele. Samar­bejdsaftalen med Vestsjællands Amtskommune vedrørende Grønlands pa­tienter på amtets forsorgsinstitutioner indeholder konkrete bestemmelser og behandlingsfaciliteter, betaling osv.
For det nordiske samarbejde gælder, at landsstyreområdet deltager i ar­bejdet i Ministerrådet for Social og Sundhed og Ministerrådet for Ligestil­ling.

På socialområdet har man herudover rapporteringspligt til FN's konven­tion om barnets rettigheder.
På arbejdsmarkedsområdet omfatter arbejdet udover det nordiske samar­bejde indrapportering til 7 konventioner under ILO. Herudover anfører di­rektoratet at f.eks. minekonventionen kan blive aktuel for Grønland. Denne konvention er pt. ikke ratificeret af Danmark.

Afslutningsvist angiver direktoratet, at man på det seneste har indledt et samarbejde med bl.a. Søværnets Operative Kommando m.h.p. at sikre unge grønlændere jobs og uddannelse i forbindelse med farvandsovervåg­ningen i grønlandske områder, ligesom man har indledt kontakt med Cana­da vedr. de arbejdsmarkedsmæssige aspekter af råstofprojekter. Ideen er her at udveksle erfaringer mellem områder af Arktis, hvor forholdene på mange måder ligner hinanden. Direktoratet overvejer konkret at forankre dette arbejde i ILO-regi.

 Til toppen

8.1.2 Arbejdsgruppens drøftelser og anbefalinger

Arbejdsgruppen konstaterer, at direktoratet har et omfattende samarbejde med danske myndigheder indenfor sit område. Arbejdsgruppen har noteret sig den indsats der allerede er igangsat på det internationale område, idet man konstaterer, at der ikke for nærværende synes at være formelle hin­dringer for at dette arbejde kan videreudvikles.

 Til toppen

9 Folketinget

Arbejdet i Folketinget er ikke berørt i Anorakrapporten, men arbejdsgrup­pen finder alligevel at dette element bør inddrages, når spørgsmålet om Grønlands synlighed i udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager rejses. På den baggrund har arbejdsgruppen anmodet de grønlandske folketingsmedlem­mer om at kommentere Anorakrapporten og i øvrigt fremkomme med synspunkter på spørgsmål i relation til arbejdsgruppens mandat. Der forelå ikke ved delbetænkningens aflevering til kommissionen noget svar fra de grønlandske folketingsmedlemmer.

 Til toppen

9.1 Arbejdsgruppens drøftelser og anbefalinger

Ud fra en samlet vurdering af folketingsarbejdets placering i Danmarks Ri­ges udenrigspolitik finder arbejdsgruppen, at Folketingets talerstol bør være en vigtig og meget synlig plads for fremføring af grønlandske syns­punkter i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål af betydning for Grønland. De grønlandske folketingsmedlemmer kan i kraft af deres med­lemskab yde et konstruktivt bidrag til Grønlands politik på dette område, som ingen andre politiske myndigheder i Grønland kan. Ud over debatterne i selve folketingssalen gælder muligheden for at gøre synspunkter gælden­de i Folketingets udvalg, stille spørgsmål til ministrene o.lign. Hertil kom­mer, at det naturligvis er en forudsætning for at grønlandske synspunkter kan nyde fremme, at der i sidste ende er et flertal i Folketinget, der vil stemme for dem, og i dette arbejde har de grønlandske medlemmer en helt særlig rolle.

Ligesom de danske folketingsmedlemmer er de grønlandske naturligvis re­præsentanter for det parti og de vælgere der har valgt dem. Arbejds­grup­pen finder at dette ikke bør være til hinder for, at der fremover etab­leres et mere organiseret samarbejde mellem folketingsmedlemmerne på den ene side, og landsstyre og Landsting på den anden side, herunder spe­cielt Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg. De grøn­landske myndigheder har i kraft af de ressourcer der afsættes til det uden­rigspoliti­ske arbejde en mulighed for at støtte de grønlandske medlemmers virke i Folketinget på det udenrigspolitiske område.

