Bemærkninger til udkast til Partnerskabstraktat om Grønlands selvbestemmelse

Almindelige bemærkninger

Den 1. maj 1979 trådte lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre i kraft. Hjemmestyret har i den mellemliggende periode ud­viklet sig i takt med, at sagsområder er overtaget af hjemmestyret og samtidig med, at de eksterne forhold, som hjemmestyret virker under, har forandret sig. Danmarks medlemskab af EU, hvortil der i stigende grad overføres kompetence, har medført, at Grønlands aftalemæssige relationer til EU får stedse større betydning. Desuden undergår verden i denne tid en globaliseringsproces, som også fordrer, at Grønland selvstændigt kan va­retage sine interesser.
Disse forhold og andre gør, at der er behov for at revidere Grønlands stil­ling inden for rigsfællesskabet, hvilket efter politisk ønske omkring årsskif­tet 1999-2000 førte til udarbejdelse af et kommissorium, som Selvstyre­kommissionens arbejde hviler på.

Selvstyrekommissionen har i tilknytning til betænkningen udarbejdet nær­værende traktat med bemærkninger, som indeholder betænkningens an­befalinger om Grønlands fremtidige stilling inden for rigsfællesskabet. Selv­styrekommissionen har valgt at kalde udkastet "Partnerskabstraktat om Grønlands selvbestemmelse" for at signalere, at der ønskes et godt forhold mellem rigsfællesskabets parter baseret på gensidig respekt, at der er tale om ligeværdige parter, at Grønland anerkendes som et folkeretssubjekt, der selvstændigt kan indgå forpligtelser i forhold til omverdenen, og at Grønland som folkeretssubjekt til hver en tid har ret til selvbestemmelse.

I Partnerskabstraktat om Grønlands selvbestemmelse og de tilhørende be­mærkninger anvendes begrebet "selvstyre" om Grønlands demokratiske styreform. At "selvstyre" anvendes som betegnelse for den demokratiske styreform i Grønland skal ikke forstås som blot en justering af den gælden­de ordning om Grønlands Hjemmestyre. Begrebet "selvstyre" er valgt med international begrebsanvendelse for øje. "Self-governing", som er det en­gelske begreb for "selvstyre", refererer direkte til det engelske udtryk "selfdetermination", der som internationalt juridisk begreb anvendes om et folks ret til selvbestemmelse. "Selvstyre", som betegnelse for den demo­kratiske styreform, skal derfor ikke forstås som en indskrænkning i Grøn­lands ret til selvbestemmelse.

Af ressource og tidsmæssige grunde har det ikke været muligt at foretage en udtømmende analyse af, hvilke økonomiske og administrative konse­kvenser udkast til Partnerskabstraktat om Grønlands selvbestemmelse vil medføre for Grønland.

 

Bemærkninger til partnerskabstraktatens enkelte bestemmelser

Til § 1

Grønlænderne er et folk i folkeretlig forstand med dertil hørende rettighe­der og pligter, og i forlængelse heraf skal Grønland indtil videre anerken­des som en selvstyrende del af rigsfællesskabet. At selvstyret udøves in­den for rigsfællesskabet betyder, at Grønland stadig respekterer Grundlo­ven. Som det fremhæves i præamblen, respekterer Grønland de grundlæg­gende menneskerettigheder.
I henhold til stk. 2 er rammerne for Grønlands selvstyre derudover fastsat i nærværende traktats bestemmelser.

 

Til § 2

Med lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre blev der indført en lovgivende myndighed i form af Landstinget og en udøvende myndighed i form af landsstyret, mens domstolene forblev et rigsanlig­gende. Da princippet om magtens tredeling udgør et væsentligt element i en retsstat og i en demokratisk styreform, er det vigtigt, at også domstols­området hjemtages. Rigets Højesteret vil dog stadig være den øverste domstolsmyndighed i grønlandske sager, jf. bemærkninger til § 6.

 

Til § 3

I lighed med § 2 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjem­mestyre foreslås det i stk. 1, at Landstingets medlemmer vælges for 4 år. Dette er ikke til hinder for, at der ved landstingslov, som i den på nuvæ­rende tidspunkt gældende landstingslov om Landsting og landsstyre, kan fastsættes regler om adgang til at udskrive nyvalg til Landstinget inden valgperiodens udløb. Som foreslået i stk. 2 skal de nærmere regler om val­get, herunder om valgret og valgbarhed, fastsættes ved landstingslov. I henhold til stk. 3 fastsætter Landstinget selv sin forretningsorden.

 

Til § 4

Bestemmelsen svarer til § 3 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grøn­lands Hjemmestyre, og omhandler de overordnede forhold vedrørende dannelse af landsstyret. Nærmere regler om valgmåde mv. behandles i landstingslov, jf. § 5 i nærværende traktat.

