Gå til sidens indhold
  1. Del link

Endnu en Corona koncert for børn med Frederik og Hinnarik – live på Facebook

Torsdag den 9. december kl. 13.00-14.00 er der igen liveshow med Frederik og Hinnarik for børn om corona. Her kan du bl.a. møde børn, der har haft corona, som fortæller om deres oplevelser med sygdommen.

Sendes af: Departement for Sundhed
Hinnarik og Frederik

Det kan være svært at tale med børn om corona, og med den udbredte corona-smitte i landet lige nu er mange børn bange og utrygge. De hører mange historier om corona, men hvilke skal de tro på? Hvad sker der, hvis jeg får corona? Er det farligt? Hvad hvis min mor og far får det? For at hjælpe børn med at få svar på deres spørgsmål og gøre dem mere trygge afholdes der endnu et liveshow for børn om corona.

Den 25. november afholdt Frederik og Hinnarik i samarbejde med Naalakkersuisut den første Corona koncert for børn live på Facebook. Her besvarede de spørgsmål fra børn om corona og spillede en masse god musik. Koncerten var et stort hit, og nu afholdes der endnu et liveshow på torsdag den 9. december kl. 13.00-14.00. Her vil der være interviews med to børn, der har haft corona. De vil fortælle om, hvordan det har været for dem at have corona. Derudover kan man i showet møde en rådgiver fra rådgivningstelefonen Tusaannga, som er vant til at tale med børn og voksne, der fx er bange for corona. Og endelig vil der være en masse god musik, som børn kan synge med på.

Hjælp derfor gerne dine egne børn, dine skoleelever og andre børn med at se koncerten live på Hinnariks Facebookside på torsdag kl. 13. Hvis I ikke har mulighed for at se med live, så kan koncerten ligesom den første koncert ses på Hinnariks Facebookside bagefter.

For nærmere information kontakt ministersekretær Inûna Davidsen på e-mail: inda@nanoq.gl eller tlf. + 299 25 78 54