Bilag 10: Verdens oprindelige folk

Som vedtaget af Arbejdsgruppen vedrørende Udenrigs- og Sikkerhedspoli­tik, februar 2002

1 Indledning 
2 Traditionel viden 
3 ILO-konvention 169 
4 Verdensnaturunionen og retten til at leve direkte af naturens ressourcer
5 Biodiversitetskonventionen
6 Inuit Circumpolar Conference og Arktisk Råd
7 Hvalfangstkommissionen
8 Ejerretsforhold
9 De Forenede Nationer
10 Samarbejde med Danmark
11 Grønlands afvisning af racekriterier
12 Etnicitet og sprog
13 Hjemmestyrets profil
14 Konklusioner og anbefalinger 
15 Forkortelser

Dette bilag er identisk med arbejdsgruppens arbejdspapir nr. 2.

1 Indledning

Grønlænderne bebor verdens største ø, som ligger 3-4.000 km fra rigsmyndighederne i Danmark.
Grønlænderne er et folk i folkeretlig forstand og opfatter sig selv som et oprindeligt folk. Det har tusindårige rødder i Sibirien og arktisk Nordameri­ka og er verdenskendt for sin særegne kultur, som den dag i dag finder sit udtryk bl.a. i den ældgamle sprogdragt. Overfor omverdenen markerer det nye Grønland sig med egen nationalsang, eget flag og egne politiske ambi­tioner.

I kolonitiden 1721-1953 førte Danmark en formynderisk politik i Grønland, som det ligger udenfor dette papirs opgave at beskrive. Her skal der blot peges på den historiske kendsgerning, at denne kolonialistiske politik endnu er levende i folkets hukommelse og står som en stum kulisse bag problematikken omkring det grønlandske folks internationale status som et oprindeligt folk.

I princippet var det afgørende skridt væk fra den paternalistiske tænkning den grundlovsændring i 1953, hvorved grønlænderne fik dansk statsbor­gerskab med alle dertil hørende borgerrettigheder. Blandt de mange æn­dringer og nye samfundsmæssige fordele, der her blev grønlænderne til del, var den principielle udelukkelse af racediskrimination nok en af de mest værdsatte, og det grønlandske folk har siden konsekvent afvist en­hver form for etnisk forskelsbehandling.

Det hører med i billedet, at siden de store hvalfangerflåders tilbagevenden­de sommerbesøg i 16- og 17-hundredetallene - og den sideløben­de/efterfølgende danske kolonisation - er det grønlandske folk blevet op­blandet med mangfoldige etniske fremmedelementer, kulturelt såvel som genetisk.

Denne udvikling til trods har det grønlandske folk bevaret en bevidsthed om sin identitet, en bevidsthed som så langt fra svækkes under pres, tværtimod er blevet stærkere. Det må siges at være et tegn på stor indre styrke, at denne folkelige bevidsthed om identitet og selvværd rent faktisk har udviklet sig sideløbende med et underliggende - og konsekvent - opgør med ethvert tilløb til racistisk-isolationistiske tendenser.

 Til toppen

2 Traditionel viden

Jævnsides med den voksende accept af de oprindelige folks særstilling i verdenssamfundet og den dertil knyttede menneskerettighedsproblematik kan man notere en stigende interesse for den traditionelle viden, der gen­nem meget lange tider er blevet opsamlet hos stammefolk og i urbefolk­ninger verden rundt. Der er her tale om et meget stort forråd af menne­skelig erfaring, som i den kommende tid står i fare for at gå tabt.
I Grønlands mange små og spredte fangersamfund findes fortsat et om­fattende og detaljeret kendskab til naturens foreteelser, en viden der har sine rødder i overleveringen, og i Grønland har man altid vidst, at fanger­nes viden om naturen og fangstdyrene er enestående. Vor tids udfordring er at skabe rammen om et så vidt muligt frugtbart møde mellem den tradi­tionelle viden på den ene side, og på den anden side den indsigt, som mo­derne videnskab formidler. Der er her så at sige tale om to forskellige me­todeuniverser, som på visse punkter står hinanden meget fjernt, men som samtidig har rig mulighed for at mødes om de konkrete erfaringer i mar­ken.

 Til toppen

3 ILO-konvention 169

Formelt holder Grønland sig p.t. til den konvention om oprindelige folk, som International Labour Organization (ILO) vedtog i 1989.

(Note: Konvention nr. 169 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater. Kapitel 1, artikel 1. Nalunaarutit A 1997, s. 397.)