 Til toppen

10 Landstinget

Landstinget har i sit høringssvar på Anorakrapporten fremhævet, at Lands­tingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg ud fra sit lovgrundlag har en særlig ret til at blive konsulteret af landsstyreformanden i spørgsmål in­denfor sit arbejdsområde. Det skal i denne forbindelse også nævnes, at de to medlemmer af det danske folketing er tilforordnet udvalget med ret til at deltage i møderne.

Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg har indenfor det se­neste år intensiveret dialogen med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn. Når det gælder deltagelse i internationale forsamlinger nævnes fra Lands­tingets side Nordisk Råd og Vestnordisk Råd.

De to grønlandske medlemmer af Nordisk Råd er også medlemmer af hver sit udvalg i Nordisk Råd. I svaret understreges, at de grønlandske medlem­mer indgår i Nordisk Råd på lige fod med øvrige medlemmer, og det anfø­res at den politiske indflydelse erfaringsmæssigt er størst når medlemmet har deltaget i arbejdet i nogen tid og regelmæssigt har deltaget i møderne.

Når det gælder deltagelse i Vestnordisk Råd baserer det sig på et fælles vestnordisk charter, der senest er revideret i 1997. Vestnordisk Råd er etableret på initiativ af parlamenterne i de vestnordiske lande. På samme måde som i Nordisk Råd vedtager Vestnordisk Råd på deres årlige møder rekommandationer til respektive regering og landsstyrer.

Endelig bør nævnes de årlige møder mellem Landstingets formandskab og Folketingets præsidium.

 Til toppen

10.1 Arbejdsgruppens drøftelser og anbefalinger

Arbejdsgruppen har taget Landstingets redegørelse til efterretning, samti­dig med at man noterer sig, at Landstingets internationale aktiviteter under­støtter landsstyrets bestræbelser på at fremme grønlandsk politik i inter­nationale sammenhænge.

 Til toppen

11 Anbefalinger

Arbejdsgruppen ønsker at afgive en række anbefalinger for det videre ar­bejde. Disse sammenfattes i kort form som følger:

 Til toppen

11.1 Forholdet til rigsmyndighederne

Generelt:
at hjemmestyret rejser krav om at få revideret den eksisterende hjemme­styrelov i spørgsmål vedrørende udenrigsrelationerne, således at den gældende praksis afspejles i lovgivningen, og således at der fortsat er mulighed for en videre udvikling. Arbejdsgruppen lægger vægt på, at dette indebærer en lovfæstet pligt for Rigsmyndighederne til en for­handling med Grønland før internationale initiativer igangsættes på områder, der fra grønlandsk side betragtes som vitale.

at hjemmestyret overfor regeringen rejser spørgsmålet om anvendelse af betegnelsen i internationale sammenhænge for "Danmarks Rige" m.h.p. at sikre, at betegnelsen "Kongeriget Danmark" eller tilsvarende anven­des, når myndighederne i international sammenhæng repræsenterer alle rigsdele. I alle sammenhænge hvor EU-kommissionen har kompetencen over spørgsmålene i relation til Danmark, og hvor der efter de pågæl­dende konventioner er mulighed herfor, bør der søges gennemført en selvstændig grønlandsk repræsentation, hvor ønske herom rejses fra grønlandsk side. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre skal man pege på muligheden af en repræsentation efter modellen "Danmark på vegne af Grønland ..".
at hjemmestyret overfor regeringen i forlængelse af punktet foran rejser spørgsmålet om hvorledes landsstyrets repræsentanter indgår i Konge­rigets delegationer, når den internationale forhandling for Danmarks vedkommende forudsætter en EU-koordination.
at Grønlands Hjemmestyre gennem forhandling med rigsmyndighederne sø­ger udvirket, at danske ministerier organiseres således, at ministerier også i praksis opfanger de emner af international karakter indenfor de­res område, som kan få betydning for Grønland. Dette gælder særlig for de EU-retsakter, som gennemføres i national dansk lovgivning. Heri ind­går ideen om, at ministerierne udpeger en grønlandsansvarlig på pas­sende niveau. På nogle områder kan der på samme måde som i IWC være behov for en permanent gruppe til forberedelse af internationale forhandlingsmandater, hvilket vil være en naturlig opgave at indgå i for den grønlandsansvarlige.

