Naalakkersuisut har ved møde den 9. december 2021 godkendt hvalros-kvoter for 2022.
Fordelingen af kvoterne sker på baggrund af biologisk rådgivning modtaget fra NAMMCO i 2019 samt rådgivning gældende for Nordvandet (Qaanaaq forvaltningsområde) for perioden 2016 til 2020, og en høringsproces. Se også §§ 3-4 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 27. oktober 2006 om beskyttelse og fangst af hvalros. Den seneste biologiske rådgivning er gældende, indtil der modtages en ny rådgivning.
Kvoterne for hvalros i 2022 er uændrede i forhold til 2021. Fordelingen af kvoterne på de enkelte bestande ser således ud:
Tabel 1: Forslag til overordnede kvoter for 2022 og den videnskabelige rådgivning for hvalros.
Hvalbestand | Kvote for 2022 | Biologisk rådgivning |
Nordvandet (Qaanaaq området) | 79 1) | 84 4) |
Vest (Vestlige vinterbestand) | 74 2) | 86 5) |
Vestgrønland i alt | 153 | 170 |
Øst (Østgrønland) | 17 3) | 19 6) |
Grønland i alt | 170 | 189 |
1) Biologisk rådgivning på 94 fratrukket kvoten på 5 til Canada/Nunavut samt 12% anskudte/mistede dyr.
2) Biologisk rådgivning på 97 fratrukket kvoten på 12 til Canada/Nunavut samt 13% anskudte/mistede dyr.
3) Biologisk rådgivning på 19 fratrukket 14% anskudte/mistede dyr.
4) Samlet biologisk rådgivning på 94 fratrukket 12% svarende til 10 anskudte/mistede dyr.
5) Biologisk rådgivning på 97 fratrukket 13% svarende til 11 anskudte/mistede dyr.
6) Biologisk rådgivning på 19, hvoraf 14% svarende til 2 er anskudte/mistede dyr.
Fordeling af kvoter mellem forvaltningsområder i 2022
Kvoterne fordeles således til kommunerne, som træffer afgørelse om, hvorledes disse anvendes.
Tabel 2. Fordeling af regional kvotefordeling i 2022
Nordvandet | 2022 |
Qaanaaq | 79 |
Qaanaaq ialt | 79 |
Vestgrønland | 2022 |
Upernavik | 24 |
Uummannaq | |
Ilulissat | |
Qeqertarsuaq | 19 |
Qasigiannguit | |
Aasiaat | |
Kangaatsiaq | |
Sisimiut | 31 |
Maniitsoq | |
Vestgrønland i alt | 74 |
Østgrønland | 2022 |
Ittoqqortoormiit | 17 |
Tasiilaq | |
Østgrønland i alt | 17 |
Kvoterne fordeles til kommunerne, som træffer afgørelse om, hvorledes disse anvendes. I forbindelse med fordelingen af kvoterne, skal der tages hensyn til de enkelte bestandsafgrænsninger. En eller flere licenser skal være udstedt af kommunen til fangeren som medbringer disse under fangsten.
I alt en samlet kvote på 170 hvalros.
Lovgrundlag
I forbindelse med fangst af hvalros er de nærmere bestemmelser beskrevet i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 27. oktober 2006 om beskyttelse og fangst af hvalros. Det forventes dog at en ny bekendtgørelse vedtages primo 2022, derom senere.
Overføring af ubrugte kvoter – ”Carry-over”
Ikke-opfangede restkvoter fra året før kan overføres til næste kvoteår. Det er den ikke-akkumulerende metode, som anvendes. De endelige fangsttal for 2021 vil blive optalt i starten af 2022, hvorfor der kan forekomme justeringer i forhold til de oprindelige 2022 kvoter.
For nærmere information kontakt Amalie Jessen, afdelingschef, Departementet for Fiskeri og Fangst, tlf.: 34 53 04, e-mail: amalie@nanoq.gl