Gå til sidens indhold
  1. Del link

Naalakkersuisut udpeger nye medlemmer til Forfatningskommissionen

Sendes af: Formandens Departement
Kangerluk fjord
Efter tilpasning af kommissoriet for Forfatningskommissionen har Naalakkersuisut udpeget en række nye medlemmer til Kommissionen efter indstilling fra partierne.

Ifølge Forfatningskommissionens kommissorium består kommissionen af fem medlemmer, hvoraf der udpeges en formand og næstformand. Da partiet Atassut ikke ønsker at indstille et medlem til Kommissionen, består den nye kommission af to kvinder og to mænd.

Det betyder, at Forfatningskommissionen fra dags dato består af:
Fra Inuit Ataqatigiit: Medlem: Kuupik Kleist Stedfortræder Marianne Jensen

Fra Siumut: Medlem: Ineqi Kielsen Stedfortræder Amalie Bourup

Fra Demokraatit Medlem: Simigaq Heilmann Stedfortræder Jens-Erik Kirkegaard

Fra Naleraq Medlem: Mari Kleist Stedfortræder Christian Jerimiassen

Ud over nye medlemmer i Forfatningskommissionen sker der også ændringer af ledelsen af kommissionsarbejdet. Kuupik Kleist bliver den nye formand for Kommissionen – og Ineqi Kielsen vil fremadrettet indtage hvervet som næstformand.

Formanden for Naalakkersuisut, Mùte B. Egede udtaler:

”Nu er Forfatningskommissionen kommet ind i den afgørende slutfase af udarbejdelsen af en betænkning indeholdende et forslag til en forfatning, der kan gælde for et kommende selvstændigt Grønland.
Jeg vil gerne takke kommissionens gamle medlemmer for deres indsats samt byde de nye medlemmer velkommen og takke dem for, at de har indvilget i at gå ind i dette arbejde, og jeg håber, at alle medlemmer med flid, viden og engagement i fællesskab og gensidig respekt vil bidrage til at fremme og løfte kommissionens arbejde, således at resultatet af dette vil blive modtaget af vort folk som et væsentligt grundlag for fremtidens Grønland.
Med disse bemærkninger ønsker jeg kommissionen god arbejdslyst.”


For yderligere oplysninger kontakt afdelingschef Natuk Lund Olsen, tlf.: (+299) 34 54 12, e-mail nlol@nanoq.gl