Efter samråd mellem Danmark og Grønland blev der forfattet en fælleser­klæring om problematikken vedrørende de oprindelige folk, hvorefter Dan­mark ratificerede konventionen i 1996 på vegne af begge rigsdele.

(Note: Erklæring i forbindelse med ratifikationen af ILO-konvention nr. 169.)

 Til toppen

4 Verdensnaturunionen og retten til at leve direkte af naturens ressourcer

Spørgsmålet om oprindelige folks rettigheder har for Grønlands vedkom­mende i væsentlig grad været - og er stadig - en sag, der vedrører retten til at markedsføre produkterne fra jagt og fangst. Siden fremkomsten af Brundtland-kommissionens rapport "Our Common Future" i 1987 har Grønland engageret sig - med et positivt resultat - i at påvirke Verdensna­turstrategien ("Caring for the Earth"), som blev publiceret i 1991 af Ver­densnaturunionen (International Union for the Conservation of Nature, IUCN), Verdensnaturfonden (World Wide Fund for Nature, WWF) og FN's miljøprogram (United Nations Environment Programme, UNEP). I disse vigtige organisationer kan man notere sig en stadigt tydeligere accept af de oprindelige folks ret til at ernære sig ved og handle med de ressourcer, som den vildtlevende natur frembyder.

Grønland har også - med samme formål - siden 1990 deltaget i IUCN's tre-årlige verdenskongresser, og har medvirket i IUCN's "Intercommission Task Force for Indigenous Peoples", alt med henblik på at sikre en bred forståelse for de oprindelige folks naturaløkonomi og deres ret til at være tilstede på verdensmarkedet med deres produkter.
(Note: Jvf. Tom Christensen: IUCN og Grønland, en analyse med henblik på den grønlandske deltagelse. Direktoratet for Miljø og Natur 2001.)

 Til toppen

5 Biodiversitetskonventionen

I 1992 deltog Grønland på officielt plan i den skelsættende internationale miljøkonference i Rio de Janeiro. Formålet for Grønlands Hjemmestyre var sammen med Danmark at fremme forståelsen for de oprindelige folks af­hængighed af de vildtlevende ressourcer og sikre deres ret til at afsætte produkter herfra. Denne konvention er vigtig fordi den efter ratifikation udgør et bindende internationalt lovgrundlag på området.
Et af de vigtigste resultater fra denne konference var institueringen af en internationalt bindende konvention om beskyttelse af jordens biologiske mangfoldighed. Artikel 8 i denne såkaldte Biodiversitetskonvention sikrer principielt de oprindelige folk deres rettigheder i denne forbindelse. I den forbindelse udestår der fortsat et stort arbejde med at beskytte de mange sårbare grupper af oprindelige folk verden rundt, som normalt ikke kan regne med overhovedet at blive hørt. Ved partsmøderne har Grønland ved flere lejligheder været med i den danske delegation og er blevet mødt med store forventninger hos Oprindelige Folk-organisationer fra andre dele af verden.

 Til toppen

6 Inuit Circumpolar Conference og Arktisk Råd

Grønland har spillet en afgørende rolle i skabelsen af Inuit Circumpolar Conference (ICC), som indtil videre har haft to grønlandske præsidenter. Hjemmestyret har i vid udstrækning trukket på ICC, når Grønlands karak­ter af hjemsted for et oprindeligt folk har skullet profileres internationalt. ICC repræsenterer Inuit som et oprindeligt folk i Arctic Council, i De For­enede Nationers Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC), samt i Arctic Lea­ders Summit.

I Arktisk Råd, hvor Grønland sidder sammen med Danmark, og hvor ICC har sæde som fast observatør med taleret, har der i de politiske drøftelser fra begyndelsen været en utvetydig understregning af grønlændernes rolle som et oprindeligt folk i Arktis.

 Til toppen

7 Hvalfangstkommissionen

I erkendelse af de grønlandske fangersamfunds historiske, kulturelle og etniske baggrund opnår Grønland sine hvalkvoter - og får dermed dækket en væsentlig del af sit ernæringsmæssige behov - gennem Den Internatio­nale Hvalfangstkommission (International Whaling Commission, IWC). Dette sker i medfør af grønlændernes internationalt anerkendte status som oprindeligt folk (kategorien "Aboriginal Subsistence Whaling").

 Til toppen

8 Ejerretsforhold

I Grønland er der et kollektivt ejerretsforhold til jorden et forhold som er karakteristisk for oprindelige folk verden rundt. Tilsvarende støtter Grøn­land andre oprindelige folks bestræbelser for at få anerkendt deres kollek­tive rettigheder til deres landområder. Det er således Grønlands holdning at man i de internationale fora skal benytte udtrykket "indigenous people s" med ssom en angivelse af, at der er tale om folk, ikke enkeltindivider, der prøver at gøre private rettigheder gældende.