 

Til § 5

De overordnede regler om Landsting og landsstyre er reguleret i §§ 3-4 i nærværende traktat, mens den mere udtømmende regulering skal ske ved landstingslov og i Landstingets forretningsorden.

 

Til § 6

Som anført i § 3 og de dertil hørende bemærkninger foreslås det, at dom­stolene overgår til selvstyret, dog med forbehold for Retsvæsenskommissi­onens endelige betænkning, som Selvstyrekommissionen ikke har kunnet inddrage i sit arbejde. Om domstolsområdet og resten af retsvæsenet skal overgå til selvstyret, og måden hvorpå dette i så fald skal ske, bør afklares efter, at Retsvæsenskommissionens endelige betænkning foreligger og denne betænkning er blevet behandlet politisk og debatteret i offentlighe­den. Overtagelse af domstolsområdet mv. vil have økonomiske og admini­strative konsekvenser for selvstyret, som der skal tages højde for, inden det sker.
Rigets Højesteret vil i overensstemmelse med Grundloven stadig være den øverste domstolsmyndighed i grønlandske sager, og Højesteret skal som hidtil lægge grønlandsk lovgivning til grund for afgørelse af grønlandske sager.

 

Til § 7

Det grønlandske sprog er det grønlandske folks oprindelige sprog i skrift og tale, hvorfor det som nationalsproget i Grønland er det officielle sprog.
Da et folks identitet og sprog hænger nøje sammen, bør det tilstræbes, at kundskaber i grønlandsk sprog fremmes i den grønlandske befolkning.
Forhold vedrørende sprog, herunder hvilke sprog, der kan anvendes ved henvendelse til offentlige myndigheder, samt undervisning i andre sprog, bør fastlægges i anden lovgivning.

 

Til § 8

Et folks identitet og nationale bevidsthed er bestemt af forhold som kultur, historie mv., men også nationale symboler som flag og nationalsang er vigtige i den henseende. Samtidig har det betydning i forhold til omverde­nen, at Grønland i forbindelse med internationale begivenheder fremstår som et selvstændigt folk med flag og nationalsang.

 

Til § 9

Med bestemmelsen ændres den tidligere gældende ordning i §§ 4, 5 og 7 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre, hvor hjemmestyret enten kunne overtage den lovgivende og administrative kompetence for områder fuldt ud eller få delegeret kompetencen ved lov.
Det foreslås i stedet, at der udelukkende finder fuld overtagelse af den lov­givende og administrative kompetence sted.
Bestemmelsen indeholder ingen begrænsninger med hensyn til overtagelse af sagsområder. Dette skyldes behovet for en fleksibel ordning, der i prin­cippet, dog under iagttagelse af de i Grundloven indeholdte krav, gør det muligt for selvstyret at hjemtage alle områder.
I et rigsfællesskab vil der være økonomiske mellemværender mellem rigs­delene, jf. stk. 2. Grønland vil i en årrække ikke have mulighed for fuld selvfinansiering, og det forudsættes derfor indtil videre, at der fortsat ydes økonomisk tilskud fra Danmark. Samtidig kan Grønland, med de mulighe­der som landet har, yde sit bidrag til partnerskabet.
Med hensyn til stk. 3 må det påregnes, at der i forbindelse med overtagel­se af visse områder vil være behov for at samarbejde med de danske myn­digheder og trække på de danske myndigheders faglige ekspertise i for­skellige henseender. Eksempelvis kan der være behov for, at der til danske myndigheder knyttes grønlandske medarbejdere, som derigennem kan opnå faglig viden, der kan bruges i Grønland, når det pågældende område overtages af selvstyret.

 

Til § 10

Bestemmelsen har samme indhold som § 6 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre, dog bliver retsforskrifterne udelukkende benævnt landstingslove, jf. § 9 i nærværende traktat.

 

Til § 11

I henhold til FN resolution nr. 1514 har et folk i et land med kolonistatus ret til selvstændighed, herunder krav på ejendomsretten til landet, hvilket er en økonomisk forudsætning for, at et sådan land reelt set kan opnå selvstændighed.
(Note: Declaration on the granting of independence to colonial countries and peoples, General Assembly resolution 1514 , XV, of 14 December 1960.)
At ejendomsretten i et land med tidligere kolonistatus suverænt tilhører dette land og folk, fremgår også af FN resolution nr. 1803.
(Note: General Assembly resolution 1803 (XVII) of 14 December 1962, Permanent sove­reignty over natural resources.)
Med Grønlands tidligere status som dansk koloni, kan der ikke herske tvivl om, at det grønlandske folk har ejendomsretten til alle naturgivende res­sourcer, herunder de ikke-levende ressourcer, inden for Grønlands land - og søterritorium, som er fastlagt i overensstemmelse med internationalt anerkendte regler herom.

