Længere svartider på PCR-test i forbindelse med rejse fra Danmark til Grønland

Corona-hotline modtager i disse dage flere henvendelser end sædvanligt fra borgere, der er rejst til Danmark og som i forbindelse med hjemrejsen skal PCR-testes tidligst 48 timer inden afgang. Der kan i øjeblikket være længere svartid end sædvanligt, og man opfordres derfor til at lade sig teste tidligst muligt inden afrejse, således at svaret på testen kan nå at blive modtaget. Indtil afrejse anbefales det, at man undlader at udsætte sig selv for smittefare. Man bør derfor undgå unødvendige forsamlinger efter der er foretaget test.

En negativ PCR-test, der er maksimalt 48 timer gammel inden afrejse, er et krav ved rejse fra Danmark til Grønland, uanset om man er færdigvaccineret eller ej. Har man ikke en negativ test, vil man blive afvist i Kastrup lufthavn.
Svartiderne på PCR-test i Danmark varierer, og det anbefales at man lader sig teste ved Rigshospitalet, hvis det er muligt i forhold til ens tidsplan.

Hvis man glemmer at lade sig teste før afrejse, har du mulighed for at få udført en PCR-test i de private testcentrer, der udfører PCR-test i og omkring Kastrup Lufthavn, hvor der er kortere svartider. Bemærk dog, at man selv afholder udgifterne, hvis man lader sig teste ved disse teststeder.

Du kan læse mere om PCR-test før indrejse til Grønland ved at klikke her.