 Til toppen

9 De Forenede Nationer

Det var et grønlandsk initiativ, der fra begyndelsen stod bag Danmarks bestræbelser for at få oprettet et permanent forum i FN, hvor verdens op­rindelige folk kan komme til orde overfor regeringerne og verdensoffentlig­heden. Hertil kommer, at man også fra grønlandsk side konstant har fulgt og følger arbejdet med at udforme en FN Verdensdeklaration om de oprin­delige folks rettigheder. Oprettelsen af Permanent Forum for Indeginous Peoples indebærer ikke at arbejdet i Working Group for Indigenous Popula­tions nedtones.

 Til toppen

10 Samarbejde med Danmark

Grønland har samarbejdet med Danida/Udenrigsministeriet om at udarbej­de den officielle danske politik på området, som den blev offentliggjort af Udenrigsministeriet i 1994.
(Note: Jvf. Friis Arne Petersen: Rigsfællesskabet og det internationale arbejde for oprindelige folk. Udenrigs nr. 2, 2001.)
På opfordring af et af de grønlandske medlemmer af Folketinget blev der under en forespørgselsdebat i maj 2001 enighed om at opdatere denne politik og revidere strategien. Herefter skulle det gøres muligt at yde støtte til oprindelige folk, der har hjemme i samfund, som ikke normalt har krav på ulandsbistand.

 Til toppen

11 Grønlands afvisning af racekriterier

Siden grundlovsændringen i 1953 har det i praksis været grønlandsk politik at afvise enhver form for racisme, åbenlys eller skjult. Første gang denne uudtalte grønlandske "racepolitik" viste sig, var under Landsrådets debat i 1963 i forbindelse med indførelsen af fødestedskriteriet.

Den lønpolitik, som dette senere så forhadte kriterium var eksponent for, endte oprindelig med at få Landsrådets nølende opbakning bl.a. fordi den principielt tog sit udgangspunkt i en persons fødested, og netop ikke hans/hendes race. Se­nere mødte fødestedskriteriet som bekendt bred modstand lige præcis fordi det gav indtryk af i praksis at fungere som utilsigtet diskrimination. Som ligeberettigede borgere i det danske rige ville grønlænderne ikke finde sig i hvad der subjektivt blev oplevet som en form for etnisk forskelsbehandling.

Den grundlæggende politik: At undgå etniske kriterier, er blevet videreført af Hjemmestyret siden 1979. Der er blevet lovgivet til fordel for den lokale arbejdskraft i Grønland, men her er kriteriet et bosteds- og ikke et etnisk kriterium. F.s.v. angår udstedelsen af fangst- og jagtbeviser er kriteriet her heller ikke etnisk, men har at gøre med bopæl og indkomstforhold. Intet­steds ses hjemmestyret at have lagt racekriterier til grund for sin lovgiv­ning.

 Til toppen

12 Etnicitet og sprog

Som folk har grønlænderne uden vanskelighed optaget mange udefra kommende elementer i sig. F.eks. har inughuit optaget både europæiske, afro-amerikanske og japanske gener i stammen uden at blive mindre "po­lareskimoiske" af den grund.

I praksis består Grønlands politik på området etnicitet i at kende sine rød­der og sin historiske baggrund, og i at fastholde sin identitet som den overleveres gennem samværsformer, jagttraditioner, fortællekunst, musik, kunsthåndværk, politisk kultur m.m..

Lige så længe grønlænderne selv har kunnet bestemme, er denne bevidst­hed om eget værd blevet dyrket jævnsides med en fordomsfri åbenhed overfor mennesker udefra.

Også det nye Grønland må klargøre sin politik på dette bredere område. Spørgsmålet her er hvor langt den kulturelle - herunder den sproglige - opblanding kan gå uden af den grund at opleves som en trussel mod fol­kets identitet. Sagt på en anden måde: Hvor åbent kan et oprindeligt folk tillade sig at være overfor omverdenen uden at dets "oprindelighed" skal sættes overstyr?

Som Selvstyrekommissionen gør sit arbejde, pågår præcis denne diskussi­on i folket, og det må anses for givet, at den ikke vil blive afsluttet forelø­big. For nærværende ønsker arbejdsgrupperne at give udtryk for:

  • For det første, at uanset hvorledes sprogdebatten former sig i årtierne fremover, så vil den generelle kulturpåvirkning fra verden udenom blive ved at vokse i intensitet.
  • For det andet, at for et lille folk som vort, med store ambitioner i en verden, der ændrer sig fra år til år, er det af største vigtighed at vi i vor midte kan optage ethvert menneske af god vilje, der ønsker at knytte sig til vort land.