 

Til § 12

Der skal herske gensidig respekt i forholdet mellem Grønland og Danmark på alle områder, også når det gælder spørgsmål af udenrigs- og sikker­hedspolitiske karakter. Det er derfor vigtigt, at alle forhold til udlandet, der har betydning for såvel Grønland som Danmark, behandles i fællesskab af landsstyret og regeringen. Landsstyret og regeringen skal være enige i så­danne spørgsmål.
Det er i øvrigt i bestemmelsen forudsat, jf. præamblen, at landsstyret selv­stændigt og uafhængigt af den danske regering kan optage forhandlinger og indgå aftaler i mellemfolkelige anliggender, når forholdet udelukkende vedrører Grønland og sagsområdet henhører under selvstyret, jf. § 9.

 

Til § 13

Landsstyret har fuldmagt til at handle på selvstyrets vegne i forhold til ud­landet, men af hensyn til den parlamentariske kontrol skal Landstinget have tiltrådt mellemfolkelige aftaler før disse kan træde i kraft for Grøn­land.

 

Til § 14

Det foreslås, at regulering, der vedrører Grønland, ikke kun skal forelæg­ges landsstyret til udtalelse, jf. § 12 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre, men at landsstyret skal opfattes og behandles som ligeværdig forhandlingspart i lovgivningsprocessen. Ved regulering forstås forslag til love, udkast til administrative forskrifter, udkast til EU-forskrifter mv.

 

Til § 15

I henhold til bestemmelsen skal Grønland og Danmark give hinanden bi­stand vedrørende internationale forhold, f.eks. med hensyn til repræsenta­tion på politisk plan. Der lægges i bestemmelsen op til, at begge parter skal kunne drage nytte af ordningen.
Det er meningen, at Grønland fortsat, af økonomiske og administrative grunde, skal kunne benytte de danske repræsentationer i lande og interna­tionale organisationer og få tilknyttet medarbejdere, der varetager Grøn­lands interesser. Behovet for benyttelse af denne ordning vil stige i takt med, at selvstyret opnår en mere omfattende og selvstændig rolle inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Grønlands interesser kan være af erhvervsmæssig karakter, men kan i modsætning til § 16 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre også have et andet indhold.

 

Til § 16

Såfremt der opstår uenighed mellem landsstyret og regeringen vedrørende f.eks. fortolkning af partnerskabstraktatens indhold, og der ikke kan opnås enighed, skal spørgsmålet forelægges nævnet til afgørelse.

 

Til § 17

Efter en periode på 10 år fra partnerskabstraktatens ikrafttræden, vil Dan­mark og Grønland kunne vurdere, om partnerskabstraktaten regulerer for­holdet mellem parterne på tilfredsstillende vis, og om samfundsudviklingen fordrer revidering af nærværende traktat. Det står parterne frit for efter denne periode, at rette henvendelse til den anden part om revidering af partnerskabstraktaten. Rettes der efter denne periode begæring fra en af parterne om genforhandling af partnerskabstraktaten, skal parterne sørge for, at der optages forhandlinger snarest, og at forhandlingerne på bedst mulig vis fremmes. Såfremt der ikke inden for 2 år kan opnås enighed om ny partnerskabstraktat, der skal erstatte den gældende partnerskabstrak­tat, kan parterne uafhængigt af hinanden vælge at udøve fuld selvbe­stemmelse efter behørig notifikation, underretning, til den anden part. Ved fuld selvbestemmelse skal forstås fuld suverænitet, og derved ophævelse af statsretlig tilknytning mellem Grønland og Danmark.

 

Til § 18

I Selvstyrekommissionens betænkning er proceduren for behandlingen af Partnerskabstraktaten gengivet. Det foreslås, at den endelige godkendelse af Partnerskabstraktat om Grønlands selvbestemmelse kan ske ved en fol­keafstemning i Grønland om spørgsmålet. Landstinget og Folketinget til­træder og sætter Partnerskabstraktat om Grønlands selvbestemmelse i kraft inden 4 måneder efter afholdelse af folkeafstemningen. Lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre ophæves, når Partner­skabstraktat om Grønlands selvbestemmelse træder i kraft.

 

Til § 19

I forbindelse med Grønlands overgang til selvstyre foreslås det, at gælden­de mellemfolkelige aftaler og lovgivning for Grønland forbliver i kraft med de ændringer, som partnerskabstraktaten medfører.
Grønlandske og danske myndigheder må efterfølgende justere gældende mellemfolkelige aftaler og lovgivning for Grønland, hvor dette er nødven­digt.