Konkret:
at miljøkompetencen i råstofloven overføres til de grønlandske myndighe­der.
at man bør følge op på arbejdsgrupperapporten fra 1994 om vejrdataindsam­ling i Grønland og rejse krav om at rammerne for DMI's virke fastlægges i en folketingslov, og at Grønland i den forbindelse får den plads i den overordnede ledelse af DMI, som Grønlands betydning for DMI's samlede aktiviteter indenfor rigsfællesskabet berettiger til.
at hjemmestyret rejser krav om at der indføres pligt for alle fremmede skibe til en gang i døgnet at afgive positionsmelding til myndighederne, samt at der indføres lodspligt indenfor 3 sømil for udenlandske fartøjer over en nærmere angiven størrelse.
at Grønland bør, gennem forhandling med de danske myndigheder, fastlæg­ge en langsigtet strategi for at en person fra Grønland kan vare­tage arbejdet som hvalfangstkommissær for Kongeriget Danmark.
at hjemmestyret generelt indgår en aftale med Danmark som udstikker ret­ningslinierne for hvorledes Danmark på forskellige områder kan stille erfarne sagsbehandlere til rådighed for hjemmestyret i forbindelse med oplæring af egne medarbejdere.

 Til toppen

11.2 I forhold til det videre arbejde med udviklingen af selvsty­ret i Grønland

at der etableres mere strukturerede kontakter mellem landsstyre og Landsting og de grønlandske folketingsmedlemmer på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.
at Grønland fortsat bruger sin prestige og indflydelse i international sammen­hæng til fordel for oprindelige folks menneskerettigheder, og at man fortsat accepterer at blive betegnet som et oprindeligt folk, såfremt det er en betingelse for, at man kan udøve sin ret til f.eks. at høste af naturens levende ressourcer, som det er tilfældet f.eks. i Den Internati­onale Hvalfangstkommission og i Biodiversitetskonventionen.
at der igangsættes et arbejde for at sikre at alle udenrigspolitiske aktivi­teter sker i henhold til de instrukser, som politisk er vedtaget, og at der foretages sådanne tilpasninger af de administrative procedurer, som sikrer at ledelsen på alle niveauer udfylder deres ledelsesforpligtelse.
at de administrative og organisatoriske ressourcer styrkes således, at Grønland i endnu højere grad kan udfylde de eksisterende rammer in­denfor det internationale samarbejde, som Grønland på nuværende tidspunkt har adgang til. Det bør ske således at Grønlands arbejde for at fremme sine interesser og gøre sine synspunkter gældende bliver mere virkningsfuldt.
Hertil kommer den styrkelse af ressourcegrundlaget, som vil være nød­vendig for at leve op til de foreslåede ændringer i lovgrundlaget, der ud­vider Grønlands internationale forpligtigelser og kompetencer.
at Grønlands internationale informationsindsats styrkes ressourcemæssigt og at denne indsats gennem en løbende planlægning målrettes til for­skellige temaer, som understøtter landsstyrets aktuelle politiske sats­ning.

Forkortelser:

NATO
North Atlantic Treaty Organisation

NAFO
North West Atlantic Fisheries Organization

ECOSOC
De forenede Nationers Økonomiske og Sociale råd (FN)

IWC
Den Internationale Hvalfangstkommission

NEAFC
North East Atlantic Fisheries Commission

NASCO
North Atlantic Salomon Conservation Organization

CITES
Konventionen om International Handel med Udryddelsestrue­de Vilde Dyr og Planter

GEUS
Grønlands- og Danmarks Geologiske undersøgelser

UNESCO
Det internationale samarbejde omkring undervis­ning/uddannelse,videnskab/forskning og kultur

WHO
Verdenssundhedsorganisationen

NAMMCO
North Atlantic Marine Mammal Commission

DMI
Danmarks Meteorologiske Institut

ILO
Den internationale Arbejdsorganisation

Til toppen