 Til toppen

13 Hjemmestyrets profil

Grønlandske medarbejdere har i en årrække fulgt arbejdet med udkastet til en Verdenserklæring om oprindelige folks rettigheder.

Arbejdet med en sådan erklæring har lange udsigter før den via ECOSOC en dag kan komme til afstemning i FN's Generalforsamling, idet den står og falder med aner­kendelsen af de oprindelige folks ret til selvbestemmelse. Det er den dansk-grønlandske grundholdning, at alle folk efter de eksisterende folke­retsregler har retten til ekstern selvbestemmelse. Samtidig signaleres det som den dansk-grønlandske holdning, at denne grundlæggende rettighed godt kan håndhæves uden at det nødvendigvis behøver at føre til løsrivelse og national selvstændighed for det pågældende folk.

Tanken om at skabe et særligt rådgivende organ ved FN for verdens oprin­delige folk, et såkaldt permanent forum, blev oprindelig lanceret af Grøn­lands Hjemmestyre i forbindelse med FN's Verdenskonference om menne­skerettigheder i Wien i 1993. Siden da er det - over en periode på 7 år - lykkedes Danmark/Grønland at vende stemningen i den relevante arbejds­gruppe i FN's Menneskerettighedskommission, og ideen blev endelig god­kendt under kommissionens møde i foråret 2000 og vedtaget i generalfor­samlingen nogle måneder senere. Grønland har hermed fået et oplagt in­strument til en fornyet international indsats og kan nu bl.a. fremme oprin­delige folks anliggender ved FN's forskelligartede verdenskonferencer.

Til dato har fire grønlændere bestridt FN-poster i disse sammenhænge: ved FN's Center for Menneskerettigheder i Genève, ved ILO's hovedkvarter li­geledes i Genève, og ved ILO's regionalkontor i Lima, Peru.
Herudover er der fra grønlandsk side i 1997 blevet taget initiativ til et "In­ternational Training Centre for Indigenous Peoples" (ITCIP) med sæde i Nuuk. Med støtte både fra internationale private fondes og fra Grønlands Hjemmestyre uddannes oprindelige folk fra alle fem verdensdele her til international forhandlingsteknik og professionel projektstyring.

 Til toppen

14 Konklusioner og anbefalinger

  1. Det grønlandske folk er et folk i folkeretlig forstand. Samtidig opfatter det grønlandske folk sig selv som et oprindeligt folk, som er solidarisk med andre oprindelige folk i verden. De oprindelige folk står med særlige prob­lemer med hensyn til at bevare deres eksistensgrundlag og få beskyttet deres rettigheder. Derfor er en aktiv indsats fra grønlandsk side nødvendig.
  2. Indsatsen for at sikre verdens oprindelige folk og dermed den kulturelle mangfoldighed foregår på alle niveauer med FN som øverste globale organ. En fortsat grønlandsk indsats indenfor rammerne af Permanent Forum bør være med til at sætte dagsordenen for dette vigtige arbejde.
  3. Arbejdet for oprindelige folks rettigheder er ikke og må ikke udvikle sig til diskrimination mellem racer/etniske grupperinger, undtagen hvor speci­elle forholdsregler er tilladt i henhold til internationale konventioner.
  4. I spørgsmålet om oprindelige folks traditionelle viden versus empirisk naturvidenskab er det grønlandsk politik at respektere begge vidensyste­mer. På indenrigsfronten er det den overordnede hensigt at skabe en na­turforvaltning, som i fuld respekt for moderne forskningsprincipper fortsat bygger på de erhvervsaktive fangeres overleverede viden og personlige erfaringer. For Grønlands Naturinstitut betyder dette, at der bør skabes et bevillingsmæssigt grundlag for at etablere en afdeling, som skal beskæftige sig med den traditionelle viden og dens anvendelse i instituttets biologiske rådgivning af det politiske system.

Til toppen 

15 Forkortelser

ECOSOC Economic & Social Council
ICC Inuit Circumpolar Conference
ILO International Labour Organization
ITCIP International Training Center for Indigenous Peoples
IUCN International Union for the Conservation of Nature and Natural Resources
IWC International Whaling Commission
UNEP United Nations Environment Programme
WWF World Wide Fund for Nature

Til toppen