Gå til sidens indhold

UNLEASH innovationsprogram afholdes i Grønland

Sendes af: Departement for Finanser og Ligestilling
Arctic Circle Greenland 2016
UNLEASH er en non-for-profit organisation, der engagerer sig i at samle unge for at dele idéer og udvikle løsninger til FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. UNLEASH har tidligere afholdt innovationsprogrammer i Kina, Singapore og Danmark. Innovationsprogrammet i Grønland har indhentet finansiering gennem fonde, statslige institutioner og virksomheder.

"Der er et stigende engagement for bæredygtig udvikling blandt unge verden over, heriblandt også grønlandske unge. Vi håber, at UNLEASH’ innovationsprogram kan give vores unge en platform hvor de sammen med unge fra resten af verden kan blive inspireret og inspirere andre. Hvis vi skal i mål med at skabe en bæredygtig og mere lige verden er vi afhængige af både kendte redskaber og nye ideer og løsninger. Mange af disse må forventes at komme fra de yngre generationer. Vi håber at innovationsprogrammet kan skabe varige, positive resultater til gavn for de grønlandske unge og det grønlandske samfund," udtaler Naalakkersuisoq for Finanser, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling Naaja H. Nathanielsen.

Naalakkersuisut støtter, efter godkendelse i Finans- og Skatteudvalget, UNLEASH Grønland med 250.000 kr. Dertil bidrager flere af Naalakkersuisuts departementer med lokal og faglig sparring til arrangementet.

I 2015 mødtes FN’s medlemslande og vedtog FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Med verdensmålene fulgte en ny måde at tænke på: Bæredygtige og holdbare løsninger forudsætter langsigtet, koordineret planlægning, hvor det er helt nødvendigt at samarbejde og indgå nye partnerskaber. UNLEASH Grønland er et eksempel på netop dette.

Mere information om UNLEASH og deres innovationsprogrammer kan læses på www.unleash.org.

Se også verdensmålsplatformen www.anguniakkavut.gl for mere om verdensmålene.

Kontakt: Thomas Gaarde Madsen, direkte +299 34 54 15, thga@nanoq.gl