Gå til sidens indhold
  1. Del link

Lykønskning ved Naalakkersuisoq Peter Olsen I forbindelse med vintersolhversdagen Ullukinneq

Sendes af: Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Peter P. Olsen
Vintersolhvervsdag. Nu er solen snart på vej op igen og vi går igen mod lysere tider, som vore forfædre har fejret som en vigtig højtid.

Vintersolhversdagen er vores egen mærkedag. Jeg er meget glad for og stolt over, at Ullukinneq er blevet udråbt som en officiel mærkedag af Inatsisartut i 2018.

Aassuutit (Altair og Tarazed)
I følge historier og viden har stjernerne Aassuutit en betydelig position i forbindelse med fejringen af solhvervsdagen. For eksempel skriver pastor Otto Rosing, der døde i 1965, om Aassuutit i sin bog: “Aassuutit: Stjernerne der forhindrede solen i at gå til bunds”, udgivet af Nordens Institut for Grønland i 1989.

Her fortælles der om oldingen Killaalik fra Assassakkaaq ved Qasigiannguit. Hele livet havde han observeret naturen, og kunne derfor regne ud, hvornår solen ville vende tilbage. Han vidste at solen ville vende tilbage, når Aassuutit for første gang viste sig i horisonten i Øst. Så var tiden inde til at holde solhvervsfesten.

Menneskene fejrer lysets tilbagevenden
Ifølge bogen, så troede vore forfædre, at når solen forsvinder om efteråret, så var solen sunket og at sommeren og lyset aldrig vil vende tilbage og at det vil være vinter til evigt tid – at solen er forsvundet for altid.

Vore forfædre havde ment, at Aassuutit driver den synkende sol og sender den opad, og at Aassuutit hvert år står parate til at solen vil begynde at synke, og når den så når til grænsen sender de den opad og viser sig i stjernehimlen når det sker, således at menneskene kan fejre lysets tilbagevenden.

Folk fik nyt tøj til fejringen og når Aassuutit viser sig i stjernehimlen, så fejres dette i samtlige vinterbopladser hvor man spiser det bedste mad man har.

Årets korteste dag er en stor del af den grønlandske identitet.

Jeg håber I alle sammen får en dejlig dag og tillykke til jer alle sammen.

Med venlig hilsen

Peter Olsen
Naalakkersuisoq