Sociale ydelser i forbindelse med Corona
Opdateret 10. december
Sendes af: Departement for SundhedI forbindelse med det øget smitteantal og de mange henvendelser informerer Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender om mulighederne for at søge arbejdsmarkedsydelse og offentlig hjælp.
Karantæne eller hjemsendelse i forbindelse med Corona smitte vil som udgangspunkt blive ligestillet med fravær på grund af sygdom.
Dermed er det muligt at søge arbejdsmarkedsydelse eller offentlig hjælp ifølge de almindelige regler om selvsamme ydelser.
Ansøgning om arbejdsmarkedsydelse sendes til Majoriaq og ansøgning om offentlig hjælp sendes til kommunen.
Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender opretter en hotline (801100) som hjælp til de borgere, der er i tvivl om hvor de skal rette henvendelse. Hotlinen er åben fra 13-16 man-fre, fra d. 13. dec – 30. dec. 2021 eksklusive helligdage.
Ansøgning om arbejdsmarkedsydelse følger de normale regler og derfor skal følgende betingelser være opfyldt for at kunne modtage arbejdsmarkedsydelse:
- Folkeregister i Grønland
- Fyldt 18 år eller være forsørger, og
- Inden for de sidste 13 uger have haft arbejde i mindst 182 timer
Der kan ansøges om akut hjælp efter reglerne om offentlig hjælp når:
- Der ikke modtages anden offentlig forsørgelse
- Ansøger er ude af stand til at skaffe sig og sin familie det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse
- Udsat for en social begivenhed (Corona)
Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender kan ikke træffe afgørelse om ydelser eller behandle klagesager om ydelser.
For nærmere information kontakt ministersekretær Naja Lynge Petersen på e-mail: nlyp@nanoq.gl eller tlf. + 299 34 56 11